Projektets udgangspunkt er en undersøgelse af udvidelsen af East London Line.
Stedet er Haggerston Station, Hackney, en af de nye stationer på strækningen.
Programmet består i at tegne et marked i forbindelse med stationen.
Intentionen er at markedet og stationen vil understøtte hinanden og bidrage til at udvikle området omkring Haggerston Station som knudepunkt.
Haggerston Station bliver bygget ovenpå en eksisterende viadukt ved Stonebridge Park. Banen har stået ubrugt og indhegnet siden 1986, men tages atter i brug når East London Line åbner år 2010. Viaduktens takt og proportioner udgør projektets formmæssige udgangspunkt. Den bliver henholdsvis udhulet, udbygget og foret i forhold til program og omgivelser.
Sekundære programmer, som restaurant, café og nyttehaver kobles til markedet som en del af aktiveringen. Markedet anvender stedets kvaliteter på forskellige vis – det indtager viadukten og bliver til en del af forbindelsen under banen – det kan omforme dele af parken til en handelsplads, – det lægger sig opad banen og indtager ellers utilgængelige restarealer.
Programmatisk udgangspunkt
Londons fødevareforsyning er et problem, der står højt på dagsorden i Londons udviklingsplaner. Fødevareforsyning ses som en vigtig del i arbejdet med at forbedre helse, ligestilling og bæredygtig udvikling. I øjeblikket bliver 80 % af Londons fødevarer importeret fra udlandet på trods af, at byen er omgivet af produktivt landbrugsland. Dette resulterer naturligvis i kuldioksidudslip men også i, at den lokale fødevareproduktion og –handel bliver svækket. Strategien for at skabe et bæredygtigt fødevareforsyningssystem går blandt andet ud på at øge økologisk fødevareproduktion i og udenfor London; at udvide mulighederne for dyrkning i mindre skala (kolonihaver, community gardens, parker, skolegårde); og at mindske afstanden mellem producent og konsument ved at støtte lokale fødevareproducenter, markeder og butikker.
CV
2008 - afgang v. Peter Bjerrum, afd. 8.
2005-2006: Ansat som Architectural Assistant v. ID Partnership i Glasgow Skotland.
2004-2005: Udvekslingsophold v. The Mackintosh School Of Architecture, Glasgow.
Diverse modelbyggerjobs og oversaetterjobs (dansk/svensk).


