Tænk hvis du havde mulighed for, at tage en powernap på din arbejdsplads. Bare lukke øjnene og mærke kroppen slappe af og få tilført ny energi. Et hvil midt på dagen ville kunne give dig ny energi og hjælpe dig til, bedre at kunne klare dagens resterende opgaver.
En powernap, er en kort lur på ca. 20 minutter. Det er videnskabeligt bevist at powernap og afspænding får kroppen til at slappe af og tilfører ny energi.
Et møbel, der udelukkende har den funktion ”At hvile sig”, vil visuelt stimulere medarbejderne til at mærke efter, om de har brug for en pause. Den ekstra energi medarbejderen får med et hvil, vil optimere arbejdsprocessen og forbedre arbejdsresultaterne, hvilket til sidste vil komme til gode for arbejdsgiven
Møblets formsprog henter inspiration fra den japanske foldeteknik origami, som er kunsten at kunne folde papir. Tanken er at skabe et æstetisk skulpturelt møbel, som tilføre en kunstnerisk tiltag til rummet det står i, da det ikke vil blive benyttet hele tiden.
Møblet omslutter sig om kroppen, når man ligger i den. Der er særlig beskyttelse om hovedet, for at afskærme for omgivelserne. Når man ligger i møblet, er man så tilpas tilbagelænet at blikket rettes opad. Dette giver en beroligende effekt, og vil til sidst få brugeren til at lukke øjnene og slappe af. Ideen er, at man bruger sin egen mobil til vækkeur, som sættes til max. 20 minutter.
Powernap møblet er tiltænkt til storrumskontorer, hvor det eksempelvis kan placeres i Nykredits Hovedsæde på Kalvebod brygge 1-3, København. Møblet egner sig ligeledes til andre virksomheder med store fællesarealer.
Udførelse:
Møblet bukkes i 1,5 mm stålplade, og er opdelt i 8 elementer. De udskårne og bukkende metalplader bliver tik-svejset sammen. Derefter pudses samlingerne op, så de får samme radius, som de øvrige buk.
Når møblet er samlet, bliver det sprøjtelakeret hvidt, for at skabe det papir lette udtryk.
Polstringen består af 2 elementer. Selve sædet, med en skumtykkelse på 3 cm og kysen, som afskærmer for ansigtet, med en skumtykkelse på 1 cm. Polstringen understreger formen med sine opdelte trekanter, mellemrummet mellem skum elementer, gør den bevægelig. Polstringen kan således ses som en stor måtte, som holdes på plads af 2 cm velcro bånd, der påsat hele kanten rundt. Man kan derved tage hele polstringen ud og rense den hvis det er nødvendig.
I møblet vil der ligge to puder. En til nakke og en til lænden. Disse puder vil være flytbare og derved kunne tilpasse sig den enkelte.
Powernap møblet er et stykke design, hvor kunst møder funktion.
Powernap møblet er et afgangsprojekt fra Kunstakademiets Arkitektskole, fra afdeling for design. Møblet er ikke sat i produktion, men jeg leder efter en producent.
CV
2008 Januar
Færdig uddannet Arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole København.
2002-2003
Bestod 1.år på Aarhus Arkitektskole
2000-2002
Studere Civilingeniør i Arkitektur og Design – Aalborg Universitet
Jobs:
Studiejob hos Mtre tegnestue fra juni 2006 til juni 2007 - www.mtre.dk
Studiejob hos Nykredit Hovedsæde, fra januar 2004 til juli 2007 - www.nykredit.dk
Praktik hos Goodmorning Technology fra februar til juli 2006 - www.gmtn.dk
Freelance hos Dnmark tegnestue 2005 - www.dnmark.dk
Studiejob på Erik Møllers tegnestue fra juni til september 2002 - www.ema.dk
Udstillinger for Osso Buco:
Charlottenborgs Forårsudstilling, Nyhavn 2 - D. 12.april - 1.juni 2008
Åbning af The House, Nyhavn 11 - D. 28.september 2007 - D. 27.marst 2008
Udstilling i Normann Copenhagen - D. 4.-19.september 2007
Udstilling på Modemessen, Øksnehallens presselounge - D. 9.-12.august 2007
Udstilling på Kunstakademiets Arkitektskole - D. 4.-22.juni
Udstilling på Copenhagen Furniture Festival, Odd Fellow palæet - D.1.-3. juni 2007
Udstilling på That’s the design, Zona Tortona i Milano - D. 17.-23.april 2007
Konkurrencer:
“Fremtidensrum” - Træ- og møbelindustriens udviklingspris 2008 - ta.di.dk
“Fremtidens kontor” 2005 - “Frk. X” - www.fremtidenskontor.dk


