Moske i Nordvest

Der findes mange moskeer i Danmark, hvoraf de færreste er synlige i gadebilledet. En synlig moske kan blive et redskab til at starte en dialog mellem muslimer og ikke-muslimer, hvor fordomme fra begge sider kan afløses af respekt og forståelse.
Projekter med stormoskeer møder en del modstand. Det er dog hovedsageligt interne samarbejdsproblemer blandt muslimerne selv, som er den største barriere for et sådant projekt lykkes. Derfor valgte jeg at lave en lokal moske i Nordvest, styret af lokale kræfter med funktioner, som er til glæde for både muslimer og ikke-muslimer.

Jeg har lavet en del moskeresearch og interviewet lokale moskeforeninger og deres brugere. Disse analyser og interviews ligger til grund for min udformning af moskeen.

Der findes mange moskeforeninger i Nordvest, men de har til huse i byggeri, der ikke er bygget til formålet. Der er planer om en moske på Vibevej, men den ville kun henvende sig til en lille gruppe shia-muslimer. Moskeen jeg har udarbejdet er åben for alle interesserede. De moskeforeninger, jeg talte med, er meget udadvendte. Alle er velkomne til fredagsbøn, også selvom man ikke er muslim.

NORDVEST
Jeg valgte at placere moskeen i Nordvest, fordi kvarteret kan rumme det, men også fordi moskeen kan bidrage med noget særligt og kvalitetsgivende til området, da Nordvest er underforsynet med grønne områder og længe har været nedprioriteret i forhold til kulturinstitutioner og fælles opholdspladser.

FORMGIVNING
Udformningen af moskeen er en kombination af elementer fra skandinavisk og islamisk arkitektur, hvor moskeen med sine funktioner åbner sig op til bydelen og dens beboere.
Der er mange muslimer, der føler sig som en del af det danske samfund. Hvis moskeen var af mellemøstlig udseende, kunne den virke fremmedgørende for dem. Omvendt har jeg indkoorporeret enkelte islamiske elementer, så den islamiske arv ikke glemmes.
Jeg har været inspireret af kalligrafi og moskeen har derfor fået et organisk formsprog.

Moskeen er et skulpturelt element i et grønt rum. Det grønne rum er offentligt tilgængeligt og trækker de lokale ind i området.
For ikke-muslimer føles moskeer som lukket land. Udeområdet ved moskeen kan skabe en større tilknytning og accept af stedet.

Det er vigtigt ifølge koranen at udvide sin horisont og uddanne sig hele livet. Derfor har jeg knyttet til moskeen et bibliotek, undervisningslokaler, et koranlæsningsrum og et observatorium.
Cafeen er det mest ekstroverte rum, som kobler sig både til moskeens gårdrum og det grønne rum, for at invitere folk udefra ind og give dem en følelse af at være velkomne.

MÆND OG KVINDER
Ifølge islam er mænd og kvinder ligeværdige i Guds øjne, men ikke ens.
Mange moskeer har enten ingen eller kun lidt plads til kvinder. Jeg ville skabe en moske, hvor der var lige meget plads til de to køn og hvor mænd og kvinder har fælles indgang for at vise, at de to køn er lige.
For at bederummet skal være virksomt i Nordvests muslimske miljø, bør de to køn være adskilte under bønnen for ikke at distraheres og miste fokus. Derfor sidder kønnene på to forskellige planer under fredagsbønnen, hvorefter de har mulighed for at lave fælles aktiviteter så som folkekøkken.

LYSINDTAG OG FARVER
I moskeer bruges lyset ikke til at skabe symbolske og mystiske betydninger, men til at oplyse rummets former.
Jeg har forsøgt at undgå direkte sollys og trækker, hvor det er muligt, diffust lys ind fra forskellige retninger, for ikke at tillægge personer og genstande en særlig betydning.
Lysindtagende i moskeens bederum fungerer som en enkel ornamentering, hvor jeg bruger farverne fra den islamiske farvetradition; rød, gul, grøn og blå.

Projektet er blevet belønnet med et rejselegat af Buderupholmfonden -”for projektets høje arkitektonisk værdi og sans for at sammenføre Islams grundprincipper og farver med den nordiske arkitektur.”

 

CV
UDDANNELSE
2011 Cand. Arch.
Kunstakademiets Arkitektskole
afd. 8 - Arkitektur, Eksperiment og Teknologi

2009 Udveksling,
École Polytechnique Fédérale de Lausanne, Schweiz
Deborah Saunt og Russel Loverigde

2009 Bachelor,
Kunstakademiets Arkitektskole,
afd. 8 - Arkitektur, Eksperiment og Teknologi

2005 Analogt Fotografi,
Københavns Tekniske Skole, Kastrup

2004 Autodesk 3ds Max og Maleri, Frederiksbergs Tekniske Skole

2003 Fysisk Teater,
Den Rytmiske Daghøjskole, København Ø

2002 Glaspustning, Skulptur, Maleri, Engelsholm Kunsthøjskole, Bredsten

2000 Studentereksamen,
Kalundborg Gymnasium


RELEVANT ERHVERVSERFARING
2010, aug, Modelbygger,
Schmidt, Hammer, Lassen

2010, juni - juli, Studentermedhjælper
Udstillingsomgivelser til Arkitektur Biennalen i Venedig 2010
WEM3

2008, aug - dec, Praktik
Force4

2007, dec - 2008, maj, Omviser
Copenhagen X, DAC

2006, sept, Modelbygger
tegnestue i Toldbodgade


COMPUTERFÆRDIGHEDER
Rhino, Mental Ray Renderer, Autodesk 3ds Max, Sketchup, Photoshop, Illustrator, InDesign


WORKSHOPS
2008, jan, Virtuel arkitektur workshop
http://www.karch.dk/dk/Menu/Uddannelse/Studieafdelinger/Workshop/Virtuel+arkitektur+workshop/Inside+the+fish/Inside+the+fish

2009, sept, Arkitekturens Dag 2009
Voronoi struktur - MAPT og DAC

2009, dec, Encoded Behaviour
CITA og Paul Nicholas


UDSTILLING
2010 - Form Finding - Akademiudstillingen, Kunstakademiets Arkitektskole

 

Tilbage til projekter

Nanna Riise
Afdeling 8
Vinter 11

 

50 56 82 70
n_riise_nielsen@hotmail.com