Opgaven
Jeg har skabt et fællesskab for kreative unge mennesker som skal give mulighed for både selvudvikling og vidensdeling. – En bygning der udfordrer, udvikler og inspirerer, og som støtter op om Københavns kreative liv. - Et startsted eller en platform for en egen virksomhed eller et samarbejde med andre unge og kreative. - En plads til udfoldning, for projektudvikling eller hvor man kan lave udkast til en konkurrence.
Ved at blande flere kreative grupper, så som kunstnere, arkitekter, scenografer, grafikere, fotografer og designere kan man ved vidensdeling opnå et bredere spektrum og en større kompetence inden for flere felter. Ved fælles projekter og workshops kan man lære af, inspirere hinanden og samtidig netværke. - Iværksætteri, branding og idéudvikling bliver nøgleordene for Remisen.
Med mit projekt har jeg forsøgt at lave optimale arkitektoniske rammer og mulighed for at skabe et kreativt og innovativt miljø. Jeg har taget en gammel remise ved Enghavevej som udgangspunkt for mit projekt. Remisens eksisterende store hall står i centrum for en tilbygning, som integreres i det omkringliggende miljø, samtidig som at den står i kontrast til det gamle, rå og industrielle udtryk.
Vigtigheden af at skabe ny brug og funktion af gamle bygninger og arealer i København er stor. Den industrielle udvikling går hurtig, lokaler forlades og bygningerne forfalder hurtig. Det er vigtig at bevare både unikke og typiske bygninger for at fortælle historien om Københavns og byens beboeres fortid.
Tilbygningen vil være med til at forstærke Remisens rå og industrielle bygningsvolumen, da nutidens teknologier, materialer og teknikker kan skabe en anden arkitektur end man tidligere har haft mulighed for.
Kontekst
Jeg synes Vesterbro er et godt udgangspunkt for et kreativt fællesskab. Her er der allerede et farverigt, dynamisk og pulserende miljø. Det som tidligere var et fattig og råt arbejderkvarter er blevet til en inspirerende, sammensat og kreativ bydel. Specielt de sidste år har Vesterbro gennemgået en stor forandring med blandt andet renovering af Halmtorvet og Sønder Boulevard. Kødbyen er genopstået med gallerier, atelierer, restauranter, barer og natklubber, Carlsberg er godt på vej til at blive Københavns ”nye” kreative bydel med boliger, gallerier, restauranter og atelierer, og Bavnehøjsområdet ligger på tegnebrættet.
Jeg har valgt at situere mit projekt ved en gammel remise i Bavnehøjområdet i Kongens Enghave på Vesterbro.
Grunden
Remisen danner punktum i et gårdrum, som ellers består af en række karakterfulde haller. Hallerne fremstår som en lukket struktur på hjørnet af Enghavevej og Vigerslevs Allé, men åbner sig op til et aflangt gårdrum hvor remisen ligger ved indgangen i det sydøstlige hjørne.
Hele området blev oprindelig bygget til Københavns Sporveje, men er nu i færd med at ombygges.
Enghave remise blev opført ved indførelse af elektrisk drift af sporvogne i 1901. Udover bygningens ordinære remisefunktion var den også hovedværksted for København Sporveje.
Remisen lukkede i 1964 og ejes i dag af Københavns Kommune. Projekthuset som er ansvarlige for den daglige drift bruger remisen til kulturscene og diverse arrangementer. Projekthuset er et arbejdssted og en platform for unge kulturelle og sociale igangsættere og dyrker et aktivt samarbejde med Bavnehøjs øvrige kulturaktører og institutioner.
Selv om jeg har tænkt at tage remisens store rum i brug til blandt andet galleri og projektrum, ønsker jeg at Projekthuset skal have mulighed for at bruge remisen til de samme formål som i dag.
Remisen har fantastiske rumligheder med stort potentiale. Den består i dag hovedsaglig at to store rum, med et samlet grundareal på ca. 680 m2. Det er næsten 10 m til det højrøstede loft, som bliver båret af solide tagbjælker i beton.
Remisens materialer består stort set af beton og jernkonstruktioner, med rå betongulve og teglstensvægge, samt noget træ til porte med mere. Hovedfacaden har store åbninger med garagedøre, ellers sørger store industrivinduer i støbejern og enkle ovenlys for naturligt lysindfald.
Koncept
Konvertering af gamle bygninger åbner op for improvisation og utraditionelle løsninger, på samme tid som man bevarer bygningens allerede eksisterende og unikke sjæl, med materialer og særpræg man ellers ikke kan genskabe i nybyggerier. Meget af udfordringen i projektet har været overgangen til den nye bygning, men også selve konverteringen af remisen. Selv om jeg har villet bevare så meget som mulig af remisens originale udtryk har jeg samtidig udnyttet rummet og arealet, og lavet det mest mulig fleksibelt, funktionelt og up-to-date.
Mit projekt består hovedsagelig af fire elementer; den eksisterende bygning, den nye og den eksisterende konstruktion, de 7 ”svævende” studio bokse og klimaskærmen som samler det hele.
Remisens eksisterende, karakteristiske tagkonstruktion bliver udgangspunkt for en gridinddeling af både den eksisterende og den nye bygning. Det nye konstruktionssystem bygger videre på tagspærenes rytme.
Tilbygningen lægger sig ovenpå den eksisterende bygning og markerer indgangen til Remisen ved at sætte et ”ben” ned ved bygningens nordlige facade. På denne måde ledes man først igennem den nye tilbygning før man træder ind i remisens eksisterende hall.
Remisen kan inddeles i tre lag;
Stue og første plan, som bliver remisens øje ud mod verden, hvor der bliver holdt udstillinger, events og lignende.
Tredjeplan, som er selve ”maskinen” i Remisen, hvor Remisens brugere arbejder.
Fjerde plan, som bliver rekreationsplanet, med tagterrasse, frokostrum og café, hvor brugerne mødes med de besøgende.
Den eksisterende hall indeholder et selvdrevet galleri og et projektrum| flerbrugsrum for større projekter og installationer. Rummene kan adskilles eller slås sammen efter behov ved hjælp af skydedøre.
To indskudte etager bryder op remisens store rum, og bliver til mezzaniner på første og andet plan ud mod det trippelhøje rum. Under mezzaninerne ligger depot, administration og værksted, hvor store skydevægge kan åbne hele stueplanet op til et sammenhængende plan.
Som besøgende har man adgang til første og fjerde plan i tillæg til galleriet i stueplan, men ved at bevæge sig opad i bygningen ved hjælp af den centrale trappe kan man få et lille indblik i hvad som foregår i Remisen. Man kan også vælge at tage elevatoren direkte op til fjerde plan.
Mezzaninerne fungerer som en fortsættelse af galleriet og som udvidelse af studioerne og indeholder også to mindre mødelokaler. Syv atelierer | studioer, hænger som svævende bokse fra mezzaninerne og ud i den eksisterende hall og danner egne rum i rummet.
Ved hjælp af et skinnesystem som ligger i forbindelse med den nye konstruktion kan studioerne skydes ind og ud fra mezzaninerne efter behov. I daglig brug vil studioerne skydes ud i rummet så mezzaninen kan bruges som arbejdsplads eller udvidelse af studioerne. I forbindelse med en større udstilling eller en event kan studioerne skydes helt ind på mezzaninen så remisens eksisterende, trippelhøje rumlighed gendannes. Studioernes translucente materialitet gør at silhuetterne af studioernes brugere vil opfattes udefra. Ved fester eller events kan denne effekt udnyttes i forbindelse med belysning.
Studioerne består hovedsagelig af et stort rum, hvor en mobil væg afgrænser arbejdsplads og opbevaring. Rummenes proportioner kan således bestemmes efter behov.
Tredje plan består af en stor, åben tegnesal hvor enkle skydevægge danner rumligheder og mere private zoner. Fra tredje plan får man et kig ned til mezzaninen på andet plan og direkte udgang til den syd-øst vendte taghave. Fra tredje og fjerde plan får man også et kig helt ned til galleriet igennem atriumet, hvor trappen snor sig op igennem etagerne. På samme måde får man et kig op igennem hele bygningen idet man træder ind i galleriet i stueplan. Atriumet markerer aftrykket af remisens oprindelige ovenlys og bidrager til den naturlige belysning i bygningen.
Fjerde og øverste plan er lys og luftig, med store glaspartier og udsigt til København. Fjerde plan bliver pusterummet, -rekreationsetagen, i Remisen. Her er frokostrum, et større mødelokale, køkken og café, og udgang til den store sydvestvendte tagterrasse. Caféen og frokostrummet bliver nærmest hjertet i Remisen hvor man mødes, diskuterer, udveksler erfaringer, skaber kontakter og lærer af hinanden.
For at kunne nå ud til København, københavnere og potentielle kunder eller samarbejdspartnere kan man arrangere eksterne workshops og kurser, forelæsninger, fester eller seminarer. Hele fjerde plan kan åbnes op til et plan i en sådan forbindelse.
Funktionalitet og fleksibilitet er noget jeg har lagt vægt på i Remisen. Mobile vægge findes både i galleriet, på tegnesalen, og i de fleste aflukkede rum kan åbnes op med store skydedøre. På denne måden får man udnyttet arealerne bedre og antallet af kvadratmeter kan skæres ned. De enkelte rum kan bruges til flere funktioner og kan opdeles, afgrænses eller åbnes efter behov. Remisens nye konstruktionsgrid gør at man nemt kan montere, flytte eller fjerne mobile vægge, og dermed bidrage til at gøre Remisen til en dynamisk bygning.
Materiale
Tilbygningens materialitet står i fin kontrast til områdets og den eksisterende bygnings materialer. Jeg har lagt vægt på at tilbygningen skal stå som et let, nutidigt og moderne modspil til remisens tunge, industrielle og gamle udtryk, samtidig med at materialiteten og farverne skal harmonere.
Klimaskærmen består af klare paneler i polycarbonat fyldt med translucent aerogel isolering. Om dagen vil lyset strømme ind gennem den translucente facade, men om natten vil bygningen nærmest fremstå som selvlysende. Klimaskærmens transparens og translucens gør den også ideel for lyssætning og leg med farvet lys. Dette gør at bygningen nemt kan skifte udtryk i forbindelse med f.eks. en fest eller en udstilling.
Remisens interiør har mere afdæmpede materialer som lys krydsfinér, matteret glas og stålkonstruktioner.
Taghavens beplantning og gavlenes grønne vægge giver et blødt og naturlig modspil til tilbygningens polycarbonat og den eksisterende bygnings gule teglsten. Udendørs, synlig beplantning, er også med til at sende et grønt signal ud til byen. Samtidig kan facade beplantning bidrage til solafskærming i sommerhalvåret for at undgå overophedning
Bæredygtighed
Genbrugen af den eksisterende bygningsmasse er et vigtigt miljøaspekt i mit projekt. I dag er ca. 40 % af alt energiforbrug byggrelateret. ”Recirkulering” af bygningsmasser giver store energi- og ressourcebesparelser og reducerer samtidig mængden af byggaffald. Dette er også blevet en af de mest bæredygtige måder at lave arkitektur på.
Videre har jeg udnyttet bygningens form til naturlig ventilation. Trappetårnene i Remisens nord- og sydfacade har en dobbeltfacade og bruges til indtag af frisk luft. Luften ledes ind i bygningen gennem lavtsiddende vinduer i det inderste lag af dobbeltfacaden. Om vinteren forvarmes luften i dobbeltfacaden ved hjælp af passiv solvarme. Termisk opdrift sørger for at den friske luft føres op igennem bygningen, hvor tagvinduerne over Remisens centrale trappe fungerer som afkast for den ”brugte” luft.
Den naturlige ventilation kan også bidrage til naturlig afkøling af bygningen efter større arrangementer, mange besøgende eller varme dage.
Den translucente klimaskærm sørger for at Remisen får maksimal naturlig belysning. Til trods for en u-værdi på 0.34 W/m2K har facaden en lys transmissions procent på hele 31 %. Polycarbonatets spredning af lyset forstærkes ydermere af den translucente isolering, og bidrager sammen med de mange, smalle slidser i vinduerne og ovenlys, til at lede lyset langt ind i bygningen.
Både polycarbonat og aerogel er 100 % genanvendeligt materiale, og produktionen af materialerne medfører lidt eller ingen påvirkning af miljøet.
CV
U d d a n n e l s e:
1998-2001 Bø Vidaregåande Skule, Allmenne fag
2001/2002 Sunnhordland Folkehøgskule, Kunst og Håndværk
2003/2004 Høgskolen i Oslo, Årsstudium i Kunst og Design
2007 Central Saint Martins, London, Digital foto, aftenskole
2004 - 2010 Kunstakademiets Arkitektskole, København
R e l e v an t a r b e j d s e r f a r i n g :
Sep. 2003 – aug. 2004 Tannum Interiør, Oslo
Nov. 2004 – dec. 2006 R.O.O.M. København
Jun. 2006 – aug. 2006 NAV Arkitekter, Oslo
Jan. 2007 – okt. 2009 Arkitektfirmaet C.F. Møller, København
Aug. 2007 – feb. 2008 C.F. Møller Architects, London
Mar. 2008 – aug. 2008 Arkitektfirmaet C.F. Møller, Oslo
I n t e r n a t i o n a l e w o r k s h o p s :
28. Nov. - 5. dec. 2006 Liquid Architecture, Fez, Marokko
25. Feb. - 4. mar. 2007 Pure Energy, Reykjavik, Island
W o r k s h o p s :
09. - 18. Okt. 2008 Dynamic Descriptions | CITA
19. - 30. Nov. 2008 Behaving Structures | CITA og Barlieb
13 - 18 Mar. 2009 Digital Formations | CITA og Kokkugia
P u b l i k a t i o n e r :
Arkitekten no. 6 2007 Formative Techniques, Developable Surfaces
I t k u n d s k a b e r :
Jeg har gode computer kundskaber, og behersker programmer som Auto Cad, Rhino, Sketch Up, 3dsMax, Illustrator, Photoshop og InDesign.
S p r o g :
Jeg taler flydende norsk og har gode dansk og engelskkundskaber.
I tillæg behersker jeg noget fransk og spansk.
Top
Print
Share
RSS