Rumlige tilstande mellem offentligt og privat - bolig & restaurant

Afgangsopgaven er et studie i rumlige tilstande mellem offentligt og privat i Granada, Spanien - på grænsen til bydelen Albayzin. Opgaven tager sit afsæt i feltarbejde udført i forrige semester og efterfølgende studier af stedet i forhold til offentligt og privat og en evt. muligheden for skift af disses rumlige tilstande.

Afgangsopgaven tager udgangspunkt i to programmer:

bolig og restaurant

Boligen som et arkiv – langtidshukommelsen – hvor domesticeringen sætter sine spor.

Restauranten som en begivenhed – korttidshukommelsen – hvor seancen sætter sine spor.

Tilsammen afspejler de forskellige muligheder for rumlige tilstande mellem offentligt og privat.

Problemstilling:
At undersøge skift i rumlige tilstande over tid udspændt mellem to programmer. Tanken er at sammenstille disse – boligen og restauranten – en sammenstilling der muliggør en undersøgelse af forskellige grader af tilstande mellem offentligt og privat.

Et ønske om at se boligen som et arkiv – en introvert struktur der husker – en langtidshukommelse, et informationssystem. Der over tid præciserer og transformerer de rumlige tilstande. At se domesticeringen som spor – en differentiering af skalaer i rummet – en arkivering af rumlige sekvenser – fortiden.

Et ønske om at se restauranten som en begivenhed – en ekstrovert struktur der søger at huske – en kortidshukommelse, en konstant informationsstrøm der udvisker og transformerer de rumlige tilstande. At se seancen som spor – en differentiering af skalaer i måltidets handlinger – en flydende strøm af rumlige sekvenser – nutiden.

Arkivet og begivenheden vil med henholdsvis deres lang- og korttidshukommelse informere om spor og hændelser. En information der vil kunne præcisere men også udviske mødet mellem de to programmer.

Informationen vil kunne fragmentere og transformere, danne grundlag for en bygning der både husker og glemmer – en bygning der er i en konstant forandring – danner overlap og udvisker. En bygning der deler funktioner i de to programmer. En vægtning der hele tiden forsøger at skabe en balance i og mellem rumlige tilstande.

En undersøgelse af tilstande ved mødet mellem det private og det offentlige og omvendt – så der på grundlag af dette etableres en diskussion om hvordan nye former for offentligt og privat oprettes.

 

CV
RASMUS BAES - 12.04.1985

Uddannelse:
2005 - Matematisk studentereksamen
Silkeborg Gymnasium

2007-2010 - Bachelor
Afdeling 11 – Arkitektur, Design & Industriel Form
Kunstakademiets Arkitektskole

2011-2012 – Kandidat
Afdeling 2 - Arkitektur, By & Bygning
Kunstakademiets Arkitektskole

Erhvervserfaring:
2010-2011 – Praktik
David Garcia Studio - København

Udstillinger:
Republikken, Laserworks Juni 2011

IT:
Adobe Illustrator, Photoshop, Indesign & Aftereffects, Rhino, Autocad, Processing & 3D Studio Max

 

Tilbage til projekter

rasmusbaes@gmail.com
Afdeling 2
Sommer 12

 

30 28 25 39
rasmusbaes@gmail.com
www.rasmusbaes.dk