“Art (and by extension architecture) must have begun with nature itself, as a realationship between the human being and nature, from which we cannot be separated.”
(Lucy R. Lippard, 1981)
Ideen til mit projekt er opstået i den aktuelle situation omkring oprettelsen af nationalparker i Danmark, mere specifikt den kommende Nationalpark Mols Bjerge på Djursland.
Med dannelsen af nationalparker i Danmark ønsker man på samme tid at åbne landskabet op og beskytte det – spørgsmålet er så hvordan vi mennesker endnu engang sætter vores spor, hvis begge disse ambitioner skal opfyldes?
Det er med udgangspunkt i dette centrale spændingsfelt, at jeg har ønsket at skabe et rum hvor naturens præmisser er i fokus i dannelsen af et bygningsværk til ophold og overnatning for friluftsfolket i området.
Landskabets karakteristika findes i den forskelligartede mosaik af mangfoldige og afvekslende naturtypologier, spændende fra det kuperede frodige terræn til de flade hedesletter. Det er et landskab der gemmer på en stor foranderlighed også i sin grad af tilgængelighed. Det åbner sig i brede vider og lukker sig i tætte skove. Området omkring Stubbe Sø er af særlig spændende karakter, da søen trods sin store størrelse ligger godt gemt for det offentlige øje.
Projektet handler om det menneskelige aftryk og om mødet og forholdet mellem mennesket og naturen.
Jeg ser mit projekt som linket mellem naturen og mennesket, hvilket vil sige at det konkrete rum bliver mødet mellem kroppen og det abstrakte rum. Formgivningen har konstant været afstemt efter de menneskelige proportioner og det har været min ambition at rummenes skala og funktion først træder i karakter i det, at menneskekroppen er tilstede, søger funktionen og møder den.
Netop ved at funktionen ikke er let aflæselig, virker stedet ikke forladt og fremmed i fraværet af mennesket, og relationen mellem det menneskeskabte og naturen knap så uforlignelige. Denne tanke skal ses i forlængelse af at jeg netop ikke ønsker at rummene skal stå som introverte og lukkede elementer, når det ikke er i brug. Vi kender alle til at komme en bygning, der er lukket ned og aflåst, og hvilken følelse det giver af uvelkommenhed og distance mellem bygningen og dets omgivelser.
Ambitionen er, at Naturrum ikke optræder som et fremmede element, der afskyr sine omgivelser, men netop følger dem og de skiftende årstider. De vil indgå i den naturlige cyklus, som en katalysator på den omgivende natur og på menneskets færden heri. F.eks. vil brugen af Naturrum sandsynligvis være størst i sommerhalvåret, hvor folk kontinuerligt kommer forbi for at overnatte, bade i søen eller blot hygge sig ved et bål – her træder funktionerne i fokus og vores forhold til naturen er tæt. Men en kold vinterdag hvor sneen ligger som en dyne over stedet, er det måske ræven eller fuglene der for en stund finder læ og ly under soverummenes tage. Kommer man tilfældigt forbi sådan en dag – måske blot på en vandring oppe på grusvejen, drages ens syn af dette sted, hvor elementernes skarpe former forstærker de linjer det nøgne vinterlandskab trækker op, og således skærpes opmærksomheden på landskabet i kraft af tilstedeværelsen af det menneskeskabte.
CV
Personlige data
Navn_ Stine Sofie Sønderbæk Christensen
Fødselsår_ 1981
Bopæl_ København, Danmark
Uddannelse
2009_ Kunstakademiets Arkitektskole,
Studieafdeling 7, Cand.Arch.
2008_ Aart Arkitekter, København
praktikant.
2007_ Kunstakademiets Arkitektskole,
Studieafdeling 7
2006_ Politecnico di Milano,
Udvekslingsophold
2005_ Københavns Teknikske Skole,
Teknologi & Kommunikation
2005_ Kunstakademiets Arkitektskole,
Studieafdeling 9, BA Arch
2004_ Kunstakademiets Arkitektskole,
Studieafdeling 2
2003_ Kunstakademiets Arkiteksskole,
Studieafdeling 9
2002_ Optaget på Kunstakademiets Arkiteksskole
2001_ Marselisborg Gymnasium, Århus
Matematisk student
Studierelateret erhvervserfaring
2006_ Modelbygger SHL Architects, Århus
2007_ Modelbygger SHL Architects, København
2007_ Modelbygger Aart Arkitekter, København
2008_ Praktik Aart Arkitekter, København
Klik her for at åbne fil med yderligere materiale om projektet.
Top
Print
Share
RSS