Forskning

 

Instituttets forskningsområder er: Design, Informations- og kommunikationsteknologi og Visuel Kommunikation.                        

Design, der vedrører udviklingen af typer og bredt anvendelige systemer. Området bidrager til studier af bygningstyper og kompletterende systemer, møbel- og inventarsystemer samt tegn, symboler, skrift- og informationssystemer. Karakteristisk er det ikke-stedsspecifikke og fokuseringen på generelle problemstillinger. Design omfatter faglige felter som Design af Bygningskomponenter, Industriel Design, Møbel- og Rumkunst samt Industriel Grafik.

Informations- og kommunikationsteknologi, der vedrører udviklingen af IT i designprodukter, som redskab i designprocessen og som medium. Informations- og kommunikationsteknologi omfatter fagfelter som CAD/CAM og Digital visualisering.

Visuel kommunikation, der vedrører udviklingen af arkitektfagets redskaber og fremgangsmåder til brug i arkitektonisk forslagsstillelse og faglig formidling. Visuel kommunikation omfatter fagfelter som Arkitektonisk Visualisering, Deskriptiv Geometri og Morfologi, Farve, Fotografering og Modelbygning.



Ved instituttet findes Center for IT og Arkitektur (CITA).