Mangler du et sted at bo i en fart? Ønsker du en lejlighed særligt tilpasset dine aktuelle behov? Vil du gerne væk fra en irriterende nabo, men ikke fra din dejlige bolig? Eller har du brug for de samme rammer i en anden by eller med en anden udsigt? Urban Plug-in giver dig alle mulighederne. Urban Plug-in er en anderledes måde at bo og leve i byen på.
Urban Plug-in er et koncept, der anvender og beriger byggegrunde, der står tomme, ofte i årevis, til varige boliger på midlertidige sites. Udover at tilgodese den enkeltes boligbehov rammer projektet ned i en højaktuel problematik, forårsaget af finanskrisen. Mange planlagte byggerier er nemlig sat på stand by under den igangværende krise, hvilket påvirker både boligsituation, nærmiljø og grundværdier. Med Urban Plug-in kan bygherrer, eller andre interessenter, hurtigt og billigt lade et stillads opføre og derefter udleje ‘hyldeplads’ til plug-in boliger.
I takt med byfornyelsen af Københavns udslidte bydele op igennem 90’erne blev de tidligere tætpakkede og usle gårde gjort attraktive og grønne, idet man åbnede dem indadtil og lukkede dem udadtil. Gårdmiljøerne blev små oaser, men kun for beboerne. Nærmest som om forstædernes ligusterhækmentalitet blev overført til byen, hvilket i mine øjne ’halverer’ byen…
Urban Plug-in gør op med disse storbyens ‘ligusterhække’. Systemets luftige struktur synliggør gårdenes frodighed fra gaden og indbyder omgivelserne til at komme indenfor og på den måde udforske byen på tværs. Samtidig tilføjer de åbne dæk mellem bo-enhederne liv og spænding til gaden. Forestil dig at kunne gå en tur, ikke bare i gaderne mellem husene, men også i gårdene mellem husene… En af fordelene ved Urban Plug-in er, at bo-enhederne er uafhængige af hinanden, hvilket muliggør såvel mobilitet som udvidelse for den enkelte bo-enhed.
Med udgangspunkt i en ‘grundbox’ kan brugeren applikere sin bolig efter behov gennem et udvalg af features. Boxen kan ekspandere, så grundarealet udvides; lysindtaget kan justeres med et udvalg af vinduer; relationen til det offentlige uderum kan optimeres ved hjælp af franske altaner; og den translucente facade kan justeres dynamisk med indvendige skydedøre. Infrastrukturen i Urban Plug-in giver desuden mulighed for halv-private udearealer og socialisering udfra princippet: jo mindre inderum jo større uderum og vice versa.
Bo-enhederne er bygget op af et stål-chassis, hvorpå det engelske panelsystem, Kalwall, er monteret. Kalwall består af aluminiumskompositrammer med en sandwich-konstruktion af glasfiberplader med aerogel imellem, - det gør panelerne translucente. Systemet er stærkt og holdbart, super isolerende og vejrbestandigt. Ved at benytte Kalwall kan der opnås bedre lysforhold i de enkelte boenheder, også i de underste. Om dagen vil de translucente vægge virke lysende og give indirekte lys indenfor, og om aftenen vil bo-enhederne lyse som lanterner i gaden.
Bo-enhederne er forberedt med et teknikrum, hvis udtag matcher stilladsets forsyningsnet. Det muliggør også, at bo-enhederne kan monteres på eksempelvis en ponton eller et fundament og derved transformeres fra lejlighed til husbåd eller fra lejlighed til hus, - hvis man foretrækker det, eller hvis der fx. ikke lige er en ledig ’hylde’.
Både stillads og bo-enheder er præfabrikerede løsninger, hvilket øger kvaliteten og gør konceptet hurtigt, billigt og miljøvenligt. Bo-enhederne produceres som boxmoduler fremfor elementer, - det mindsker transporten og minimerer arbejdet på sitet, til glæde for både omgivelserne og miljøet. Bo-enhederne kan leveres møbleret med køkken/bad og rumfordeling efter ønske, ved flytning kan man benytte anledningen til at få bo-enheden udbygget eller bare renoveret
CV
UDDANNELSE
2004 - 2010 Kunstakademiets Arkitektskole
2003 - 2004 Akademiet for Tegning og Design
2001 - 2003 Hellerup Tekstil Akademi│Designteknolog
ANSÆTTELSER
2008 - 2009 Arkitema│Deres Kongelige Højheder Kronprinsen & Kronprinsessen - Arkitekt │Indretning af Frederik VIII’s Palæ Amalienborg
2008 - 2009 Bosch & Fjord│Arkitekt (studiejob)
2005 - 2008 DILF │Layouter (studiejob)
FREELANCE PORTEFØLJE
Kreativ Metapol │Grafiske opgaver
Kreative Byer │Grafiske opgaver
in situ │Grafiske opgaver
Dissing + Weitling │Mock-up af lamper
MAMdesign │Tegningsarbejde
Det Økologiske Råd │Grafiske opgaver
Miljøpunkt Amager │Grafiske opgaver
Miljøpunkt Valby │Grafiske opgaver
Miljøpunkt Bispebjerg │Grafiske opgaver
Øresundsvej Områdefornyelse │Grafiske opgaver
Børnecenter for Rehabilitering │Indretningsopgave
UDSTILLINGER
2008 Female Forces of Architecture , CPH Furniture Festival, Charlottenborgs Forårsudstilling
2007 Kunstakademiets Arkitektskole
2006 Illum, Møbelmessen Bellacenter, Kunstakademiets Arkitektskole
2005 Kunstakademiets Arkitektskole, Øresundsvej Områdefornyelsens Kulturdag samt div. bor- germøder
KONKURRENCER
2009 Sustainable Living, The Talent Show
2007 Københavns Energi│Vandflaske
2006 BAR Finans/Offentlig Kontor & Admin.│Tværfaglig konkurrence om Fremtidens - kontor
2005 Områdefornyelsen Øresundsvej│Logo- konkurrence
2004 L’Oreal/Kerastase│Vinduesudsmykning - 1. præmie, Områdefornyelsen Øresundsvej│Plakat- konkurrence - 1. præmie, Områdefornyelsen Øresundsvej│Arkitekt- konkurrence - 1. præmie


