Bygningen er en hybrid mellem et forskerinstitut og et bad, en hybrid mellem det videnskabelige og det kropslige, det våde og det tørre. Det er et sted hvor viden om islamisk kultur, historie og religion kan samles uden for det religiøse program, et sted hvor vandets betydelse indenfor islam fejres og badet bliver et fælles socialt rum.
I ruinerne af Isa Begove Banje så jeg mulighederne for at etablere dette sted.
Isa Begove Banje blev bygget i 1891 som Sarajevos første moderne indendørs svømmehal og er en del af anlægget omkring Czar's moské.
Anlægget ligger i hjørnet af en blok med flere institutioner og peger ud mod floden Miljacka og det historiske centrum Bascarsija.
Set oppefra har blokken en meget porøs struktur af åbne grønne områder, haver og gravpladsen, men ud mod gaden danner den en helt lukket kant, af mure og bygningen. Den eneste vej ind for uberettigede er den ind til moskéen.
Indenfor kvarterets grænser løber der flere mure der deler kvarteret op i fire områder, moskéanlægget, hjemmeværns bygningen, den tekniske skole og gæsteboligen med haver, der bliver brugt af officielle gæster til Sarajevo.
Isa Begove Banje blev helt ødelagt under krigen 1992/1995 og har siden stået urørt. Mod syd støder badet op mod en broget struktur af små værksteder og parkeringshuse som sammen med ruinen danner et hjørne omkring gravpladsen. På dette sted har jeg placeret mit projekt.
Udgangspunktet for projektet er tre studier som jeg foretog i Sarajevo i oktober 2009. De tre studier var en undersøgelse i tre skalaer: Den bosniske bolig Svrzinu house, blokken omkring denne bolig og Czar's moské og anlæg.
Det er en bevægelse fra en meget lukket og opdelt verden indenfor hjemmets murer til et åbent offentligt rum i markedskvarteret, hvor varer og mennesker blandes på tværs af kulturer og religion.
Det indsamlede materiale blev grundlaget for de fire hovedtematikker som har fulgt mig gennem forløbet.
De to ruter
Det bosniske hus Svrzinu house er opdelt i mændenes kvarter som vender ud mod gade og kvindernes kvarter som trækker sig tilbage. Dette var for at beskytte kvinderne fra fremmede mænds blikke. I mit projekt er opdelingen mellem det våde og det tørre territorie, det nøgne og det påklædte. Instituttet vender ud mod gaden og badet trækker sig tilbage, beskyttet af murene og dugvæggene.
Badegæstens rute er det lange forløb på langs af sitet. Forskerens rute er det tværgående forløb på tværs af det våde territorie, som spænder fra gaden til gravpladsen. De to territorier bliver defineret ved brug af forskellige materialer. Badegæsten bevæger sig mellem de tunge murer som afgrænser det våde territorier. Forskerens rute bliver etableret i en lettere træstruktur som hægter sig på muren og kravler over badet.
Den laminerede facade
Hjemmets meget introverte karakter, med formål at beskytte familien fra omverden kommer til udtryk i hvordan boligen lukker sig ud mod gaden med lange mure og høje facader med få vinduer. Hjemmets udearealer lå indenfor murene i de private gårdrum. Her åbner sig boligen op og en detaljeret træstruktur lægger sig udenpå muren og opløser overgangen mellem inde og ude med små balkonger og trædæk.
Jeg vender vrangen ud og åbner instituttet op mod gaden og skaber en lukket kærne omkring badet.
Den meget lette træfacade opløser overgangen mellem inde og ude. Lyset filtreres ind gennem et lag af træskodder som justeres af brugeren. Som hinanden negativer lukker de to typer af skodder helt for solen når de overlapper. Skydes de fra hinanden lukker de mere og mere lys ind og skaber et spil i facaden og et spil i hvordan lyset filtreres ind i rummene.
Grænsen / Slusen
I Svrzinu house opstår grænsen mellem mændenes og kvindernes kvarter kun når der er gæster i huset. På den samme måde bliver badets program og instituttets program kun adskilt når badegæsterne ankommer og badet bliver sat i brug. Den visuelle kontakt på tværs af badet gennem de mange glasvægge bliver brudt når dampen begynder at fylde rummet og dug opstår på glasfladerne og slører blikket mellem de to programmer. Det store sammenhængende rum vil pludselig blive mere intimt omkring badegæsten.
Hybriden
Ligesom dampen skaber intime rum i badet bliver instituttets rum mere intime når badet er i brug og kontakten med vandet opstår. Dug vil sætte sig i glassets mønster, det vil først være helt små vanddråber, og så vil de samles i større dråber og til sidst vil vandet begynde at løbe i mønstre.
Lys kommer ned i badet på siderne af forskerskrinet og muren og rammer glasprismet. Her genskabes glasfladens mønster på badets vægge.
De to programmer vil hele tiden påvirke hinanden, og ligesom moskéen har sin rytme har badet sin rytme som skiftevis vil skabe visuel forbindelse og visuel barriere mellem de to funktioner.
CV
2010/2009 Afd. 2
Lærer: Marianne Hansen
Projekter: Afgangsopgave
Bad i Sarajevo
Studierejse: Sarajevo
2009/2008 Afd. 2
Lærer: Marianne Hansen, Niels Grønbæk
Projekter: Gentleman klub og enemands bolig i Lissabon
Serigrafisk værksted i Lissabon
Studierejse: Lissabon
2008/2007 Praktik, orlov
Praktik hos CITA, Center for IT og Arkitektur, Kunstakademiets Arkitektskole.
Orlov, praktik hos Studio Daniel Libeskind, New York.
2007/2006 Afd. 2
Lærer: Marianne Hansen og Eva Ravnborg
Projekter: Teater i Porto
Bacheloropgave, Restaurant og Hotel ved Nørre Voldgade
Studierejse: Porto
2006/2005 Afd. 2, praktik
Lærer: Anders Møller og Birte Lauridsen
Praktik hos Anders Törnqvist Arkitektkontor, Karlshamn
Projekt: Forkserbolig i Istanbul
Studirejse: Istanbul
2005/2004 Afd. 1
Lærer: Dan Reese og Claus Bohn
Projekter: Punktet (node) og linien (flow)
Bygningen – et fælleshus for fiskerne på Kastrup havn
Studierejser: Japan, London
Top
Print
Share
RSS