Programmet for opgaven er en psykiatrisk akutmodtagelse for unge, som er integreret med en lukket afdeling, ligeledes for unge patienter. Opgaven er en transformationsopgave da Region Hovedstadens psykiatriplan foreslår at huse denne funktion i det nuværende retspsykiatriske afsnit på Glostrup Psykatricenter.
Opgaven svarer på det behov for beskyttelse, som patienternes situation stilller, med en udspænding mellem set og uset, mellem anonymitet og tilhørsforhold.
Opgaven udforsker det at skærme og beskytte, og arbejder med en gradueret grænse mellem offentligt og privat. Det giver mulighed for at placere sig i forhold til den eksponeringsgrad, man aktuelt magter eller ønsker. Disse forhold spidser til, når man bygger for psykatriske patienter, fordi psykotiske mennesker mangler de naturlige filtre vi andre regulerer vores omgang med verden med. De er derfor i højere grad afhængige af rummet til at foretage den samme regulering.
Det grundlæggende transformationsgreb består i at fjerne bygningens indmad, og sænke en ny, forgrenet krop ned i den, som sine steder skubber en albue eller et knæ ud igennem facaden.
Et særligt element udgør de perforerede vægge mellem vagtstuen og fællesarealerne. De gør det muligt se og blive set, men det bliver ikke et skarpt blik, fordi det er filtreret igennnem den hullede skærm mellem de to sfærer. På den måde medieres der imellem den panoptiske nødvendighed og det ønske om at være uset, som en patient, der er tilbageholdt mod sin vilje, kan have.
CV
2007 Praktik hos Müller & Truniger Architekten, Zürich
2004 Praktik som redaktionsassistent på Learning Lab Denmarks blad Quarterly
2001-2006 Redaktør af de arkitektstuderendes blad [kårk]
2003-2005 Ansat i Dansk Arkitektur Centers Boghandel


