Havet og havnen
I havnen dykker en brat betonkant ned i plumret vand og definerer grænsen mellem det trygge samfund og det store åbne havrum. Rejsen og eventyret tager sin begyndelse og slutning her, hvor synet holdes indespændt af stenmolernes fangarme, men fristes af friheden på den anden side af horisonten.
Den langsomme strøm fører gennem et hav med konstant landekending i bugten, rundt om næsset, ud i bæltet. Landskaber er hele tiden synlige som i det meste af det danske farvand. Først udfor Vesterhavskysten får man den ubrudte horisontlinje og oplevelsen af det største skalaelement, der eksisterer i det danske landskab.
Ankomsten til havn er overgangen til et andet oplevelsesmodus. Fastlandslugte fortrænger havgusen og andre bevægelser, hastigheder, materialer, rum- og formtyper tager over. Kultur afløser natur. Overgangen kanaliseres gennem anløbskajen, som det samlende punkt, der komprimerer bevægelsen for igen at slippe den fri i det nye landskab, man er ankommet til.
Fascinationen af havet og af overgangen mellem hav og land er udgangspunkt for en terminalbygning på Sejerø havn. Bygningens funktioner kan deles i tre hovedgrupper: terminalfunktioner, administrationsfunktioner og beredskabsfunktioner.
Funktionerne
Terminalfunktionen indeholder rum til ankomst og
afgang, billetsalg, opholdsareal samt turistinformation. Administrationsfunktionen indeholder rum til havnefogeden, der administrerer lystbåde- og fiskeri- og færgehavn. Desuden er der faciliteter og lagerkapacitet til de varer, der fragtes til og fra øen.
Beredskabsfunktionen dækker over faciliteter til lægekonsultation samt til ambulant og akut lægebehandling – altså behandling uden indlæggelse – samt rum til øens ambulance og brandpumpe. På pladsen foran bygningen er der afmærket plads til helikopterlanding i de meget akutte tilfælde, hvor der ikke er tid til at vente på færgen.
Placering
Sejerø havn ligger hen som et ureflekteret udsagn. De spredte træskure og funktionsbygninger til fiskerihavnen ligger sporadisk placeret men altid parallelt med havnekanten. Langs kantens knækkede forløb oplever man tilfældige kig mellem de aflange bygningsvolumener og er således altid i kontakt med havnen, vandet og horisonten.
Terminalbygningen placerer sig efter de samme præmisser som den eksisterende bebyggelse. De to volumener placerer sig på skellet mellem land og vand og udspænder et knækket forløb langs havnekanten - fra havnens inderste bassin til færgelejet. Den tiloversblevne opfyldning øst for bygningen flyder sammen med landskabet, men vil kunne bruges til en evt fremtidig bebyggelse eller udvidelse af havnebassinet. I dette tilfælde bliver pladsen foran terminalen til havnens centrale plads.
Færgeterminalen
Når færgen nærmer sig indsejlingen til øen får man første gang visuel kontakt til terminalen. Bygningen fremstår som et afgrænset volumen i havnen. Som færgen glider tættere på land, opløses volumenet i en struktur af skiver og skyggevirkninger; facadens fremspring og recesser toner langsomt frem. Ved indsejling i havnen åbner skivestrukturen sig op og bygningens gennemsigtighed afslører dens indre funktioner såvel som det bagvedliggende landskab. I bygningens ankomstrum oplever man materialer og detaljer – gennem facadens huller indrammes samtidig det fjerne landskab, man er kommet fra.
Havnen har en tydelig og omskiftelig cyklus. Fiskerihavnen lever på andre tidspunkter end lystbådehavnen. I sommerperioden lægger færgen til kaj 6 gange på en hverdag – om vinteren kun 4. Det store jernskib bliver havnens største element og ud af dens indre vrimler gående og kørende passagerer. Herefter tømmes opmarcharealet for de mange ventende biler, cykler og mennesker. I løbet af en halv time ligger færgelejet og opmarcharealet igen stille hen.
Terminalbygningen skal således kunne tilpasse sig døgnets, ugedagenes og årstidernes siftende behov. I åben position står de oplukkelige skoddepartier som en forlængelse af husets bærende skiver og signalerer at bygningen er i brug. De er udformet som risteværk fremfor som massive felter, for at sikre den visuelle kontakt til den omgivende havn – både i åben og lukket position.
Bygningen fungerer som et armatur for landskabet, havet og havnen. For det omskiftelige liv i fiskeri- og lystbådehavnen, for lyset og refleksionen fra vandspejlet såvel som for det liv, der kommer til at udspille sig inde i bygningen.
På Sejerøs nordlige spids står Danmarks ældste fyrtårn i funktion. Det har siden 1852 forhindret skibe i at støde på land. Terminalbygningen på øens havn kan blive det pejlemærke, der fremover formider øsamfundets bæredygtighed og identitet, så besøgende vil vide præcis hvorhen færgen har ført dem.
CV
2006-2007: Ateliers Jean Nouvel. Copenhagen Concert Hall. Praktik
2006: Witraz arkitekter. Projektansættelse
2006-2006: Witraz arkitekter. Praktik
2005-2006: Schmidt Hammer Lassen. Modelbygger
Klik her for at åbne fil med yderligere materiale om projektet.


