Nansensgade
Nansensgadekvarteret ligger i det indre København og er et kvarter i stadig udvikling.
Hastigt opført i slutningen af 1800-tallet, da jordene udenfor Københavns volde blev frigivet til bebyggelse, husede Nansensgade i en periode op mod 10.000 mennesker, som boede tæt i kældre, for- og baghuse, sammen med fabrikker og værksteder. Dette gav gaden et vist rygte, som understregedes af at der også var en del værtshuse.
I 1960’erne og 70’erne ville kommunen gerne rydde hele gaden og bygge kontorer i stedet, men under store beboerprotester blev dette stoppet, og op gennem 1980’erne og 90’erne blev gaden byfornyet og gårdene blev saneret for mange baghuse.
Snart fik gaden et bedre ry og er idag et populært sted at bo, dels pga. gadens eget
attraktive liv med mange caféer, men også for dens beliggenhed tæt på middelalder-byen, rekreative områder samt trafikknudepunkter. Snart lokker torvehallerne på
Israels Plads også.
Matriklen nr. 57 står pt. tom og benyttes som ekstra gårdareal for nabohuset. Grunden er smal - ca. 10 meter bred og ca. 28 meter lang og har tidligere været bebygget med småhuse.
Studieboliger til børnefamilier
Studieboliger specielt til børnefamilier giver mulighed for at mødes på tværs af studier og søge fællesskab omkring det at have børn, når man studerer. Samtidig styrkes gaden som et godt sted for børnefamilier.
Indgangen til boligernes trappeopgang og elevator er i porten i husets nordlige side.
Boligerne ligger på 2., 3. og 4. sal, med kig til gaden og gården.
Planerne fletter sig sammen og er rumdannende på tværs af lejlighederne. De fælles opholdsrum i lejligheden ligger ved vinduernes lysindfald og udsigt. Sove- og privatrum er placeret i midten som alkover. Til gaden har hver lejlighed en siddekarnap og dybe vindueskarme med indbyggede reoler.
Hver lejlighed har adgang til eget kælderrum og et fælles vaskeri, barnevogns- og cykelrum, samt værksteder.
Fra trappens repos er der på 2. sal adgang til en stor tagterrasse og drivhuset. Her kan man dyrke grøntsager og drikke sin morgenkaffe.
På 5. sal mødes man i det store fællesrum med det hvælvede loft og tagterrasse med eftermiddags- og aftensol.
Indvendige vægoverflader er matte hvidpudsede, mens vinduesnicher, døre, gulve og fodpaneler som en foring er i massivt egetræ. I vådrum og adgangsrum er der polerede beton-overflader.
Vuggestuen
Københavns Kommune mangler institutionspladser - og især indre by er hårdt ramt af manglen. Mange nye familier i bydelen gør det nødvendigt at bygge nye institutioner.
I Nansensgade har mange familier, med bopæl i København, mulighed for at komme forbi og aflevere og hente deres børn på vej til og fra arbejde og studier.
Vuggestuen er beliggende i stueetagen og på 1. sal. Der er plads til 3 stuer - to i stue-etagen og én på 1. sal. Alle stuer har udgang gennem garderoben til legepladsen -
1. salens stue benytter en udvendig trappe, som samtidig bliver til legehus, klatretårn og rutsjebane på legepladsen. Til hver stue hører desuden et puslerum med toiletter i børnestørrelse.
Vuggestuen deler elevator med lejlighederne, men har sin egen indvendige trappe, som også fører op til den store tagterasse samt drivhuset.
I stueetagen er der et ekstra rum mod gaden, som kan benyttes til særlige aktiviteter og møder mv.
På 1. sal er indrettet et liggerum, hvor de mindre børn sover til middag i krybber. Her er også personalefaciliteter og kontorplads.
Volumen-programmering-takt-relief
Bygningens form er blevet til som forarbejdningen af et volumen - givet af matriklens
begrænsninger.
Volumenet er mod gaden tilpasset højden på nabohusene og denne højde er trukket med tilbage forbi nabohusenes gårdfacader for at give areal og lys nok til lejlighederne. En smal sidebygning, som der er på de fleste af nabohusene skyder sig ind i gården og giver plads til trapper og drivhus.
Den lavere del af volumenet mod gården er tilpasset mødet de mindre gårdhuses højde.
Mod gaden er er facaden tilpasset nabofacadernes takt og vinduesformater. Den ene nabofacade skyder sig 17 cm længere frem end den anden. Denne forskel optages i den nye facade som et relief, ved at trække en del af den mellemste facadedel frem, som det ses at bl. a. trappetårne fremhæves på nabofacaderne. For at bidrage til gadens farvespil, med en vekslen mellem puds og mursten i forskellige neddæmpede farver, vælges en lys pudset underfacade - som det se på de fleste facader i gaden - en mørkere mursten på den mellemste facadedel, samt hvide pudsede indramninger i vinduesfalse samt på gesimsbånd. Det
hvælvede tag er belagt med zinkplader, som trækkes med ned over øverste etages facade, dog afbrudt af et vinduesbånd mod gaden.
Gårdens facader er pudsede og holdt i lyse farver, som det ses ved flere af de øvrige gårdfacader og baghuse.
CV
Erhvervsforløb:
2010 Hvidt Arkitekter A/S (Studiejob)
2009 – 2010 Barsel
2005 – 2009 Per Buchardt ApS (Studiejob)
2005 Stephensen.net (Studiejob)
2004 PLH Arkitekter A/S
Uddannelsesforløb:
2011 Cand.Arch v. KTR
Kandidatprogram i Kulturarv,
transformation og restaurering
2010 Kandidatstuderende
Kandidatprogram i Kulturarv,
transformation og restaurering
Additionsprojekt ved Sophienholm i
Kgs. Lyngby
Afdeling 7: Arkitektur, bygning og
sammenstilling
Teaterprojekt i Ørestad, København S
2009 – 2010 Barsel
2008 – 2009 Kandidatstuderende
Afdeling 5: Rum, bosætning og
bygningskultur
Bykultursprojekt i Ordrup
2005 – 2008 Bachelor i arkitektur
Afdeling 11: Arkitektur, design og
industriel form
Projekter med bygningsarkitektur,
grafik og møbelarkitektur
2004 Bygningskonstruktør fra Københavns
Erhvervsakademi
2000 Student – 1-årig HH
1998 Student
Sprogkundskaber:
Engelsk: Flydende i skrift og tale
Svensk og norsk: På samtaleniveau
Tysk: Let konversation
IT-kundskaber:
AutoCad, Office-pakken, Adobe Indesign og Photoshop: Superbruger
CMS-systemer, Adobe Illustrator, Autodesk Revit og SketchUp:
Bruger
Microstation, 3D Studio Max/Viz og HTML-programmering:
Kendskab
Top
Print
Share
RSS