_Opgavens forudsætninger og mål
I efteråret, Oktober 2010, foretog
studieafdelingen en studierejse til
Malta. Hovedstaden Valletta, er
derfor grundlag for projektet.
Projektett har jeg valgt at kalde
“Under og Ovenvande i Valletta”.
Titlen udtrykker ønsket om at
projektet både skal give sig til
udtryk over og under havoverfl
aden, og overfladerne generelt
igennem projektet.
Projektet er et offentligt badeanlæg,
og dertil hørende dykkerfaciliteter.
Kombineret med et landskabeligt
bevægelsesforløb, der
forener byens struktur med havets
vildskab.
Projektet foregår i Valletta, hovedstaden
på Malta, en ø midt i
middelhavet. Maltas historie er
omgivet af mange store krige, og
skiftende herredømme.
Malta er idag et centrum for
turisme, og med det store hav
omkring sig, også et centrum for
dykkere.
Studierejsen
_De første indtryk
_Sandstenen
Ankomst til Valletta, og man bliver
mødt af en tæt, og fantastisk sammensat
by.
Sandstenene, som byen er bygget op af, er udhuggede fra
Maltas Sandstensklippegrund,
og derfor ser man sandstenen
i to tilstandsformer. Den udhuggede,
kubiske klods, og den
kantede klippe. Det byggede og
det naturlige. Sandstenene der
er brugt til at bygge Valletta, er
udhugget fra den nord-Østlige
del, hvilket dermed også er den
laveste.
_Byen og Mennesket
Byens gader er lagt ud efter et
stringent grid-system. Hvilket
skaber det helt klare vejnet, og
fremhæver krydset og hjørnet. Den
store højdeforskel fra den nordlige
til den sydlige del af valletta, gør at
man f.eks. oplever at være i øjenhøjde
med katedralens kuppel.
Gaderne i Valletta er for det meste
trapper. En konstant opstigning og
nedstigning.
Den lokale Malteser er vant til tilrejsende,
og er meget hjælpsomme
og venlige. Helt specielt for Malta
er øens kombination sprogligt. Den
lokale taler Engelsk og Maltesisk.
Men mange kan desuden Italiensk
og Arabisk.
_Muren
Fortifikationen er dramatisk, og fordrer
med det samme respekt. Den
udtrykker uigennemtrængelighed,
og beviser den gang på gang.
Det tager noget tid inden man
forstår hvordan man kan bevæge
sig på, bag og foran muren. Meget
diskrete tiltag er gjort for at det
dog kan lade sig gøre. Malteserne
har allerede været igang med at
omdanne muren visse steder, så
den møder den moderne by. Nogle
steder vellykket, andre steder ikke.
_Havet
Når man er i Valletta, opfatter man
ikke hvor stort et hav der omgiver
øen. Maltas kystlinie består af
mange bugte og halvøer, hvilket
betyder at man de fl este steder har
udsigt over mindre havfl ader og
til andre kystlinier på modstående
side.
Havet er vildt, og har i stormperioder
overtaget store dele af kyststrækningerne
rundt om Valletta.
_Programmets sted
Hjørnet hvor gaderne “Trig Marsamxett”
og “San Bastjan”, mødes.
_Det valgte site er placeret lige bag
“Lower st. Elmo”. Fortet på spidsen
af Valletta.
Havbunden falder på dette sted
drastisk, helt ned til 33m under
havoverfladen. Bugten hedder
derfor -il fossa, der betyder afgrunden.
På ca. ca. 14 meters dybde, ligger HMS Maori, et
skibsvrag fra 2. verdenskrig.
_Befæstningsmuren der omkranser
Valletta er lavest på dette sted.
Tårnet “the gunpost” markerer
hjørnet i fortifi kationen.
_Horisonten kan ses og mærkes,
og det store middelhav omkring
Malta er på dette sted synligt.
Samtidig med at stedet stadig har
tilknytning til byen.
_Nogle gange overtager arkitekturen,
den bebyggede klippe eller
den naturlige klippe.
Andre gange overtager havet.
_Byen og aktører
Brugerne af sitet, er i sig selv en
problemstilling. Foruden alle de
forretningsdrivende der parkerer
deres biler overalt, for at tage på
arbejde i byen, bruger fi skerne de
gamle udhuggede beskyttelsesrum
i klippen under befæstningsmuren.
Der ligger nogle små barer, der
ikke virker særlig besøgte, men
nok kun af den årsag, at de ikke
er der for turister. Det er ikke de
mest velhavende mennesker der
opholder sig på stedet. Det står
i modsætning til de mere velhavende,
der bruger stedet som
“erhvervsparkering”, og turisterne.
Jeg synes derfor det er vigtigt at
den arkitektur der bliver oprettet
på stedet, skal kunne forene de
forskellige mennesker, og måder at
bruge stedet på. Projektet må ikke,
i sin helhed, udelukkende være for
en befolkningsgruppe.
Nogle steder, eller delprogrammer,
kan der dog være en specifi k arkitektonisk
årsag, til at fremhæve
nogle brugere.
Derudover er der ofte dykkere, og
svømmere på sitet. Dykkerne ankommer
oftest i bil og er omklædt.
De haster til vandet, og forsvinder,
ned til vraget. Mange dykkere er
nærmest nomader, når de er på
rejse. De opholder sig korte intervaller
mange forskellige steder, for
at se så meget som muligt. Jeg
synes der er belæg for at etablere
en anden sammenhæng mellem
vandets element og klippens element.
Både for dykkere, beboere,
turister og erhvervslivet.
Trafikken gennem sitet i form af de
to hovedveje på overside og undersiden
af muren, lægger også op til
at forbinde lagene i sitet på tværs
af disse barrierer.
_Programmets indhold
Offentligt Bad og Dykning
Programmets intention er at skabe
rummene omkring et offentligt
badeanlæg og dykker faciliteter.
Projektet skal have landskabelige
elementer, og skal forbinde by og
hav.
Badeanlægget
Det offentlige badeanlæg vil kunne
rumme alle aktører på sitet. I et
badeanlæg kan der gøres plads til
meget åbne landskabelige forløb,
og mere private områder. Badeanlægget,
er en landliggjort vandoplevelse,
og fl etter derfor havet ind
over klippen og den menneskeskabte
by. I badet opholder man sig
mellem by og hav. Man er imellem
elementer.
Funktioner:
Bassiner, ferskvand og saltvand
Mole og havbassiner
Omklædning og bad
Ophold
Dykkerfaciliteter
En mere “teknisk” tilgang til vand,
er dykning. Udelukkende af den
årsag, at vi som mennesker har
behov for at iklæde os udstyr til
overgangen. Det er klart i dykningen,
at stedet har en magnetisk
virkning, -og det er i dykningen at
havet og havbunden bliver en del
af sitet. I dykningen har man fuldstændigt
overgivet sig til havets og
vægtløshedens element.
Funktioner:
Bassiner, ferskvand og saltvand
Adgang til havet
aflåste kabiner
Omklædning og bad
Instruktion
_Landskabet
Der skal være plads til udfoldelse
og plads til fordybelse. Plads til
ophold i solen og i skyggen.
Stedet for den lokale og den
udefrakommende.
Mødet mellem mennesker, mødet
mellem elementer.
I de landskabelige mellemrum,
mellem badene, er man mellem
byens stringente element og vandets
vægtløshed. Man kan enten
bevæge sig til havet eller til byen.
CV
Erfaring:
Freelance architect
anelohse.blogspot.com
July 2011 – Present (2 months)
modelbygger | model workshop
COBE architects
2011 – 2011
modelbygger | model workshop
schmidt hammer lassen
2010 – 2010 Copenhagen Area, Denmark
Intern
Tegnestuen anderslohse
September 2009 – January 2010 (5 months) Copenhagen Area, Denmark
Intern
KANT Arkitekter
2004 – 2004 Copenhagen Area, Denmark
Uddannelse:
Kunstakademiets Arkitektskole
MA, Architecture
2006 – 2011
Københavns Erhvervsakademi
BA, Bygningskontruktør | Technical architect
2002 – 2005
University of Greenwich
BA, Architecture, Construction
2003 – 2004
Top
Print
Share
RSS