Kultur Kolonien, eller ”Menningar-nýlendan”, som det hedder på islandsk, hvor ”menning” betyder alt fra forskellige samfunds-mønstre til menneskets udvikling og ”nýlenda” betyder et nyt land eller landområde, en sammenhobning eller en klynge, er en genfortolkning af bybilledet i Borgarnes. En genfortolkning på den måde at kunst og kultur, og andre rekreative faciliteter er placeret under same tag.
Mit ønske var at skabe sammenhæng mellem gammelt og nyt og arbejde kontinuert i stedet for at rydde eksisterende spor.
Med moderniseringen og industrialiseringen har Island udviklet sig fra at være en primitiv ø i den nordlige del af Atlanterhavet til et moderne samfund med større vægt på både kunst og kultur. Med bedre uddannelsesmuligheder i Island og voksende international indflydelse er der flere og flere der har fuldtidsarbejde ved de kreative fag. Der er ingen tvivl om, at når det kommer til inspirationskilder, er den islandske natur i sin mangfoldighed den allerstørste. Islændingerne er stolte af deres historie, deres ressourcer og viser en ærefrygt for naturen hvilket kommer ofte til udtryk gennem de kreative fag. De kreative fag er fremtidens fag og på det islandske arbejdsmarked er der nu en fjerdedel, som hører under disse fag.
Kultur Kolonien understøtter kunsten og skal give muligheder for både nydelse og skabning af kunst.
Byudvikling i Island:
Island har cirka 300.000 indbyggere fordelt på omkring 100.000 km². Den centrale del af Island er karakteriseret af ørken, bjerge, gletsjere, og mange store gletsjerfloder. På grund af dette, ligger stort set al form for bebyggelse langs Islands kyst. I 1974 åbnede den såkaldte ringvej (vej nr.1) der forbinder de forskellige kystbyer øen rundt. Med ringvejens udvikling og voksende turisme i landet, har vejen fået en vigtig rolle i landets infrastruktur. De byer, ringvejen går igennem har i den grad udviklet sig omkring vejen, hvilket resulterer at byernes tyngdepunkt har flyttet sig.
Med et meget bedre vejsystem og moderne broer, har transport og fragt flyttet sig fra vandet til landet. Store havneområder står derfor i dag tomme med ubrugte pakhuse og andre erhvervsbyggerier. Dengang disse områder var et væsentligt start- og slutpunkt til flytning af varer og transport af mennesker, var det folket, der var den vigtige livskraft.
Borgarnes:
”Borgarbyggd kommune” er et område i den sydvestlige del af Island med Borgarnes som den største by, (ca. 2000 indbyggere). Der ligger flere små byer rundt omkring i området hvor flere af dem er såkaldte universitetsbyer. Her er også et af Islands mest attraktive sommerhus-steder.
Broen, som fører til Borgarnes fra ringvejen, blev taget i brug i 1980. Før var man enten nødt til at tage færgen eller køre langs med hele fjorden, for at komme ind til byen. Med broens åbning og en bedre tilgængelighed i trafikken, blev Borgarnes en del af Islands ringvej og byen har i den grad udviklet sig omkring den.
Borgarnes ligger på et næs og er derfor en meget aflang by og har én hovedgade der går på langs gennem hele byen. I slutningen af hovedgaden, eller næset, ligger det sted jeg har arbejdet med Brákarey. På denne her skitse kan man se hvordan ringvejen krydser Borgarnes´ hovedgade.
Borgarnes har trods sin størrelse mange gode rekreative faciliteter og livet i Borgarbyggd præges om vinteren af de mange studerende og den aktivitet der er omkring dem. Om sommeren præges det blandt andet af turister men også af de mange sommerhusejere.
Øen Brákarey:
Øen er ca. 3,5ha og på sit højeste sted 11 meter over havet. Navnet ”Brákarey” stammer fra Egils-saga, en af Islands bosættelses-historier. Historien siger at kvinden Thorgerdur Brák som var Skallagrímur Kveld-Úlfsson’s tjenestepige og samtidigt hans søns, Egill Skalla-Grímsson’s, barnepige blev myrdet da hun forsøgte at redde Egill fra sin far. Det skete da hun skulle svømme over til øen men Skallagrímur kastede en stor sten efter hende hvor ingen af dem kom op igen. Øen blev opkaldt efter hende, Brák-ar-ey, eller øen der tilhører Brák. Sundet, der ligger mellem øen og selve byen, hedder derfor Brákarsund.
Brákarey var før i tiden det største og vigtigste sted for eksport og import for byen Borgarnes. Folk og varer blev transporteret til og fra øen med et skib.
Slagtehuse, pakhuse og diverse værksteder, vidner om øens tidligere funktion og betydning for området.
Nu når Brákarey ikke længere har den samme rolle, er de tidligere funktioner blevet nedlagt, bygningerne står mere eller mindre tomme og ubrugte.
Brákarey har altid været et sted for industri og erhverv, der har aldrig været en tradition for boligbebyggelse.
Med sit karakteristiske landskab, udsigt til gletsjeren Snæfellsjökull, de nærliggende små øer og bjerge og kun vinden at lytte til, er Brákarey et sted fyldt med både inspiration og ro.
Det har været med til inspirere mig ved valg af sted og funktion.
Eksisterende bygninger og kommunens ønsker
De fleste nuværende bygninger på Brákarey ejes af kommunen og har ingen arkitektonisk værdi og forudsættes nedrevet. Kommunen har planer om nye moler i øens havn, som skal fungere som en småbådshavn og på øen er der for nyligt blevet bygget en rensestation. Kommunens ønsker er at genoplive Brákarey, fjerne det der står og skabe et nyt liv.
Det store slagtehus på øen er den største og mest brugte bygning i dag. Vedligeholdelsen har været dårlig gennem de sidste år, men trods det er der i dag tre kunstnere og én håndværker, der har taget nogle af lokalerne i brug til deres arbejde. Borgarnes’ idrætsklub, har også brugt noget af slagtehuset til et genbrugsmarked og har det bragt en stor succes.
De kunstere der arbejder på øen har jeg været i kontakt med for at få nærmere kig ind i den verden der foregår på øen. Der er forskellige meninger om udnyttelse på øen men alle er dog enige i at her skal der ske noget nyt der er til fælles brug og benyttelse.
Scenografi
-Øens kvaliteter:
Ankomsten til øen sker via broen. Til højre ser man byen, til venstre bjerget, Hafnarfjall, og ellers tager den uendelige udsigt imod én. Der er en høj klippe ved ankomsten og virker som en væg og føles beskyttende. Samtidig er den med til at skabe indgangen til øen og man kan intet se før man er forbi den. På den øverste store flade har man udsigt over hele øen. Når man bevæger sig ned findes der gryder og skjulte, trygge steder.
Kanten markerer forskellen på vand og land og oppe og nede. Jeg lægger mig på kanten. Kanten betragtes som en fortsættelse af byggeriets vægger.
-Øens bevægelser:
Knudepunktet er ankomsten. Fra byen ser man over på den højeste del af øen. Den fungerer som øens top og vogter den. Den er også den visuelle forbindelse til øen, det punkt øjet fanger først, både på lang afstand og tæt på. Alt som er på den flade bliver øens vartegn. Den sydøstlige side af øen har en anden karakter en den nordvestlige. I sydøst fanger øjet bjerget, fjorden og vejen. I nordvest; havnen, byen og de nærliggende øer.
Der findes mange klipper på øen som skaber læ og beskyttelse fra vejr og vind. Dér skabes der særlige områder som har klipperne som en ryg, en bagvæg i et rum. Her har man lyst til at opholde sig, beskyttet, men stadig tilstede på øen. Jeg lægger mig i gryden.
-Øens struktur:
Den første flade man ankommer til er der vind, de kraftigste vindretninger kommer fra nord-øst eller syd-øst. Den flade er øens foyer. Det er et åbent sted, man føler sig observeret og har lyst at fortsætte lige ud eller gå ned til fladerne til venstre.
Jo længere ned til vandet man bevæger sig jo mere stille er det. Der er flere niveauspring fra toppen og ned til vandet. Fladerne ned ved vandet har en anden karakter end toppen, der er mere ro. De flader er øens opholdssteder. Her er der kun kontakt til havet, bjerget og øen. Jeg lægger mig på fladen.
-Øens krop:
De eksisterende bygninger på øen bliver en del af overvejelserne. Fladerne begrænses og fokus drejer sig om de midterste arealer. Niveauspringene begrænses til tre forskellige; fladerne på toppen (offentlig), fladerne på kanten (semi-privat), fladerne i gryden (privat). Øens højeste punkter bliver dets profileringer, gryderne dets intime steder med byen som bagvæg. Naturen og omgivelserne iscenesættes ved hvert skridt. Jæg lægger mig på toppen.
-Øens spor:
De eksisterende bygninger på øen efterlader spor i landskabet. Ved at fjerne bygningerne forbliver der stadig deres historie, lugt og følelse som tilhørte funktionen. Bygningernes linjer forbliver i landskabet, linjer som engang dannede grænsen mellem ude og inde. Mit ønske om at respektere de eksisterende spor og den industri der har været på øen er begrundelsen for en sammenhæng mellem nyt og gammelt og at udvikle kontinuert med de eksisterende spor, fremhæve landskabet og forstærke dets karakter.
Komposition
-Iscenesættelse:
Da Brákarey ligger som det sidste af byens eneste hovedgade har mit ønske været at lade gaden fortsætte ind på øen i én samled bygningskrop hvor hovedgaden styrer bevægelsen og de små sidegader fører til de forskellige funktioner. Den visuelle forbindelse har haft en afgørende betydning for byggeriets struktur. Da der er udsigt til alle verdenshjørner på øen, skal den udsigt ikke begrænses lige så snart man træder ind i et byggeri. Tværtimod skal den fremhæves og indrammes inde fra byggeriet og skabe nye oplevelser og overraskelser. Jeg har valgt at fremhæve omgivelsernes stærkeste punkter: bjerget, havnen, gletsjeren, byen og fjorden.
-Bevægelse:
Kultur Kolonien er en fritstående bygningskrop i landskabet. Ved ankomsten opstår der et rumligt forløb som fortsætter ind i bygningen og videre ud i landskabet.
Bygningskroppen arbejder med ankomst- fladen, den høje kant og fladerne ved vandet. Den strækker sig i de forskellige retninger, alt efter hvilke kig der skal fanges. Der skabes et sydvendt gårdrum som vender ryggen mod de kraftigste vindretninger. Ved at lægge sig på kanten og udnytte eksisterende spor opleves landskabet naturligt inde i byggeriet. Via hovedindgangen kan man bevæge sig igennem hele byggeriet uden at skulle den samme vej tilbage.
Bygningen
-Funktioner:
Bygningens formsprog er dannet efter bevægelser på øen og de forskellige kig der opstår. Formet oplevels som værende én struktur med tre dobbelthøje rum som stikker op. Der er alt i alt tre værksteder, et info center og en bogsalg, fem atelier, et stort udstillingslokale og et lille. En restaurant og café og et underjordisk auditorium som samtidig er passage til hovedindgangen.
Bygningen
-materialitet:
Island er fattig på råmaterialer men beton findes der nok af. Islændinger betragter derfor betonen som det islandske byggemateriale.
Betonen som bruges kaldes ”sjónsteypa” eller visuel-beton og er produceret på Island af firmaet BM-vallá. Betonen er støbt i speciellavede former for at undgå lufthuller og farveændringer. Cementet der bruges er hvidt, blandet med lysgråe fiber for at opnå den lysegrå farve. Derefter er betonen sandblæst. Denne type beton bliver bygningens hovedmateriale.
Gulvene er lavet af basalt som også findes nok af i Island. De er slibede forskelligt alt efter behov, mat til udendøresbrug og glans til indendørsfliser. Basalten der bruges er sort og skaber kontrast til de lyse betonvægger.
CV
Navn: Johanna Himinbjörg Hauksdottir
Fødselsdato: 2. juli 1983
Nationalitet: Islandsk
Addresse: Oehlenschlægersgade 49 4.tv.
1663 København S
Telefon: 61 66 75 97
E-mail: johannahiminbjorg@gmail.com
Uddannelse:
2007 - 2010 Stud. Cand.Arch. på Kunstakademiets Arkitektskole i København
Okt.´08 - Jan.´09 Udvekslings studerende på Akademie der Bildenden Künste, Wien
2004 - 2007 Bachelor fra Kunstakademiets Arkitektskole i København
2003 - 2004 Teknisk Gymnasium, design afdeling, Reykjavík, Island
1999 - 2003 Gymnasium, Akureyri, Island
1989 - 1999 Folkeskole på Island
Relevant erhververfaring:
Feb.’08 - Sept.’08 Dorte Mandrup Arkitekter -arbejdede som Arkitektmedarbejder
Sept.’07 - Feb.‘08 Dorte Mandrup Arkitekter
-arbejdede som praktikant
2006 - Grafisk arbejde for Koryukan København
Studieture:
2009 Studietur til Istanbul med Kunstakademiets Arkitektskole
2007 Studietur til Vicenza med Dorte Mandrup Arkitekter
2006 Studietur til Ruhr-Distrikt, Tyskland med Kunstak. Arkitektskole
2005 Studietur til New York med Kunstakademiets Arkitektskole
2004 Studietur til Hamburg med Kunstakademiets Arkitektskole
2009 Studietur til Californien; selvplanlagt.
Computer programmer:
-Adobe Photoshop
-Adobe Illustrator
-Adobe InDesign
-SketchUp
-AutoCad
-3D studio max
-Microsoft Word
-Microsoft Excel (tilfredsstillende)
-Microsoft PowerPoint
-Rhino (tilfredsstillende)
-V-Ray
-Maxwell
Top
Print
Share
RSS