Stedet er Martin Nyrups smukke Bispebjerg Hospital fra 1913. Gennem årene har Bispebjerg udvidet sine grænser, og flere tilbygninger er opført. Stedet, hvor psykiatrien har hjemme, er i bygningerne mod nord øst. De forskellige afdelinger er opdelt ud fra patienternes alder, og bygningen, hvor børnepsykiatri for de 8-14-årige holder til, er en bygning fra 1970´erne. Jeg har tænkt mig at rive den nuværende bygning ned og opføre en ny i en bearbejdning af ude- og inderum med de omkringliggende bygninger og togskinner som afgrænsning.
Hospitalet er opdelt i enheder, der danner en nærværende og menneskelig ramme både i plan og snit. Bygningerne er placeret med omtanke for det mellemrum, de tilsammen spænder ud. Dette giver stærke kvaliteter, der afføder den særlige atmosfære i området.
Hospitalet ”blender” ind i lokalområdet uden at råbe op om sin egen eksistens, hvilket gør området indbydende og imødekommende for patienter såvel som personale. Infrastrukturen er sin egen, og en følelse af, at de grønne områder bliver passet i lige så høj grad som bygningerne, præger stedet. De grønne områder udfylder mellemrummene og bliver lige så vigtige – hvis ikke vigtigere –end bygningerne. Det er nærmest en ”grøn trafikal masse”, der hersker. Bygningsenhederne kan ikke eksistere uden de grønne mellemrum og omvendt, vekselvirkningen anslår en næsten rytmisk takt, der sætter hele området i spil. Enhederne ligger som en spredt struktur spækket med rumligheder, der taler til mennesket; nicher, vinduer, halve mure, materialer, man har lyst at rører ved, terrasser placeret i solhjørnet osv. Den omhu for både detaljer og det overordnede greb er kvaliteter, som stadig er stærke og yderst gældende den dag i dag.
Når man bevæger sig i og omkring børnepsykiatriens bygninger, får man en følelse af, at tiden har stået stille, og at sjælen for længst har forladt stedet. Bygningen, hvor børnepsykiatri for de 8-14-årige bor, er firkantet og rummer en asfalteret legeplads, som det anvendte uderum, hvor børnene tilbringer størstedelen af deres tid i det fri. Både legepladsen og bygningen er nedslidt og har ikke patineret med ynde.
Området omkring denne bygning er kun ganske lidt bearbejdet, og hverken uderummet eller bygningen indbyder umiddelbart til børnepsykiatri.
I arbejdet med planerne har jeg bl.a. haft fokus på forvandlingen af hjemligheden til et fælles arbejdssted for barnet og den voksne. Barnet er godt klar over, hvorfor det er på institutionen, og det skal man ikke lægge skjul på. Man kan ”vende” fx et terapi rum fra noget negativt og skamfuldt til noget aktivt og positivt, som skal have en særlig god placering på grunden og give det sin egen hjemlighed. Stedet vil være et hjem og arbejdsplads for barnet i en periode, hvor et stort arbejde foregår.
En vigtig del af den psykiatriske udredning og behandling er planlagte ture til forskellige steder som fx rekreative områder, biografen og experimentariet. Disse udflugter viser børnene udsnit af byen, hvor de i højere grad oplever det særlige, udvalgte sted end ruten dertil – forstået på den måde, at børnene bliver transporteret til det givne sted og tilbage igen med en erindring af oplevelsen bundet til udflugtsmålet. Det at opleve byen i udsnit, er noget de fleste kan genkende. Alle oplever byen forskelligt og med egne, private pejlemærker og steder, der danner rammer om hverdagen.
Referencer til hverdagen. Ved en sådan anskuelse kan man arbejde med de genkendte stemninger og elementer fra den by, børnene kender, og inddrage elementer på grunden, som en reference til deres hverdag. Referencerne kan virke stimulerende og inspirerende for den daglige gang på stedet og formindske følelsen af at være lukket inde et uvant sted.
I arbejdet med referencer til byen har jeg ladet mig inspirerer af 3 forskellige steder.
Nørrebro, labyrintens rum
Den tætte by repræsenterer en labyrintisk rumlighed, der udfordrer mennesket i orientering og bevægelse. Rummene er smalle og høje med en sammensat forskellighed, der udgør helheden. Den indeholder identifikationspunkter og samlingssteder, der giver stedet særlige karakteristika. Bevægelsen, som trafikken afvikler mellem bygninger, afgiver energi og spænding, og den danner samtidig et flydende, altdominerende rum, man automatisk er deltager i.
Svanemøllebugt, sammenfletning
Når land går i opløsning og stille inviterer havet ind, sker der en rumlig formation, som tvinger mennesket til at bevæge sig ud fra de regler, der er udlagt, forstået på den måde, at planen dikterer dine bevægelsesmønstre. Formningen af molen, der favner og afgrænser, bådebroerne, som stikker ud, og kajen, der er den bratte opbremsning, danner en filtreret rumlighed, som bliver til et sted i sig selv.
Fælledparken, oasen i midten
Arealet er på grænsen til uoverskueligt, men samtidig en sluttet pausen i midten af byen. Den er så stor, at man ikke orienterer sig i forhold tid bygninger, men derimod stier og træer. Rummet indbyder til fysisk aktivitet og er et sted, hvor forvandling er hyppig. Parken har sine klare kendetegn i dagligdagen, men når en specifik aktivitet løber af stablen, er det den aktuelle aktivitet, der genererer stedets karakter. Stedet indkapsler en forvandlingsmulighed.
CV
Personlige Data
Navne: Nanna Wohlfeldt
Fødselsår: 1978
Adresse: Haraldsgade 102, 1. th - 2200 Københavnn Ø – Danmark
Telefon: +45 29654738 +45 39205107
Uddannelses Baggrund
2003 - 2009 Det Kongelige Danske Kunstakademi, Kunstakademiets Arkitektskole
Titel: Arkitekt MAA
5.år
Afgang
Rammerne om børnepsykiatri
– et sted på Bispebjerg
Afgang fandt sted januar 2009
Projekter:
Fra byen til slusen
Fra byen til huset
Fodgængerflow
Studietur til Japan
4. år
Orlov, arbejde på tegnestue
Praktik på tegnestue
3. år
Projekter:
Bygning og delsystem – Et typehus- Individuel vision og programmering
Bygning og delsystem – Et typehus – Projektudvikling
Strategiplan og delområde for Valby Idrætspark
Et ”vandhus” i Valby Idrætspark
Studietur til Malmø
Kurser:
Bygningsanalyse
Positioner i den aktuelle arkitekturteori
Byens plan – og landskabets
Byens bolig
2. år
Projekter:
Sammenføjning – kunsten at forene materialer og deres egenskaber
Feltsstation – Midlertidig arbejdsstation i landskabet
Tegn og betydning – analyse og transformering af et objekt
En skole for dans og teater
Studietur til Indien
Kurser:
Bygning, Produkt og Proces
Fra boligen til landskab
Det moderne rum – analyse af arkitektoniske arbejder - værkanalyse
Lys og Materiale
Kunst og Arkitektur
1. år
Projekter:
At studere arkitektur – metodisk introduktion
Rummets fortælling
Flader og Overgange
15 Objekter – Objekt identitet
Rumlige sekvenser
Læ hegn – materialer, tektonik og sted
Praktikantboliger i Vridsløsemagle
Kurser:
Arkitekturens grundlæggelse
Tegning, opmåling, modelteknik og fotografi
Struktur og Konstruktion
Rum, Klima og Konstruktion
Digital modulering og illustration
Tirsdags forelæsninger – Arkitekturhistorie
Studietur til Norge
1999-2003 Erhvervsakademierne i Danmark, for Bygge og Anlæg
Titel: Bygningskonstruktør
Kurser og Projekter i projektering og konstruktioner
1998 Kreativ Byggelinie (6 måneder)
1993 – 1997 Rungsted Gymnasium
Titel: Matematisk Student
Professionel Erfaring
2006-2008 Praktik / erhvervserfaring hos JJW
2000-2006 Arbejde som afløser/sygepasser Fælledgården (Plejehjem) (Kun weekender)
1999-2006 Arbejde som bygningskonstruktør/arkitektstuderende hos JJW Arkitekter (http://www.jjw.dk) og KHR Arkitekter (http://www.khr.dk) i sommerferier og juleferier
1998-1999 Piccoline hos KHR Arkitekter
1997-1998 Boede i Paris, studerede fransk og arbejde på en restaurant
Klik her for at åbne fil med yderligere materiale om projektet.


