Imagination is the ability to form a mental image of something that is not perceived through the senses. It is the ability of the mind to build mental scenes, objects or events that do not exist, are not present or have happened in the past. Memory is actually a manifestation of imagination. Imagination makes it possible to experience a whole world inside the mind. It gives the ability to look at any situation from a different point of view, and enables one to mentally explore the past and the future.
The Power of Imagination by Remez Sasson.
ULAAN BAATAR
Visioner for gerområderne.
Ger = betegnelsen for nomadernes traditionelle runde telt (også kaldt yurt).
Gerområde = boligområder på sletten omkring hovedstaden hvor størstedelen af befolkningen bor i ger og primitive huse.
Gerområderne bliver ofte betegnet som slumområder pga. manglende kloakering, vand, elektricitet og infrastruktur.
FÆNOMEN og FELT:
Jeg har taget udgangspunkt i problematikken ”slumområder” forårsaget af, at flere og flere mennesker flytter til byerne verden over. Mere end 51% af jordens befolkning bor i byområder. Antallet stiger i takt med befolkningsvæksten. Udviklingen går stærkt, og mange mennesker er fattige. Jagten efter lykken og rigdommen i byen tiltrækker de fleste.
Jeg har valgt at se på problemerne med slum i gerområderne i Mongoliets hovedstad Ulaanbaatar, hvor mere end 60% af byens samlede befolkning på 1,3 millioner bor i gerområder rundt om byens centrum. Et interessant geografisk fænomen udspiller sig i gerområderne, som ikke er til at sammenligne med andre slumområder i verden. Migranterne bosætter sig med deres telt og en indhegning i form af et plankeværk, der markerer boligområdet. Det afsatte område er i gennemsnit 700m2 og bevirker, at hver familie har et meget stort grundareal. Derfor spreder områderne sig langt fra byens centrum.
Gerområdernes udfordring er, at skabe nogle byrum og nye forudsætninger for måder at kunne organisere sig på så befolkningen har bedre betingelser for at interagere og forme deres fremtid i fællesskab.
Jeg har valgt at arbejde med drømme som metode til at genere klynger i det homogene gerområde. Klynger som kan være programmeret forskelligt og vægte forskellige værdier, som afspejler drømmene om den mongolske tradition forankret i den moderne by.
Jeg har bevidst valgt at arbejde med den artificielle steppe som et fænomen og felt, hvor jeg har undersøgt mulighederne for en organisering, der indeholder både drømmen om den store skala og drømmen om byen.
Jeg er gået til værks på en måde, hvor jeg har skiftet mellem at være demokratisk, radikal og romantisk. Dette kommer til udtryk i mine planer over drømmebyerne, og i de tre byer jeg har valgt at arbejde videre med:
"Den uforenelige by"
"Den selvforsynende by"
” Den hellige by”
INTENTION:
Dette projekt er udtænkt på baggrund af en præmis om, at rammerne for tilflytterne i gerområderne skulle afspejle vigtige temaer i den mongolske kultur og tradition. Intentionen er, at tilgodese menneskets behov for at socialisere og have deres oprindelse med, samtidig med at der søges nye veje for liv og fællesskab. I dette tilfælde knyttes socialiseringen sammen med genskabelsen af et rum til den åbne slette i den dominerede struktur af indelukkede rum og hegn.
ARTIFICIEL STEPPE:
Landskabet omkring Ulaanbaatar er stepper, selve byen ligger i et plant område mellem fire bjerge. Disse stepper er nu dækket af gerområder. De strækker sig op til 30 km udenfor byen og skaber et kaotisk net af plankeværk, telte og små træhuse. Bosætningen følger steppelandskabets topografi og skaber et byvæv og et artificielt steppelandskab, der er svært at overskue i sin ensartedhed. Derfor har det været et tema gennem mit arbejde og min proces med projektet at ”generobre” sletten, og komme med nogle forslag til en form for omorganisering af strukturen i gerområderne. Jeg oplever det som vigtigt ikke at komme med en imperalistisk tilgang. Men søge løsninger i samspil med befolkningen og lokale samarbejdspartnere, når det bliver muligt.
FLYGTIGHED OG PERMANENS:
Migrationen af nomader, der kommer til byen, sker løbende. Der kommer hele tiden nye tilflyttere til samtidig med, at migranterne ofte flytter rundt mellem hinanden. Denne tilstand kan beskrives som særlig. Det er usædvanligt at støde på et bynet, der konstant er i bevægelse forårsaget af, at befolkningen bosætter sig med et telt, der kan tages ned og sættes op på en time.
Alle dele af teltet består af organiske materialer herunder træ, tæpper, skind, uld etc. som også defineres som flygtigt materiale. Hele gerområdet består kun af flygtigt materiale og giver derfor et ekstra lag til en oplevet atmosfære af forgængelighed. Det er en udfordrende opgave som arkitekt at arbejde med sådan et felt. For hvordan organiserer man mobilitet i en mere permanent bystruktur?
Hvordan introducerer man en ny og mere permanent bystruktur, der kan generere bydannelse og give befolkningen en tilknytning til stedet i et uoverskueligt, uendeligt og uorganiseret bymiljø? Ja det er blot en af de mange sprørgsmål og parametre jeg har arbejdet med i projektet indtil videre.
CV
Klik her for at åbne fil med yderligere materiale om projektet.


