Forskning

Institut for Planlægning - Forskning

Instituttets forskning er handlingsorienteret med vægt på arkitektoniske sammenhænge mellem rumlig form og funktionalitet samt på planlægningsmæssige metoder og strategier. Instituttets mål er at udvikle, beskrive og formidle ny viden om rumlige organisationsformer og faglige metoder. Instituttets forskning er helhedsorienteret og kompleks med skala fra landskab og by til rum og detalje. Forskningens fokus er planlægningen af byernes udvikling, transformation og regionale samspil, forandringer i byens landskab samt planlægningen af byens rum og bebyggelser. Med udgangspunkt i konkrete cases, forslagsstillelse og tværfaglige samarbejder udvikles nye rumlige typer, metoder og idéer, som generaliseres og danner nye begreber. Forskningens baggrund er de ændrede forudsætninger for planlægningen, som er skabt af teknologisk udvikling, globalisering, forandring af befolkningens sammensætning og livsmønstre samt åbningen af planlægningsprocesserne.

Instituttets fagområder er landskabsplanlægning, byplanlægning og bygningsplanlægning.

Forskningen knyttes til instituttets fagfelter og centre, som varetager og udvikler delemner indenfor arkitekturens planlægning med betydning for byudvikling, bosætning og levevilkår. Instituttet bidrager med faglighed til samfundsdebatten.

Institut for Planlægning er struktureret i fagområder, fagfelter og centre på følgende måde:

 

Hovedområder	Fagfelter og centre
Landskabsplanlægning	Landskab og bebyggelse Plan og miljø Rum- og havekunst Center for Byrumsforskning
Byplanlægning	Byplanlægning og byudvikling Planlægning i 3. verden Byarkitektur Center for Byplanlægning
Bygningsplanlægning	Boligbyggeri Institutionsbyggeri Bosætningens arkitektur Center for Idræt og Arkitektur

 

Landskabsplanlægning dækker et felt, der spænder fra renovering af historiske anlæg til udvikling af naturparker, temaparker, pladser og gader, infrastrukturelle anlæg, skovrejsning og nye bebyggelser.

Byplanlægningens genstandsfelt er regioners og byers struktur og dynamik og planlægningen forstået som en måde at formulere handlingsanvisninger, der kan gribe ind i og lede udviklingen i bestemte retninger.

 

Bygningsplanlægning omfatter forskning i fagfelterne boligbyggeri, institutionsbyggeri og bosætningens arkitektur. Fagområdet dækker et felt, der spænder fra bebyggelses- og bygningsplanlægning i den bymæssige og landskabelige sammenhæng til udformning af offentlige rum og boliger.

 

Landskabsplanlægning

Landskabsplanlægning dækker et felt, der spænder fra renovering af historiske anlæg til udvikling af naturparker, temaparker, pladser og gader, infrastrukturelle anlæg, skovrejsning og nye bebyggelser. Undervisningen, formidlingen og forskningen i landskabskunst tager afsæt i en kunstnerisk optik, der har rod i Kunstakademiets og landskabskunstens tradition. Indsatser og resultater inden for landskabskunsten skal anvendes både konkret og som inspiration i undervisningen og forskningen på Kunstakademiets Arkitektskole og eksternt. Indsatsen skal samtidig bidrage til udviklingen af fagfeltets tradition og formidling nationalt og internationalt. Resultater formidles i undervisningen igennem studieplanens semesterkurser, forelæsninger, oplæg, tværgående undervisning, via deltagelse i seminarer og konferencer, via publicering af artikler og arbejdspapirer i relevante fagtidsskrifter samt igennem udstillingsvirksomhed.

 

Center for Byrumsforskning

Byrumsforskningen er organiseret i Center for Byrumsforskning (CBF). Centret er medfinansieret af Fonden Realdania og placeret som et felt under fagområdet Landskabsplanlægning. CBF har det moderne byrum som forskningsområde. Centret søger gennem sit arbejde at nuancere og kvalificere forskningen i byens rum i rumlig-, strategisk- og begrebsmæssig samt i metodisk og teoretisk henseende. Der tages afsæt i aktuel bylandskabelig forskningsdiskurs, teoridannelse og metodik, hvortil hører såvel arkitektonisk og kunstnerisk udviklingsarbejde som videnskabelig forskningsmetodik og -forståelse.

De igangværende projekter er: PhD-projekterne "Uderummets organisering, udformning og betydning i omdannelsen af havneområder" v. Meike Rehder og "Forstædernes byrum" v. Birgitte Bundesen Svarre samt projektet "Det offentlige grønne byrum" v. Jonna Majgaard Krarup.

 

Projekter

Steen Høyer

·     Global Garden

Jonna Majgaard Krarup

·     Det offentlige grønne byrum

 

PhD-projekter

Nee Rentz Petersen

·     Prototyper på nyt byggeri til det industrialiserede landbrug – og implikationerne for landsbyen og det åbne land

Birgitte Bundesen Svarre

·     Forstædernes byrum

Meike Rehder 

·      Uderummets organisering, udformning og betydning i omdannelsen af havneområder

 

Tidligere forsknings projekter

Rikke Munck Petersen

·     Landskabets transformation

Camilla Friis van Deurs

·     Uderum i nyere dansk boligbyggeri

 

Byplanlægning

Fagområdet byplanlægnings genstandsfelt er regioners og byers struktur og dynamik og planlægningen forstået som en måde at formulere handlingsanvisninger, der kan gribe ind i og lede udviklingen i bestemte retninger.

Dette genstandsfelt omfatter:

• Opbygning af analytisk forståelse for byers og regioners struktur og forandringsdynamik med vægt på de rumlige strukturer, herunder kontakt til og viden om metodik og teoridannelser indenfor de tilgrænsende discipliner, som beskæftiger sig med det samme felt – geografi, sociologi, økonomi, kulturstudier mm.
• Opbygning af forståelse for byplanlægningens historie gennem analyser og kategoriseringer af dens forskellige former og ideologiske positioner, og den tænkning de hviler på, herunder også dens relationer til positioner og tænkning på arkitekturscenen.
• Opbygning af forståelse for byplanlægningens aktuelle metodikker og teknikker med kategoriseringer i forhold til forskellige skalaer og forskellige bymæssige og regionale problemstillinger, herunder opbygning af eksempelsamlinger med forskellige plankategorier og kataloger over forskellige byelementers karakteristika og programmatiske indhold.
• Teoretiseringer indenfor feltet byarkitektur.

 

Center for Byplanlægning

Center for Byplanlægning er oprettet med det formål at styrke Kunstakademiets Arkitektskoles forskning og undervisning indenfor byplanområdet og at tiltrække og uddanne nye forskere og undervisere. Centret omfatter to fagfelter: Byplanlægning og byudvikling samt Planlægning i 3. verden. Centrets opgaver er at gennemføre videnindsamling og forskning med fokus på aktuel national og international viden om urban transformation og strategisk planlægning, at formidle denne viden til skolen og til planlægningsfaget samt at udbyde en masteruddannelse i strategisk planlægning

Centrets forskning retter sig imod at beskrive og teoretisere over de transformationsprocesser og transformationsforløb som Europas byregioner gennemløber, påvirket af globalisering, digitalisering og deindustrialisering. Indenfor dette felt er der særlig fokus på kortlægning og analyse af de strategier og planformer, der har vist sig relevante og virksomme i forhold til de aktuelle transformationsprocesser.

I planperioden tilknyttes forskning af transformationsprocesser og byplanlægning i 3. verden, en forskning der hidtil har været rettet mod udviklingslandene - især Afrika.

Såfremt de nødvendige ressourcer kan tilvejebringes udvides feltet til at omfatte vækstøkonomier – især Kina.

Hovedvægten ligger på gennemførelse af afgrænsede forskningsprojekter baseret på cases indenfor de fire undertemaer med den størst mulige synergi mellem projekterne. På grundlag af den viden, der tilvejebringes i disse projekter, og den baggrundsviden de baserer sig på, foretages der generaliseringer og teoretiseringer omkring restrukturering og strategisk planlægning. 

Den største nye satsning i den kommende planperiode er forsøget på at igangsætte projekter indenfor det nye tema Nordiske storbyregioners restrukturering og transformation – som et interskandinavisk forskningssamarbejde. Planerne forudsætter, at der kan opnås ekstern støtte. Inden for de oprindelige forskningstemaer vil der i den kommende periode ske en konsolidering af indsatsen gennem forsøg på at opnå ekstern finansiering til igangsætning af afgrænsede projekter, som kan udvide temaernes empiriske base.

Centrets konferencevirksomhed har vist sig særdeles produktiv både for udviklingen af forskningstemaer, for opbygning af forskningsnetværk og for etablering af kontakt til planlægningsfaget. Virksomheden vil derfor blive forstærket og suppleret med nye konferenceformer.

Endelig vil der blive satset på udvikling af flere publikationsformer og etablering af debatcirkler, som skaber gensidigt forpligtende relationer mellem Centrets forskere og praksismiljøer udenfor skolen.

 

Forskningstemaer

De overordnede og tværgående forskningstemaer er Urban restrukturering og transformation samt Strategisk planlægning. Undertemaer er ICT og urban transformation, Events og strategisk byplanlægning, Turisme og strategisk byplanlægning samt Nordiske storbyers restrukturering og planstrategier.

 

Indsatsområde 1: Nordiske Storbyer

Forskningen inden for dette felt har til formål at skabe større viden om de specifikke restruktureringer, der sker i de nordiske storbyer og de planstrategier og planformer, som anvendes.

En forskningsindsats indenfor dette tema er relevant af flere grunde. En meget stor del af de teoretiseringer, der foreligger om globalisering og urban restrukturering, er baseret på amerikansk empiri. Der er derfor i høj grad brug for en bedre viden om, hvordan globaliseringens processer sætter sig igennem i så gennemstrukturerede og homogene samfund som de skandinaviske, som forudsætning for at udforme relevante urbane politikker og rumlige strategier. Men der er også i forhold til at udvikle den internationale diskussion og teoridannelse om urban restrukturering og globalisering brug for et skandinavisk bidrag, som kan nuancere og komplettere denne diskussion. Det er netop med udgangspunkt i de forhold, Centrets forskere har bedst kendskab til, det vil være muligt at yde et væsentligt bidrag til og blive en integreret del af en international diskurs.

Indsatsområde 2: Turisme og strategisk byplanlægning.

Turisme udgør en væsentlig del af økonomien i både store byer og perifere regioner. Der er derfor stor opmærksomhed om turistsektorens succes eller problemer og om hvilke udviklingsstrategier, der kan sikre succes.

Hovedparten af forskningen indenfor dette felt har hidtil haft et ret snævert fokus omkring den økonomiske effekt af forskellige typer af turisme. Synspunktet bag Centrets forskningsindsats indenfor dette felt er, at det er byen og landskabet, og de kulturer der er bundet til og udspiller sig her, som udgør målet for turismen. Samtidig er det velbelyst i nyere samfundsvidenskabelig forskning, at der sker en form for turistliggørelse af dagliglivet, forstået på den måde, at de der bor i de store byregioner i stigende grad har en turistadfærd også i dagligdagen, som påvirker anvendelsen af byens rum.

Disse to iagttagelser er tilsammen udgangspunktet for at anlægge en bredere synsvinkel på turismen, hvor formålet med forskningen er at identificere de måder turismen påvirker byen på.

Indsatsområde 3: Events og strategisk byplanlægning

Anvendelsen af store events som verdensudstillinger, større sportsbegivenheder og andre typer af udstillinger eller kulturelle arrangementer, som katalysatorer for byudvikling og byomdannelse har været meget debatteret indenfor byplanlægning og bypolitik gennem de sidste 10 – 15 år.

Barcelona er et ofte anvendt eksempel: den bevidste udnyttelse af værtskabet for OL udgjorde vendepunktet for byen, der efterfølgende har formået at placere sig som en af de mest besøgte og diskuterede byer i Europa.

Der er imidlertid også en række eksempler på byer, hvor store events ikke har medført den forventede forandring og vitalisering af byen.

Formålet med forskningen indenfor dette felt er derfor gennem analyse og sammenligning af en række forskellige eksempler på anvendelse af events i bypolitikken, at kunne redegøre for de forudsætninger og sammenhænge, der synes at sikre en succesfuld udnyttelse af denne strategi, med henblik på at kunne formulere anbefalinger og anvisninger, der er anvendelige i den praktiske planlægning.

Indsatsområde 4: ICT og urban transformation

Der findes en omfattende litteratur, som ud fra forskellige synsvinkler udforsker, hvorledes de nye informations- og kommunikationsteknologier har påvirket byernes indretning, byernes økonomi og udviklingsdynamik og dagliglivet i byerne.

Indsatsen indenfor dette forskningsfelt har dels til formål at afsøge den allerede udførte forskning indenfor området, dels at gennemføre selvstændige casestudier, som kan konkretisere de teser, som de overordnede teorier præsenterer, og gøre dem tilgængelige og relevante for den praktiske planlægning.

Aktuelt undersøges indenfor dette felt to cases: Cork i Irland og Wolfsburg i Tyskland.

Cork er i løbet af de sidste 25 år blevet en meget succesfuld by, hvis økonomi i væsentlig grad er baseret på IT-industrien.

Wolfsburg er hjembyen for VW-fabrikkerne. Den er indbegrebet af en industriby, bygget udelukkende med det formål at være udgangspunkt for bilproduktion som ’fordistisk’ produktionsform, med det resultat at Wolfsburg fremstår som en by, der er i modvind i forhold til globaliseringens logik.

Indsatsområde 5: Urban restrukturering

Under dette forskningstema er det hensigten at gennemføre mere overordnede sammenligninger, generaliseringer og teoretiseringer over karakteren af globaliseringens urbane restruktureringsprocesser, med vægten på de rumlige aspekter. Formålet er at bidrage til udviklingen og nuanceringen af den foreliggende litteratur om transformation og restrukturering, især ved at tilføre empiri fra de skandinaviske byregioner og derigennem forhåbentlig blive i stand til at tilføre nye dimensioner og teser til diskussionen af globaliseringens effekter.

Indsatsområde 6: Strategisk byplanlægning

Alle forskningstemaer relaterer sig til strategisk byplanlægning, men under hovedtemaet vil der ske en generalisering af erfaringer og en kategorisering imellem forskellige positioner og en forklaring og teoretisering over de forskellige positioners ideologiske tilhørsforhold og typen af tænkning om regionen og byen og deres planlægning – altså både en form for idéhistorie, ideologihistorie og planlægningshistorie.

 

 Projekter

Finn Barnow

·     Træk af byudviklingens historie

 Bo Grönlund

·     Amagers urbane udvikling - trafik, byvækst og byomdannelse, Informationssamfundets by og gaden som bymæssig form samt Kriminalpræventiv by- og bygningsplanlægning

Leif Peter Jønsson

·     Udvikling af portal og database

Jens Kvorning

·     Urban restrukturering - strategier, planer og projekter

Bruno Tournay

·     IT og byudvikling

  Jørgen Andreasen

·     Sustainable cities in Tanzania

 Jørgen Eskemose Andersen

·     Kumasi – settling the poor

 

 PhD-projekter

  Vanessa Miriam Carlow

·     Urban restrukturering/Revising urbanity? Information and Communication Technologies and the City

  Jens Christian Leth Pasgaard

·     Turisme som arkitektonisk og strategisk udviklingsfaktor

  Victoria Anna Maria Sjoestedt

·     Learning from sustainable housing developments in Shanghai - contributing aspects to design/marketing strategies for Nordic architects in China

Henning Stüben

·     Reading Context

  Katrine Østergaard

·     Strategisk planlægning – Events med OL som indfaldsvinkel

   

 Tidligere forskningsprojekter

Victor Andrade Carneiro da Silva

·     Intra-Metropolitan Inequalities in Rio de Janeiro and Environmental Management Programmes

Liberatus Kileki Mrema

·     Spatial patterns, spatial preferences and the unwritten rules of self organization – The case of Msasani Makangira in Dar Es Salaam, Tanzania

 

Bygningsplanlægning

Fagområdet omfatter forskning i fagfelterne boligbyggeri, institutionsbyggeri og bosætningens arkitektur. Fagområdet dækker et felt, der spænder fra bebyggelses- og bygningsplanlægning i den bymæssige og landskabelige sammenhæng til udformning af offentlige rum og boliger. Undervisningen, formidlingen og forskningen i bygningsplanlægning tager afsæt i en optik, der fokuserer på former og strukturer, der rummer et samspil af arkitektonisk tyngde og åbenhed overfor individuel fortolkning og forandring over tid såvel i kontekst som indhold.

 

Boligens arkitektur og planlægning

Høj arkitektonisk kvalitet, tidssvarende formsprog og eksperimenterende boliger er en parameter i byernes positionering og konkurrence. Baggrunden for de arkitektur- og boligpolitiske mål er ændringer i arbejds- og levevilkår, familiestruktur og adfærd. Skiftende beboere med forskellige etniske, kulturelle, familiemæssige og sociale forudsætninger vil i boligens levetid stille forskellige krav til den samme bolig – og til den omgivende by. Samtidig engagerer borgerne sig i stigende grad i planlægningen og ønsker at præge boligen og byen.

Den adskillelse mellem boliger og erhverv, der er karakteristisk i dag, kan i et vist omfang opblødes. Samtidig ændres forbrugs- og forsyningsmønstre, både når det gælder opgavefordeling og lokalisering, og nye udtryk for bymæssighed opstår. For nogle grupper er den regionale by, netværksbyen en realitet. Man bor, arbejder og rekreerer sig forskellige steder i regionen og pendler mellem steder og tilbud. Andre grupper er derimod mere stedbundne og knyttet til det lokale. Det offentlige og fællesskabet optræder på nye steder, i nye roller og former. Udfordringen er at udvikle nye bygningsformer, byrum og boliger, der både er robuste, foranderlige og arkitektonisk karakterfulde – bebyggelser og boliger, der kan rumme og over tid skifte mellem forskellige livsformer og funktioner. Liberaliseringen af boligmarkedet er slået igennem med en stor privatfinansieret boligproduktion, mens non-profit selskabernes position er svækket.

Boligforskningen samles omkring temaet den urbane boligs udfordringer og udvikling med nøgleord som kompleksitet, åbenhed og foranderlighed. Projektet Den situationsbestemte bybolig afsluttes i 2007-8. Boligforskningen har medvirket til kvalificering af temaet Futures of Cities, der omfattede en international studenterkongres og konkurrence. Kongressen blev gennemført og konkurrencen udskrevet i samarbejde med IFHP - International Federation for Housing and Planning, Fonden Realdania, Københavns Kommune og Miljøministeriet som led i IFHP World Congress - Futures of Cities i København.

Forskningen samles fra 2008 i indsatsområdet Boligen og byen, der har forstaden og forholdet mellem boligen, fællesskabet og arbejdslivet som fokus. Målet er at udvikle nye bolig- og bebyggelsesformer, der er funktionelt rummelige og foranderlige over tid, og som kan tilføre centrale byområder og forstaden tæthed og kompleksitet såvel rumligt som kulturelt og socialt.

 

Center for Idræt og Arkitektur

Center for Idræt og Arkitektur er etableret i et samarbejde mellem Lokale- og Anlægsfonden og Kunstakademiets Arkitektskole. Centret har til formål at medvirke aktivt til udvikling af ny viden og opsamling af eksisterende fagkundskaber i relationen mellem kropskulturen og idrætten på den ene side og anlæg, byggeri og planlægningsstrategier for denne del af samfundslivet på den anden side. Centret skal medvirke til at forbedre uddannelsen af arkitekter, designere, ingeniører og planlæggere samt formidle sin viden bredt til offentlige såvel som private institutioner.

Af nye strategiske indsatsområder for perioden 2007-10 fokuserer Centret især på at bidrage til en større viden om de fysiske rammers betydning for aktiveringen af de inaktive grupper - overvægtige, børn, ældre, indvandrere og socialt dårligt stillede. Der er særligt fokus på nærmiljøanlægget, folkeskolen og byrummet samt på at øge viden om tilgængelighed i relation til den nuværende danske byplanlægning. Midlet er at styrke kompetencerne i rådgiverrollen. Desuden at udvikle nye koncepter og idéer på strategisk niveau.

 

Projekter

Jørgen Hauberg

·     Om arkitekturens relative autonomi

Marianne Ingvartsen

·     Arkitektonisk kvalitet i den typiske bybolig

Peder Duelund Mortensen, Helen Welling, Margit Livø og Lene Wiell

·     Den situationsbestemte bybolig

Hans Ovesen

·     Snit i storbyen

René Kural

·     Nye rum til idræt, kultur og fritid.

Ebbe Melgaard og Helle Wikke

·     Faciliteter for idræt og kultur i bymæssig sammenhæng

Karin Skousbøll og Helle Wikke

.    Arkitektur, Krop og Rum

·     Helen Welling

·     Det badende København

 

Phd-projekter

Claus Eskelund

·     Idræt og byplanlægning

Flemming Overgaard

·     Innovativ programmering af idrætsfaciliteter

Karen Thorkenholdt

·     Omgivelsernes betydning for at fremme fysisk aktivitet

Winie Ricken van Wonterghem

·     Arkitektur, pædagogik og sundhed

 

Forskningens formidling

Målet er at sikre, at arkitektuddannelsens og arkitektfagets nødvendige viden og erfaringer, teori og metoder samt videnbaser mv. udvikles og formidles til skolens studerende og fagets udøvere. Formidlingen sker i faglig publicering og netværksdannelse bl.a. med tilrettelæggelse af og bidrag til faglige symposier. Forskningen formidles i den tværgående undervisnings kurser og i samspil med studieafdelingerne i kandidatstudiets videnbasering og kunstneriske udvikling. Formidlingen sker endvidere i konsulentaktivitet og i videre- og efteruddannelse.