Optagelse på kandidatuddannelsen

Hvis du har afsluttet din bachelor på Kunstakademiets Arkitektskole inden for de sidste 2 år, kan du blive direkte optaget på kandidatuddannelsen. Du kan tilmelde dig på studiekontoret, og fristen er 15. juni. Husk at der kun er studiestart i efterårssemestret.

Hvis du ikke opfylder ovenstående betingelse, kan du søge om optagelse på kandidatuddannelsen:

  • Hvis din bachelor fra Kunstakademiets Arkitektskole er ældre end 2 år
  • Hvis du har taget min. 3 års studier ved Kunstakademiets Arkitektskole eller Arkitektskolen i Aarhus under en tidligere bekendtgørelse
  • Hvis du har en bachelor fra en anden statsanerkendt arkitektskole


Ansøgningens bilag
Hvis du søger på en af disse tre betingelser, skal du vedlægge følgende til din ansøgning:

  • BA-bevis + evt. anden uddannelsesbaggrund i kopi
  • Curriculum Vitae (CV)
  • Portfolio (format max. A3)
  • Dokumentation for Studieprøven i dansk som andetsprog for voksne eller tilsvarende kundskaber i dansk (kun ikke-nordiske ansøgere)
    Ansøgningsskemaet kan du downloade her.


Krav til portfolio

  • Din portfolio må max. være i A3-format og nem at sende, opbevare og gennemgå. Således skal hele ansøgningen kunne sendes i en A3-konvolut.
  • Fax, e-mail og digital kommunikation modtages ikke.
  • Portfolioen skal præsentere dit forudgårende bachelorstudieforløb, dvs. egne projekter fra 1. til 6. semester.
  • Portfolioen skal på en bred og nuanceret måde belyse dit niveau mht. arkitektonisk formgivning, teoretisk ballast, arbejdsmetode og formidlingskompetencer.
  • Ved hvert projekt skal der angives 1) en kort opgavebeskrivelse, 2) i hvilket semester det blev lavet og 3) om det har været individuelt eller gruppearbejde.
  • Portfolioen må gerne indeholde egne tegninger og skitser og ikke kun computertegninger.
  • Andet materiale (fx projekter fra praktik, erhvervsarbejde, anbefalinger o.l.) kan evt. vedlægges særskilt, fx i en mindre portfolio, men er ikke afgørende for optagelsen.

Download her de nærmere regler for optagelsen på kandidatuddannelsen.

Ansøgningsfrist: 
15. maj kl. 12.00

  Studerende-ved-tegneborde1.gif

I 2008 ansøgte 177 bachelorer om optagelse på kandidatuddannelsen. 27 af disse havde en grad fra en anden skole end KA. 15 eksterne ansøgere blev optaget.

I 2009 søgte igen 177 personer om optagelse, 49 havde en eksamen fra en anden skole, og KA optog 20 af dem.

stillads-med-regn.gif 
Er du fra Aarhus Arkitektskole, og ønsker du at studere i København, skal du søge om optagelse som alle andre. Semestre godkendt i Aarhus vil blive overført.