Nørreport station er Danmarks mest befærdede trafikknudepunkt. Hver dag passerer cirka 300.000 mennesker området - med tog, metro, bus, i bil, på cykel eller til fods.
Stationsområdet er dog hverken trafikalt, sikkerhedsmæssigt eller miljømæssigt tidssvarende, og er på ingen måde gearet til den aktuelle trafikbelastning.
Projektet skaber et helhedsgreb, som kæder den gamle boulevard sammen til ét samlet byarkitektonisk motiv.
Den oprindelige intension om en gade med et indre fodgængerrum omsluttet af træer genindføres, så man får en allé fra Jarmers Plads til Statens Museum for Kunst.
Ved stationsområdet transformerer alléen sig til en let overdækning i form af en stålkonstruktion med et glastag.
Konstruktionen er hul og fungerer samtidig som ventilationskanaler til perronerne, og pumper frisk luft ned fra 10 meters højde.
Der er således ikke behov for ekstra ventilationsrør.
Konstruktionen bærer et transparent tag, der overdækker fodgængerzonen og nedgangene og skaber et bekyttet miljø til livet under det.
Den lette bygning gør, at man kan se på langs og på tværs af gaden, så man kan få et overblik over nedgange, busholdepladser, adgang til gågaderne mv.
De sekundære funktioner er placeret i mindre glaspavilloner på terræn; de er smalle og transparente, så man i vid udstrækning kan se igennem dem, og er lette at komme udenom. Pavillonerne rummer en cafe, et billetsalg samt et mikrobibliotek.
Tagets kurver er formet med indvirkning fra konteksten og ud fra en optimering af funktionerne.
De steder, hvor en tilstødende gade møder taget, hæver det sig som en portal og tager imod fodgængerstrømmen.
Inspireret af bladenes tynde hud, der gennemlyses af sollyset og giver et lyst grønt skær er bygningens glastag påført solceller i form af grønne halvtransparente prikker.
Alléen gennem området holder en fast takt, som også understreges i belægningen i form af tværgående linjer.
Det lineære brydes af et landskabeligt element - en rød tråd gennem boulevarden - hvis form understreger den langsgående bevægelse.
Elementet er en reference til jernbanesporene, der løber under jorden, hvor togene passerer under én i al ubemærkethed.
Linjens bredde veksler fra at være helt tynd til at indeslutte forskellige funktioner: ved stationsområdet bliver de til pavillonerne; på den resterende del af Nørre og Øster Voldgade udgør de det byrumsmæssige møblement, og kan bruges til ophold undervejs.
Antallet af nedgange forøges, og de skilles ad, så man får én stribe med regionaltogs-nedgange og én med s-togs-nedgange.
På hver af de 2 perroner er der 4 lysspalter i 3 meters bredde og sammenlagt 100 meters længde.
I spalterne placeres trapper og elevatorer, der fører de 8 meter ned under gadeniveau til perronerne.
Nomineret til dagslyslegatet.
CV
Top
Print
Share
RSS