2010 - Mozambique

NEDENFOR EN SKITSE AF DET FALIGE INDHOLD OG DEN TIDSMÆSSIGE DISPONERING.

PS. Der udarbejdes senere en beskrivelse af praktiske forhold herunder ophold i og sikkerhed i Maputo, malaria profylakse og anden sygdoms forebyggelse.

Kurset

Kurset gennemføres i forårssemesteret 2010. En gruppe på 10 studerende har meldt sig og kurset er dermed fuldtegnet da vi netop optager max. 10 studerende. Kurset har byen Maputo (ca. 1.5 mio. indbyggere) som sit generelle genstandsfelt og (slum)bydelen Maxaquene som sit specifikke delområde indenfor hvilket der fokuseres yderligere.

Kursets faglige temaer er følgende:

Byplanlægning og byfornyelse i bydelsskala og/eller på et mere detaljeret niveau. Output: Program og projekt for kvartersplan og/eller lokalplan.

Boligplanlægning. Analyse af boligen i den konkrete kontekst og opstilling af boligtypologier og udvikling af et boligkoncept for lavindkomstfamilier. Output: Program og projekt for ”billig” boliger.

Institutionsplanlægning herunder skoler, hospitaler, sportsfaciliteter og kulturcentre. Analyse af en udvalgt institution i bydelen .Output: Program og projekt for den valgte institution.

Kursets feltarbejde i Maputo er planlagt til at vare 7 uger. Kurset er struktureret således:

30.01 – 08.02: Registrering og analyse af byen på macro niveau. Indkredsning af Maxaquene som den bydel der senere fokuseres på. Gruppearbejde. Hele holdet udarbejder en registrering og analyse af byen.

08.02 – 22.02: Registrering og analyse af Maxaquene. Gruppearbejde i mindre grupper med typisk 2 studerende. 22.02 – 03.03: Identifikation af tema for de videre studier samt registrering og analyse af det specifikke delområde der påtænkes udarbejdet projekt på. Som gruppearbejde eller individuelt.

03.03: Mellemkritik med fremlæggelse af foreløbige studieresultater. Denne første generelle præsentation og kritik anses som meget vigtigt ikke mindst ift. at I vender tilbage i felten og tjekker data op nok engang. Dette gøres ikke mindst ved at præsentere jeres resultater for de beboere og andre som i givet fald ville blive berørt af jeres projekt. Hvad siger de lokale til jeres analyse og foreløbige projekt ideer, forstår de det og opfatter de det som noget der vil forbedre deres bydel. Denne feed-back på jeres observationer opfatter vi som afgørende for et senere godt studieresultat. Den løbende dialog med de beboere og andre som er omfattet af den research I foretager bør således få stor indflydelse på de projekter I udarbejder.

12.03: Præsentation af Program for det valgte faglige tema. Det er vigtigt at skitse til program udarbejdes i Maputo med mulighed for justering inden den endelige præsentation den 19 marts. Perioden fra den 3 marts og frem til endelig præsentation af de foreløbige studieresultater i Maputo den 19.03 er vigtigt ikke mindst ift til at sikre sig at have alle nødvendige indhentet for således at kunne udarbejde et meningsfuldt projekt i Danmark efter hjemkomst. Silje vil være ansvarlig for denne periode da jeg forlader Mozambique den 4 marts.

06.04 – medio juni

Den endelige systematisering og konklusion på indsamlede data samt redigering og udarbejdelse af projekt forslag foretages derefter hjemme på KA. Der udarbejdes program til et projekt som løses efterfølgende med afslutning på normal vis ved semester afslutning juni 2010. I perioden fra den 6 april (efter påske) og frem til medio juni sidder I på jeres respektive afdelinger. DHS ved primært Silje vil fungere som konsulenter og i princippet er I igen ”normale” studerende på de afdelinger I er tilmeldt og følger derfor bla deres tidsplan for afslutning af årets studier.

Generelt er Silje jeres lærer igennem hele forløbet og Jørgen fungerer formelt som ansvarlig.

Det understreges at det endelige ”projekt” kan antage mange former herunder som illustreret rapport. Det er ambitionen at opsætte en udstilling af studieresultaterne på KA/Galleriet i september 2010. Vi har netop modtaget positivt svar på en ansøgning hos CKU (Center for Kulturel Udvikling) om økonomisk støtte på 98.000 DKK til udstilling og katalog.

Vi har søgt penge på skolen og hvis de bliver bevilliget vil pengene blive anvendt som individuel støtte samt ikke mindst en reserve til fællesudgifter som er altafgørende for et velfungerende ophold. Vores erfaringer fra tidligere hold siger os at en kasse med penge til at dække fællesudgifter ikke mindst de ofte mange ”uforudsete” er overordentlig velkomne i givne situationer som indimellem kan udvikle sig kritisk, hvis ikke de nemt og hurtigt kan løses med bidrag fra en fælles pulje.

Abraco Silje og Jørgen

Information in English