Sundhedspolitik:
Sundhedspolitikken på landsplan har de senere år været igennem en omvæltning.
Sygehusene går mod en større grad af specialisering og samling af kræfter i de forskellige fagområder. Den lokale kontakt lægges nu over på nye lokale sundhedshuse, som hermed bliver bindeled mellem borger og sundhedsvæsen.
I Københavns kommune er visionen ét sundhedshus for hver bydel.
Sundhedshus Vesterbro:
Der er for nyligt oprettet et sundhedshus på Vesterbrogade. Dette varetager det forebyggende arbejde omkring sundhed og livsstilssygdomme. Ud over det forebyggende tilbydes genoptræning og øget sundhed for patienter med sukkersyge, hjertesygdomme osv. Her er plads til fysiske aktiviteter og undervisning af større grupper.
Samling af læger og den helbredende del af sundhedssystemet er der desværre ikke blevet plads til, og på disse områder er situationen derfor stadig uændret.
Kontakten til sundhedshuset sker stadig oftest gennem en praktiserende læge, som skal henvise videre til sundhedshuset. På den måde er den lokale kontakt ikke forbedret i forhold til tidligere tiders forhold. Det er derfor vigtigt at få lægernes og relaterede fagruppers forhold op på det samme niveau som i sundhedhuset. Bydelen får dermed en klar kontakt mellem borger og sundhedssystem, hvor den helbredende del i lægehuset samles på linie med den forebyggende del i sundhedshuset
Lægehus Vesterbro:
Læger, flere former for speciallæger og forskellige relaterede specialister vil være samlet i huset. Deres forskellighed vil være til gavn for borgeren, som vil få et bredt behandlingsforløb med kompetente læger og behandlere. Lige så vigtig er den synergi og samling der vil opstå mellem disse faggrupper, som kan dele erfaringer, udstyr, kontor og meget mere. Derudover vil den daglige sparring også være af stor værdi.
Huset er let tilgængeligt for alle, også gangbesværede og handicappede, med flydende overgange fra ude til inde og videre rundt i bygningens forskelligartede ruter.
Sammensat kontekst – sammenstød og overgang:
Grunden ligger placeret i den nordligste ende af Vesterfælledvej, lige inden krydset med Vesterbrogade, hvor vejen fortsætter videre op i Frederiksberg, som Platanvej.
Grunden og krydset med Vesterbrogade ligger i en bydel sammensat af flere forskellige delområder med hver deres identitet.
Området omkring Sorte Hest er det ældste og er tilbage fra 1600-tallet. Det er tæt lav labyrintisk bebyggelse, som nu er gemt inde imellem byens nye struktur, som primært består af klassiske lejlighedsbebyggelser. Disse danner en klar bygrænse ved Vesterfælledvej, hvor de står over for Humleby og det gamle Carlsbergområde. Det stort set urørte Humleby, som er lave rækkehuse, er gamle arbejderboliger for bryggeriet, hvis øvrige arealer med tiden kommer til at huse den nye bydel: Carlsberg By, som danner et suplerende grundlag for lægehuset.
Nord for krydset med Vesterbrogade åbnes der op for en anden og nyere boligtype på Frederiksberg. Her er mere luft mellem bebyggelserne, som til gengæld er af større rationel karrakter. Disse står tæt op af området ved Sorte Hest, og skaber derfor et meget varieret billede af bydelen.
De tætteste naboer til grunden, omkring Vesterfælledvej, er primært 5½-etagers lejlighedsbebyggelser. Den nordlige side af grunden afskærmes af en stor gavl, mens den sydlige del af grunden støder op til et lidt mindre hus i 4 etagers højde. Enkelte af bygningerne langs vejforløbet er i mursten, mens de fleste er med pudset facade hvoraf den nordlige også har stukket facade.
Mod gårdsiden i vest ligger den største nabo: en større 7 etagers erhvervsblok i markeret betonkonstruktion. Denne er del af et større erhvervsområde, i for det meste gamle industribygninger. Her lå tidligere det gamle KB-bryghus sammen med mindre fabrikker og erhverv. Den gamle KB-silo står stadig omme bag erhvervsparken. Nu som beboelsestårn.
Selve grunden var tidligere en del af industriområdet. Her lå et par mindre fabriksbygninger, som dog blev revet ned i 2001.
Lægehuset:
Husets funktionssammensætning:
De nuværende parkeringspladser som ligger på grunden, lægges ned i kælderen, hvormed der bliver nem adgang til huset, også som billist. Grunden omkring bygningen gøres dermed også helt fri for parkeringspladser, og dermed skabes der her plads til mindre gårdhaver, i forbindelse med de omkringliggende bygninger.
Lægehusets tilhørende apotek lægges i stueetagen, som en autonom del af huset. Apoteket får sine egne indgangsforhold og tilhørende kontor og personalefaciliteter. Det udgør dermed en selvstændig butiksbase, som lægehuset lægger sig op over.
Selve lægehuset er sammensat af tre selvstændige enheder. Én for de praktiserende læger, én for speciallægerne og én for specialisterne, som er de resterende faggrupper, som relaterer sig til huset, men ikke falder ind under gruppen af læger. I disse forskellige enheder er det kun konsultationsrummene, som står som selvstændige dele. Venteområderne relaterer sig til de tilstødende faggrupper, men flyder også sammen med bygningens offentlige rum, hvori samlingen af de forskellige faggrupper sker.
Som en del af bygningens fællesrum ligger ankomstområde med reception i stueetagen. Dette rum griber både fat op gennem bygningen og ud til den tilknyttede gårdhave, og får disse til at flyde sammen. Ved receptionen findes også kaffemaskine og ventelounge.
Op gennem bygningen ligger desuden fællesfaciliteter på alle etagerne. Dette er den faglige kerne i huset, og rummer fælles udstyr, arbejdsrum, omklædning og privat i toppen af huset ligger konferrencerum, som bruges til interne og eksterne møder og som samlende frokoststue.
Bevægelsen – netværket:
Bygningens forskellige faggrupper ligger som en sammensætning af massive enheder. På samme måde er huset delt op i mindre delbygninger, som orienterer sig ud i forskellige retninger af det omkringliggende sammensatte bylandskab.
Det indvendige mellemrum mellem disse volumener bindes sammen i et flydende netværk, der bryder op i etagernes lagdeling og opdeling.
Midt gennem bygningen forskydes dækkene, så bevægelsen op bliver glidende trin af halve etager. Dette giver også en synlighed op gennem bygningen, som er med til at binde huset sammen, og giver mulighed for nem orientering for borgerne.
Bevægelsen mellem de forskudte etager sker på rampelignende trapper, som i buede former, binder bygningen sammen i et abstrakt organisk motiv. Dette bliver et billed på husets alsidighed og evne til at sammenbinde faggrupperne. Ud over trapperne løber netværket også ind, griber fat og skaber rum i bygningsmasiverne for fællesfaciliteterne. Her snævrer rummet sig sammen og bliver af mere privat karrakter.
Ud over indgreb skabes små udposninger på ruten, som giver plads til både åbne og mere diskrete venteområder. Disse ligger i tilknytning til det åbne offentlige rum, så organiseringen gøres åben og overskuelig.
Omkring netværket bygges husets trapperum op som en indre kerne, liggende i tilknytning til de massive volumener. Kernen fletter sig sammen med fællesfunktionerne og udgør sammen en rygrad for det sammensatte hus.
Tilgang til kernens lukkede indre sker via opbrud mellem bygningsvolumenerne, og i toppen opbrydess kernen, som derved får lysindfald ned gennem trapperummets organiske forløb. På samme måde opstår udkik og indkik til bygningens indre.
I bygningens nedre opbrud i facaden skabes forbindelse til gadeplanet og den bagvedliggende gårdhave. Indgangen markeres tydeligt i et større vertikalt opbrud, som også giver lys og indblik til kernen og de forskudte dæk. Derudover dannes udvalgte tagterrasser, i forhold til omkringliggende lokale delområder, som byder på hver deres udsigt og oplevelse.
Bygningens sammensathed er stærkt markeret i dens ydre form, hvor volumenerne nærmest gror sammen. Hver bygningsdel orienterer sig i forskellige retninger, for at lukke af eller minimere indkig fra tagterasser og den omkringliggende by. Derudover sker der en nedtrapning af volumernerne, som forholder sig til den forskellige kontekst, og åbner kernen op og ud på tagterrasserne. På samme tid tager bygningen holdepunkt i nabogavlen, som den læner sig op af.
Husets volumener samles i den indre kerne, og bindes derudover også sammen i facaden. Buede bånd af let strækmetal glider rundt og pakker huset ind, som én helhed i en samlet ydre form.
Bygningen opføres i beton, som ligger som en rå flade inde bag de fine transperante bånd.
De indre dækforskydninger går også ud og markerer sig i facaden, som indtrukne støbelinier. Disse linier er blottet for strækmetallet og viser med de rå betonbånd bygningens forskudte opbygning.
Bag facadebeklædningen ligger vinduer, som oftest løber fra dæk til loft. Med de tildækkede vinduer opnås en sidste del af diskresion i forhold til konsultationen, alt imens der stadig er fint udkig og lysindtag til rummet. Vinduerne lægger sig helt ud og flugter med betonfacaden, og forstærker dermed det glatte og samlede facadeudtryk, som brydes op om aftenen hvor vinduerne vil lyse op som punkter på facaden.
Udvalgte steder blottes facadebeklædningen. Dette sker hvor indgange eller kik markerer sig, og særligt ved apoteket, hvor beklædningen åbner sig markant op på både for og bagside. På den måde adskiller det sig fra bygningens form som en selvstændig enhed.
Der er lagt vægt på nem adgang til bygningen og tilkobling til bevægelsen.
Som billist ankommer man via parkeringskælderen, som ligger i direkte forbindelse med Vesterfælledvej. Derfra kan man tage elevator direkte op i bygningen eller gå via trappe, som fører til hovedindgangen.
Fra hovedindgangen træder man ind i bunden af husets kerne hvor receptionen ligger. Herfra får man overblik over husets sammensætning, ved kik op gennem det sammenflettede trapperum, og guides af receptionisten op til den relevante etage.
Via de snoede trapper stiger man op, og tager plads i venteområderne i tilknytning til husets kerne, eller glider måske ud på en af tagterrasserne for at tage plads der. Henvisning til anden specialist kan ske direkte inden for bygningen, og med direkte sparing og kommunikation mellem de forskellige faggrupper.
Efter endt konsultation eller behandling kan man tage pause på øvre tagterrasse eller glide ned i gårdhaven i tilknytning til receptionen. På den øvre tagterrasse åbner kernen sig op til en sydvendt udsigt ud over Humleby, og i gårdhaven findes et mindre intimt grønt miljø. Her kan også pårørende vente hvis de ikke skal deltage i selve konsultationen eller behandlingen.
Hele huset bruges på tværs af faggrupperne. Arbejdsrum, laboratorium, røntgenrum osv. er vigtige redskaber i det daglige forløb. Områderne med fællesfaciliteterne ligger halvåbne, og i direkte tilknytning til fællesrummet. På denne måde kobles de på netværket, patienter kan nemt tages ind til ydderligere undersøgelser, mens det på samme tid fremstår som et mere privat rum for husets faggrupper.
I toppen af bygningen ligger konferrencerummet som den sidste udposning på netværket op gennem kernen. Her har husets faggrupper deres samlede private mødested, som er højtloftet og oplyst af et stort ovenlys.
Trapperummet er nærmest afsluttet, i form af udledning til tagterrasse med udsigt ud over Humleby, og alligvel leder en sidste trappe herop.
En privat tagterrasse, som tager imod aftensolen, med udsigt ud over erhvervsområdet, ligger i direkte tilknytning til dette fleksible rum, som både tænkes brugt til store som små møder og daglige frokostpauser.
En hurtig flugtvej ned gennem bygningens fælles rygrad løber også fra denne tagterrasse.
--------------------
Tildeling af Vola-prisen med følgende bemærkning:
"Fascineret af kroppens anatomi og lægehuset som hyperpragmatisk program med et poetisk potentiale, har Claus Nebelin valgt at lægge en karakterfuld bygning i overgangen mellem Vesterbrogades karréstruktur og den fragmenterede boligstruktur i Humleby.
Den organiske bygning artikulerer overgangen mellem de 2 skalaer i byen, og etablerer en markant og poetisk rumlig passage mellem gårdrummets selvgroede landskab og Vester Fælled Vejs mere retlinede forløb. Indgangen til bygningen er blot endnu en passage der åbner lægehuset for byen, og husets rumlige forløb bliver således til en naturlig del af vandringen i byen.
Claus Nebelin har i en konstant søgende og kunstnerisk insisterende produktion efterstræbt den særlige rumlige DNA, der kunne forløse det pragmatiske program på dette komplekse sted i byen.
På imponerende vis er dette lykkedes, Claus har med sit konsekvente og forbilledlige studie skabt et organisk lægehus, der peger udover programmet, og etablerer et tidsløst sted med atmosfære og en helt unik rumlig karakter af de sjældne, der fortjener at blive hædret med årets Volapris."
CV
2005-2011
Arkitekt, Kunstakademiets Arkitektskole
2001-2004
Bygningskonstruktør, Erhvervsakademiet Stevnsgade
Job:
2006-2010
Arkitektstuderende studiemedhjælper, Nykredit Facility Management
2005
Bygningskonstruktør, PLH Arkitekter
2004
Studiemedhjælper, KANT Arkitekter
2004
Praktikant, KANT Arkitekter
Top
Print
Share
RSS