Motivation
Som emne til min afgangsopgave har jeg valgt en transformation af Krudttårn no. II ved Amager Strand. Huset fangede umiddelbart min opmærksomhed – som en selvfølgelighed ligger huset dér, stilfærdigt og indesluttet med sit karakterfylde, stejle sadeltag et stenkast fra strandens liv og Øresunds bølger.
I dag fungerer huset som surfbutik med udlejningslokaler til bl.a. fest i stueetagen og tilhørende strandbar. Umiddelbart fremstår huset desværre en anelse forsømt, da det gennem tiden har gået igennem en række tilfældige ombygninger og funktionsændringer. Men trods dette så jeg et klart potentiale i Krudttårnet. – En mulighed for at sikre husets kvaliteter og bringe de historiske værdier frem - og samtidig kunne skabe et samlingspunkt i området omkring Amager Strand med nyt liv og aktivitet i de historiske rammer.
Program
Med funktion som kulturhus med tilhørende café er det intentionen, at krudttårnet bliver et nyt bindeled for de lokale beboere, strandens besøgende og de lokale arbejdspladser. Kulturhuset består af en fleksibel teatersal til afholdelse af diverse forestillinger og arrangementer– teater, musik, stand-up, lokale dansegrupper etc. I tilknytning hertil er der backstage funktioner, omklædning og depot. Caféen er tænkt som en selvstændig del, som både kan anvendes som foyer til kulturhuset ved afholdelse af arrangementer - og som et generelt tilbud for strandparkens gæster. Anlægget rundes af med nye uderum, og i tilknytning til kulturhuset og caféen etableres en forplads med mulighed for udendørs servering.
Opgaven skal ses som en transformationsopgave indeholdende både restaurering og tilføjelse. Således foreslår jeg, at teatersalen etableres i kompleksets mest betydningsfulde del: det gamle krudthus, og at de øvrige funktioner etableres i en ny tilbygning.
Historie og baggrund
Krudttårnene på Amager kan føre deres historie tilbage til slutningen af 1700-tallet. En alvorlig eksplosion i 1779 i et af flådens krudttårne bag Københavns volde var anledningen til, at det blev besluttet at udflytte krudtbeholdningen til det øvrige Kongerige. Som led i denne plan opførtes i årene 1779-83 syv krudtmagasiner langs Amagers østkyst forbundet af Krudttårnsvej, som nu kaldes Amager Strandvej på en del af strækningen. I dag er kun fire af krudttårnene bevaret, hvoraf to er fredede, herunder Krudttårn no. II.
Krudtmagasinerne på Amager blev opført efter samme plan: En grundmuret rektangulær bygning til opbevaring af krudt med tegltag og lynafleder. Hver bygning blev omgivet af en dyb, vandfyldt grav omgivet af et stakitværk. En bro af tømmerværk førte over voldgraven. Krudttårnene blev bygget med en regelmæssig sikkerhedsafstand.
Militæret forlod Krudttårn no.II i 1922. Herefter er huset blevet anvendt til brand- og redningsskole, redningsstation, forbindelsesstoflager samt værksted, butik og bolig. Huset er som følge heraf ombygget – der er etableret indvendige skillevægge og dele af de indvendige konstruktioner er skiftet ud. Der er lavet nye vindueshuller i tag og facader, og facaderne er blevet pudset op med grå sprutpuds.
Restaureringsholdning
Krudttårn no. II blev fredet i 1984. I fredningsbegrundelsen er der fokus på den kulturhistoriske værdi, og konkret står der, at Krudttårnene som led i Københavns gamle befæstningsanlæg er af stor kulturhistorisk interesse. I forbindelse med en bevaring af bygningen gennem en restaurering, er det også afgørende at forholde sig til, hvilke arkitektoniske dele som er væsentlige at bevare. De bærende arkitektoniske kvaliteter ligger for mig i husets oprindeligt tillukkede og nøgterne fremtoning og dets karakteristiske form med det store sadeltag – dette gør huset til et pejlemærke langs Amager Strand.
Indvendigt er der ikke meget af det oprindelige tilbage, men husets oprindelige kvalitet bestod i at være ét simpelt rektangulært rum med søjler og bjælker i træ.
Med hensyn til udearealerne udgjorde krudthus og voldgrav en miljømæssig helhed, som er gået tabt, men som jeg anser at der vil være værdi i at bringe frem igen i en ny fortolkning. Voldgraven adskilte klart krudthuset fra sine omgivelser og understregede husets særlige funktion.
Det anses ikke som en farbar vej at føre anlægget fuldkommen tilbage til dets oprindelige stand - flere af husets oprindelige konstruktioner er ændrede, der hersker tvivl om husets oprindelige fremtoning på en række punkter, og anlægget skal tilpasses en ny funktion.
I handlingsplanen for restaureringen arbejder jeg ud fra 3 principper:
1: Fjerne: Huset bør så vidt muligt føres tilbage til sin oprindelige fremtoning, herunder den ydre form, den indre rumlighed og omgivelserne. De ombygninger, som er foretaget efter at militæret forlod bygningen, er foretaget på en tilfældig måde og uden den store respekt for husets historiske værdi og arkitektoniske kvaliteter, og bør derfor fjernes.
2: Udfylde: De elementer der fjernes efterlader en række ”huller” i bygningen. En række bygningsdele/-zoner skal derfor kompletteres og fornyes. Denne proces skal være anskuelig for beskueren – hvad er oprindeligt og hvad er senere udfyldning. Dette fortæller om husets historiske lag, giver karakter og tilpasser det til sin ny funktion.
3: Tilføje: For at signalere at stedet har fået nyt liv og for at gøre plads til de nye funktioner, tilføjer jeg enkelte nye, moderne elementer til det oprindelige krudttårn. Tilføjelserne skal underordne sig krudttårnet i skala og placering, og indgå i et samspil med det gamle hus med hensyn til form og materialer – gerne med et vist spændingsforhold.
Krudttårnet
Med udgangspunkt i ovenstående principper, foreslås restaureringen af krudthuset udført således:
I facaderne føres husets fysiognomi- herunder vinduessætningen –tilbage til udgangspunktet. En række vindueshuller tætnes med tegl. Da det er usikkert, hvilken overflade facaderne oprindeligt havde, vælger jeg at fjerne sprutpudsen og lade murværket stå råt og ubehandlet og fortælle om husets historie.
Indvendigt retableres det store åbne rum i krudttårnet. Det er usikkert om bygningen oprindeligt har haft etageadskillelser, og flere af de oprindelige søjler og bjælker i træ er senere skiftet ud med nye i beton. Med henblik på at skabe optimale forhold for den fleksible teatersal, vælger jeg at udføre et mere omfattende indgreb i de indvendige konstruktioner. Således fjernes både søjlerne i stueetagen, bjælkerne ved 1. sal og samtlige etageadskillelser og skillevægge, så der skabes ét stort rum med åbent til kip. De to øverste lag af bjælker beholdes, og konstruktionen stabileres af enkelte nye træsøjler placeret tæt på ydervæggene, nye langsgående træbjælker ved taget samt nye ståltrækbånd. Taget efterisoleres og afsluttes indvendigt med en beklædning i træ. Der udføres nyt gulv i tegl med et mønster, som angiver den tidligere placering af søjler og hvor der tidligere blev opbevaret krudt.
Adgangssteder til kulturhuset markeres med nye tilføjelser i et moderne formsprog. Det drejer sig om hovedindgangen ud mod forpladsen samt sammenkoblingen til tilbygningen med backstage funktionerne, som samtidig er flugtvej. Man går gennem det nye element, trækker tæppet fra, og møder det store åbne rum.
Tilbygningen
Tilbygningen er placeret tilbagetrukket på grunden i forhold til krudttårnet, og danner således ryg mod det omgivende industrikvarter. Samtidig understreges krudttårnets fremskudte placering i forhold til Amager Strandvej. I formsproget omfortolkes krudttårnets sadeltag til skæve tagflader, som med deres lave hældning søger at underordne sig krudttårnet. Samtidig er de skrå tagflader i dialog med nabobygningernes shed-tage. Tilbygningen er som en øresnegl, som kobler sig til krudthuset gennem en tragt, udvider sig, går om hjørnet og åbner sig op i retning mod havets brusen. De private backstage-funktioner befinder sig i den lukkede, lave ende, mens caféen placeres i den åbne, højere ende, og afsluttes med en 1. sals udsigtsbalkon. Fra caféen er der kort vej over forpladsen til krudttårnet.
Tilbygningen udføres som en let stålbygning, som udvendigt beklædes med plader i corten-stål, som i farve og stoflighed harmonerer med den røde teglsten samtidig med at den er sig selv. Indvendigt beklædes vægge og loft med paneler i komprimeret træ for at give varme. Gulvbelægningen fra forpladsen fortsætter ind i cafeen helt frem til trappen foran baren for at skabe sammenhæng mellem inde-ude. På trappen, i bararealet og på det indskudte dæk udføres gulve i stålplader med råt udtryk. I den øvrige del af bygningen indeholdende toiletter, depot, omklædning og backstage- fællesrum udføres gulve i slebet beton. Tilbygningen er lukket ud mod nabogrundene, mens der er et større vinduesparti mod nord i backstagens hyggehjørne, og i caféen udstyres de store vinduesflader med foldedøre ud mod forpladsen.
Uderum
Bearbejdningen af uderummene tager udgangspunkt i den voldgrav, som oprindelig omgav huset. Krudttårnet placeres på en ø af slotsgrus omkranset af henholdsvis et vandspejl mod nord, tilbygningen mod vest og en forplads mod syd. Rundt om krudttårnet løber et bånd af chaussésten. Slotsgrusen fortsætter ud til Amager Strandvej mod øst og leder den besøgende ind, hvor der tidligere var en bro over voldgraven. Krudttårnet belyses nedefra af lys i belægningen, og ved arrangementer antændes fakler.
Forpladsen og kanterne på vandspejlet udføres i granitsbelægninger i forskellige gråblå nuancer, og forpladsen er forsænket, hvilket afgrænser rummet og refererer til, at stedet tidligere var voldgrav. Krudthuset og tilbygningens voluminer danner forpladsens vægge, og giver læ til udsigten over strandlivet– et passende sted til udendørs servering. Forpladsen er koblet til en rektangulær baggård, hvor der er adgang til anlæggets toiletter, depot og indgang til backstage.
Parkering sker langs Amager Strandvejs supplerende parkeringsallé. Ankommer man fra metrostationen Øresund møder man krudttårnets nordvendte gavl samt vandspejlet. Og ude fra Amager Strand ser man krudthusets store tagflade, som lokker til at krydse voldgraven
CV
Skole
1. år | KA | Afdeling 1, bygning, by og landskab | Vejleder Dan Reese og Jacob Bang | 1. semester Indledende øvelser | 2. semester En cafè ved Roskilde Fjord | 2005-2006
2. år | KA | Afdeling 1, bygning, by og landskab | Vejleder professor Steen Høyer, Christina Capetillo og Jacob Bang | 3. semester landskabsopgave i Nivå | 4. semester bebyggelsesplan og dobbelthus i Nivå | 2006-2007
3. år | KA | Afdeling 1, bygning, by og landskab | Vejleder professor Jens Kvorning, Jonas Sangberg, Henning Stüben og Claus Bohn | 5. semester byplanopgave i Albertslund | 6. semester addition til industribygning | 2007-2008
Bachelor | KA | Afdeling 1, bygning, by og landskab | Vejleder professor Jens Kvorning, Henning Stüben og Claus Bohn | Kombineret Børnehave og Rideskole i Albertslund | 2008
4. år | KA | Afdeling 7, arkitektur, bygning og realisering | Vejleder professor Jan Søndergaard og Maria Gomez-Guillamon | 8. semester Svømmehal i Ørestad| 2009-2010
5. år | Udveksling HFT Stuttgart, Masterstudiengang Architektur | Vejleder professor Sebastian Jehle | 9. semester Borgerhus i Waiblingen | 2010
5. år | KA | Kandidattilbud i kulturarv, transformation og restaurering | Vejleder professor Christoffer Harlang, Nicolai Bo Andersen og Charlie Steenberg | 10. semester Addition og kunstmuseum Sophienholm | 2010-2011
Afgang | KA | Kandidattilbud i kulturarv, transformation og restaurering | Vejleder professor Christoffer Harlang og Jens Andrew Baumann | 2011
Praktik
Modelbygger deltid hos Henning Larsens Tegnestue | 2005-2007
Praktik hos Arkitema Architekts | 2008-2009
Arbejde fuldtid hos Erik Einar Holms Tegnestue | 2009
Modelbygger deltid hos Cobe | 2010
Arbejde deltid hos Jens Andrew Baumanns Tegnestue | 2010-2011
Studieturer
Studieture til Berlin, Wien, Amsterdam og Holland, Düsseldorf og Ruhrdistriktet, Zürich og Schweitz, Sydtyskland Athen og Sifnos
Klik her for at åbne fil med yderligere materiale om projektet.


