Mødested på Ydre Nørrebro er et nyt sted i byen, hvor folk fra det lokale miljø kan komme og være sammen med hinanden i deres hverdag. I stedet for at vaske tøj, bade, bede, lave mad og så videre i deres bolig, kan de gøre dette og meget andet på Mødestedet og samtidigt være sammen med andre fra kvarteret. Mødestedet skal åbne rammerne mellem mennesker og gøre Ydre Nørrebro til et sted, hvor man kan mere end blot bo, men også færdes og finde venskaber. Rent finasielt er drømmen, at Københavns kommune, staten og måske forskellige investorer kan bidrage til opførelsen af Mødestedet, mens lokale brugere står for den daglige drift.
Mødested på Ydre Nørrebro ligger i Haraldsgadekvarteret, som er en del af en planudvikling, organiseret af Københavns Kommune, der skal støtte fornyelsen af nedslidte boligområder med sociale vanskeligheder. Nøgleordene for områdeløftet i Haraldsgadekvarteret er rummelighed, respekt, hjælpsomhed og liv. Mødestedet vil støtte formålet med planudviklingen i Haraldsgadekvarteret, men er også tiltænkt de mange andre beboere i området på Ydre Nørrebro.
Som led i forberedelserne til planudviklingen af Haraldsgadekvarteret udførte Epinion (opinionsvirksomhed) en undersøgelse af, hvad der, ifølge beboerne i kvarteret. er de vigtigste indsatsområder for det nye Haraldsgadekvarter. Mødestedet på Ydre Nørrebro forsøger at imødekomme nogle af disse behov og skabe et sted i kvarteret, hvorfra fællesskab og sammenhørsfølelse kan opstå. Undersøgelsen, lavet i kvarteret, viser at beboerne generelt er meget glade for deres gårdrum, som bliver benyttet flittigt i sommerhalvåret. Mødested på Ydre Nørrebro skal være et byrum, der kan fungere som en slags ’Kvarterets gårdrum’, så man også kan mødes fra forskellige karréer, og så man væk har et tilhørssted, hvor man kan komme i hverdagen, både sommer og vinter.
Haraldsgadekvarteret er et gammelt industriområde, men består nu mest af boligbebyggelser organiseret i klassiske københavnerkarréer. Grunden ligger på grænsen af Haraldsgadekvareteret og er indkrandset af den travle Tagensvej og de mere rolige kvartergader; Fafnersgade, Hermondsgade og Valhalsgade. Der er en hældning på cirka en meter over grunden. Jeg har arbejdet med ’byen’ og ’kvarteret’, som to begreber, der repræsenterer heholdsvis Tagensvej, som en bykorridor, hvor mange forskellige mennesker passerer hver dag uden at bo i området. Og kvarteret, som værende området henvendt mod de mere stille kvartergader; Fafnergade, Hermondsgade og Valhalsgade.
På nuværende tidspunkt ligger der en tankstation på grunden, men den tænkes revet ned sammen med det nedslidte hus på Hermondsgade 3, som man allerede har planlagt skal rives ned. På den måde vil grunden åbne sig mere mod kvarteret, og mødet med den solide kontorbygning understreger kontrasten mellem by og kvarter pga. det store skalaspring.
Mødestedet danner et nyt offentligt rum i byen og inddrager rummet mellem boligbebyggelserne og ’Huset i Valhalsgade’, der huser aftenskolen Tingluti og bruges som festlokale i weekenden. Pladen og bygningen bliver en slags kvarterets gårdrum med tilhørende aktiviteter. Mødet mellem by, plads og bygning, er vigtigt for oplevelsen af Mødestedet, som værende en bygning, der velkommer alle interesserede. Derfor ophæves de nuværende skel mellem boligbebyggelserne og tankstationen, så hele pladen kan optages af byen.
Rent processuelt er selve projektet blevet udviklet langs to forskellige baner, henholdsvis ud fra rumprogrammet og ønsket om de forskellige møder og rumligheder, der lagde sig op til og ind i hinanden, samt det kontekstuelle i mødet mellem by og bygning. Begge baner har fulgtes ad og været lige vigtige for projektets endelig udformning.
Mødestedet er et sted, hvor kultur, møder og fællesskab opstår. For at Mødestedet kan blive en del af beboernes hverdag, kan man vaske tøj, bruge computer, bade, bede, lave mad og ens børn kan lege i trygge omgivelser. Foruden hverdagsaktiviteter finder man café, galleri og atelier, som skal være med til at tiltrække endnu flere. Der tænkes, at galleriet og atelieret i et samspil kan danne base for projekter og andet, der kan være med til at fremme integrationen i området. Caféen ligger mere synligt og åbent mod Tagensvej og tiltrækker nysgerrige forbipasserende. Caféen strækker sig ind i bygningen, hvor den til sidst ender i et offentligt åbent køkken, hvor man selv kan lave sin mad. Denne glidende forbindelse mellem byliv og hverdagsliv (by og kvarter) er én af de vigtigste sociale og rumlige pointer i Mødestedet.
Mødestedet optager de mange forskellige retninger og bevægelser, der er på Ydre Nørrebro, så stedet bliver til et nyt samlingspunkt i byen, hvor folk fra kvarteret og interesserede fra byen kan komme. Bygningen skyder sig op af en plade, der lægger sig som en nyt offentligt rum i byen.
Grænserne, mellem ude, inde, på og i, er flydende og rummene lægger sig i og omkring hinanden. Ved på forskellig vis at organisere bygningen og pladsens rum med åbne grænser og tværgående sammenhænge, forsøger jeg at skabe nolge arkitektoniske rammer, der giver sociale møder og udvekslinger gode vilkår.
Da Mødestedet er for områdets beboere og ikke forsøger at gøre sig gældende som ’landmark’, hæver det sig ikke op i byen for at blive en del af skylinen, men holder sig nær byens plan og trykker sig ned i den, de steder, hvor der er brug for mere intime rum. Mødestedets form og udtryk er vokset ud af stedet som et nyt rum, og derfor bruges et nyt formsprog til plade og bygning.
Stedet er præget af de klassiske københavnerkarréer, der rammer gårdrum ind. Mødestedet er hele områdets gårdrum, derfor ses stadig fragmenter af en karré, men de rammer ikke mødestedet helt ind, da de stadig vil invitere områdets beboere til at bruge Mødestedet. På samme måde fremstår bygningen, som en form, der slanger sig ned over pladen og skaber forskellige grader af intim- og offentlig karakter, hvilket henviser til de forskellige gårdhuse, man ser i gårdene, der ligeledes er med til at danne rum og afgrænse arealer.
De mange aktiviteter er forbundet på kryds og tværs, så forskellige møder opstår gennem hele bygningen, eksempelvis den glidende forbindelse mellem café og køkken. Jo flere tværgående og krydsende bevægelser og åbne rumligheder, des bedre vilkår for møder og sociale udvekslinger. Kontakt i form af at være i samme rum, kunne se eller fornemme andres tilstedeværelse, kan være med til at skabe venskaber, netværk og løsne op for kulturelle forskelle og afmystificere andre religioners ritualer. Aktiviteterne er organiseret sådan, at de offentlige åbne aktiviteter ligger ved Tagensvej og bliver en slags bufferzone mellem byen og selve kvarteret, hvor de mere afskærmet og intime rum ligger.
Mødestedet rummer mange forskellige rumligheder, nogle åbne, der opfordrer til dialog, møder og direkte udveksling, disse ligger primært henvendt mod byen og Tagensvej. Andre er mere afgrænsede og intime og ligger længere inde og trykket ned i pladen. Udvekslingen er her mere indirekte og foregår mere via blikket og fornemmelsen af at dele den samme bygning.
Pladen og bygningen består af beton i forskellige bearbejdninger, der understreger forskellige forbindelser og sammenhænge. Galleriet, atelieret og computerrummet har forskallet beton støbt mod tekstil i loftet, så sammenhængen understreges. Udendørsterrasserne er beklædt med træ for at understrege udendørs bevægelser og sammenhænge og for at give en mere blød overflade at færdes på. Grønne områder skaber varme og bløde steder og henviser til de pletter af grønt, man ofte også ser i kvarterets gårdrum. Gulvene indendørs består af beton lige som udendørs, så Mødestedet giver indtryk af at være et sammenhængende sted. Facaderne understreger bevægelserne, forbindelserne og rumlighederne inde i bygningen og er med til at forme lyset i de indre rum; eksempelvis er lyset i caféen og i galleriet et gennemgående lys, der understreger, at rummene bliver brugt aktivt med megen bevægelse, mens bade- og bederum har ovenlys et sted fra, der symboliserer koncentration, mens opmærksomheden er rettet mod kun en ting.
Ambitionen for mødestedet er at skabe åbne grænser og tværgående sammenhænge, der på arkitektonisk vis danner fordelagtige muligheder for sociale møder og udvekslinger mellem menneskerne i et farverigt kvarter.
CV
2009 Cand.Arch. Kunstakademiets Arkitektskole
2008 Deltidsansat hos MUTOPIA arkitekter
2007 Praktikant hos MUTOPIA arkitekter
2006 BA Kunstakademiets Arkitektskole
Klik her for at åbne fil med yderligere materiale om projektet.
Top
Print
Share
RSS