_Det Termiske Bad

_OPGAVE
Det Termiske Bad genbruger vand fra et eksisterende geotermisk anlæg på Margretheholmen. Vandet, der hentes op fra undergrunden, er 73 grader. Varmen udvindes til fjernvarme, og det afkølede vand sendes retur til undergrunden i et lukket system. Vandet er 240 mio. år gammelt saltvand med et meget højt mineralindhold.
Termiske bade er kendt fra bl.a. Island hvor det termiske vand, pga. det vulkanske landskab, kommer op til jordens overflade i form af geysere eller varme kilder.
Det geotermiske økosystem skaber en selvrensende effekt og almindelige bakterier trives ikke i dette økosystem. Derfor er det overflødigt med traditionelle rensemetoder som tilsætning af klor.
Det mineralholdige vand er kendt for at have sundhedsfremmende egenskaber. Mineralbade siges at kunne afhjælpe og forebygge sygedomme som gigt, kredsløbsproblemer, vejrtrækningsproblemer og hudlidelser.
Udover det sundhedsmæssige ligger der i baderitualet også en vigtigt social betydning.

_TID
Global opvarmning er for alvor blevet et emne som optager mange. Verdensomspændende støttekoncerter og politiske meningsdannere rundt om i verden har været med til at sætte det på dagsordnen.
Danmark underskrev i 1997 kyoto-aftalen som forpligter os til at reducere landets samlede co2 udslip. Og med udsigt til en kommende oliemangel er der kommet fokus på alternative energiformer.
København markedsfører sig i disse år som en by med stor miljømæssig bevidsthed.
Samtidigt er der en større fokus på sundhed og større kropsbevidsthed generelt i den vestlige verden, som blandt andet giver sig udslag i en stigende interesse for alternative behandlingsformer.
Det er i et krydsfelt af disse tendenser programmet indskriver sig.

_STED
Mit interessefelt er planområdet omkring Margretheholm, Margretheholm Havn og den kunstigt skabte halvø ved Kraftværksvej.
Området er meget mangfoldigt og præget af store kontraster.
Der er den skarpe kant mod syd og øst med de tekniske anlægs fravær af menneskelig skala og den bløde kant mod nord og vest mod det rekreative blå og grønne urbane område. Margretheholm havn kobler mange mennesker til området og generelt for hele området er vandspejlet meget nærværende - på forskellig vis.
Området befinder sig i en redefineringsproces. Militære anlæg på Margretheholmen har stået ubenyttet hen og er planlagt som boligområde. De tekniske anlæg ved Kraftværksvej moderniseres løbende og der er planer om at eksponere området og dets funktioner med et World Energi Showroom, som beskrives som et slags experimentarium.
Ud for den sydlige side af halvøen er der anlagt et vandski-anlæg og længere mod syd ligger der en gocartbane.

 

CV
2008
- Afgang v. Michael Brunbjerg, afd. 6

2007
- Level Designer på computerspillet
"Princess of the Hood"
www.princessofthehood.com

2006
- Studier i visualisering og animation på ITU

2004
- Scenografiassistent på animationsfilmen "Blue, Karma, Tiger"
www.dancinganimation.se

2002
- Praktik for Røde Kors i Guatemala

2001
- Studentermedarbejder på Tivolis Tegnestue

 

Tilbage til projekter

Malene Hansen
Afdeling 6
Vinter 08

 

22460266
xmalenex@hotmail.com