Målet med opgaven har været at undersøge hvordan et havneområde i Næstved kan forvandles, form,- funktion-, og bylanmæssigt på en måde der er bæredygtig og innovativ.
Opgaven søger at visualisere en havneomdannelse med andre kvaliteter end dem der er til at genfinde flere steder i landet i dag, hvor alt eksisterende rives ned for at nyt byggeri, der alene indeholder boliger kan komme til. Udbygningen foregår ofte på en måde hvor mange af de kvaliteter der forbindes ved at færdes på havnearealerne går tabt.
Jeg har derfor valgt et havneområde der endnu ikke er blevet udbygget med boligbyggeri, men stadig er en aktiv industrihavn. En havn der har potentialer for gradvist at blive omdannet til andre formål.
Programmet består I hovedtræk af tanker om transformering af en bydel ved en strategisk og arkitektonisk bearbejdning af et industriområde i Næstved by, langs med kanalen.
Da min vision henter inspirationen i stedet, undersøgte jeg derfor stedets karakterisstikaer.
Der er de lange gader i byrummet. Særligt karakteristisk er det byrum der strækker sig igennem bydelen, placeret lige bagved råstofkranbroerne, med broer og installationer, der bevæger sig på tværs og langs med gaden.
Der er også små stræder.
Derudover er der det lille byrum omkranset fra 3 sider af bygninger i forskellig skala og en bygning placeret midt i byrummet.
og den store plads med en ryg fra 2 sider. Ryggen mod syd/øst udgøres af en af områdets højeste bygninger. Mod syd/vest har byrummet ryg mod en klassisk industribygning som er noget lavere men til gengæld også mere langstrakt.
Nedlagte banespor slutter omkring bydelen.
Stedets retninger er i et ortogonalt system, der lægger sig vinkelret på kanalen.
Der er store skalaspring i bygningsvolumenerne. 2 bygninger, der vender mod kranbroerne er særlig høje og fungerer som landmarks for omådet.
Strukturen karakteriseres ved råstofkranbroer og broer samt installationer, der bevæger sig ud og ind af bygningerne.
Den vestlige del er meget fortættet, ved en selvgroet bygningsmasse, der bygningsmæssigt er fuldstændig sammengroet.
Særligt for stedet er kanten mod vandet som består af en kajkant i 2 niveauer. Øverste niveau krager ud over det nederste og er båret af en række søjler. Under det nederste niveau er der enkelte steder byggede lokaler ind. Yderst på kanten er placeret en kran der tidligere har kunnet køre på den nederste kaj.
Bygninger der er udslidte og som står i vejen for den arkitektoniske idé med byplanen, skal nedrives.
Den eneste adgangsvej til området er vejen mod nord, hvilket betyder at området infrastrukturelt ligger isoleret fra den omkringliggende by.
Der køres også udenfor eksisterende definerede veje og imellem kranbroer og bygninger, hvilket er en infrastruktur der er typisk for en erhvervshavn.
Overordnet består området hovedsagligt af industri, markeret med brunt, omkring denne ligger havneløbet og kontore og erhvervsvirksomheder og i den ydre periferi er der hovedsagligt boliger.
Min vision for området har været at omdanne et område ved Næstved havn, fra at være ren industri til at være en mangfoldig bydel med blandede funktioner. Dette vil give Næstved by en bydel der vil tiltrække mennesker. Bydelen som den er nu har sin egen identitet ved arkitektonisk flotte industrianlæg.
Visionen for forvandlingen er at genbruge en del af bygningerne og anlæggene for at vise bydelens historie og identitet.
Der skal være små produktionsvirksomheder, hvor offentligheden har mulighed for at kigge ind i produktionen. Virksomheder og virksomhedskollektíver skal kunne leje sig ind i nye og eksisterende bygninger til billige priser, da det er den slags virksomheder der kan starte en bymæssig udvikling. Der skal også være mindre caféer, barer og spisesteder evt. iforbindelse med gallerier eller andre kulturelle aktiviteter, da spisesteder tiltrækker mange mennesker og skaber derved byliv. Det skal overvejene være ikke kommercielle virksomheder, da der også på den måde vil kunne dannes et lokalsamfund som vil tiltrække mennesker udefra. Det skal være en bydel der oser af aktivitet og kreative virksomheder og et sted hvor der kan afholdes bogfestivaller, kunstfestivaller eller branchemesser.
Området skal have sin egen identitet der tager afsæt i områdets ekssterende identitet. På en måde, der nyfortolker bydelen og på en måde, så den fremmer og støtter bydelens egenart.
Visionen er at udviklingen skal foregå over tid, så det foranderlige bevares. Som ved byomdannelse af Granville Island,
Vancouver i Canada. Hvor et industriområde er blevet omdannet over tid uden en traditionel masterplanlægning men ved brugerindragelse og arkitektonisk bearbejdning, der har taget udgangspunkt i stedets elsisterende identitet.
Da jeg ønskede at genbruge de havnemæssige / eksisterende karakterer, udviklede jeg som metodisk redskab 5 strategier som kunne føre min vision til realisering I alle projektets skalaer.
Strategierne er udviklet på baggrund af stedets karakteristikaer.
Med strategien vedr. genbrug ønskede jeg at genbruge eksisterende industrikonstruktioner som et grundvilkår for opgaven. Da det er industrikonstruktionerne i området der inspirerede mig.
Ved at genanvende eksisterende konstruktioner kunne jeg derfor også tilfører projektet miljømæssig bæredygtighed.
Da råstofkranbroerne er en del byens retningsgivende struktur kan disse bevares og genbruges som adgangsgivende elementer.
Inspireret af råstofbunker af glasskår der ligger på havnekajen vælger jeg en belægningssten i glas til arkaderne, der er placeret
imellem benene på råstofkranbroerne. Igennem glasstenene skal der komme lys op igennem og på den måde oplyse arkaderne, hvilket om aftenen og om natten vil forstærke råstofkranbroernes retningsgivende struktur.
Nogle af de eksisterende udvendige beklædninger, anlæg, installationer og trapper er af jern der med tiden har fået en rustrød farve. Jeg vil genanvende jernet på den måde at belægningerne på hovedstrøget skal bestå af jernplader, der vil give den brede og langstrakte vej en dyb orange glød med et udtryk af solidt køreunderlag og en råhed i materialiteten, som vil stå godt til de omkringliggende industrivirksomheder.
Det at være på havnen handler også om at bevæge sig på på kanten. Et begreb der indeholder forskellige symbolikker.
Det kan være “På kanten af en dyb afgrund” eller på kanten af det mulige”
Det kan også være “På kanten imellem det kendte og det ukendte” eller “På kanten af den forestillede verden, visionen, og den virkelige verden”
For at understrege at en af de særlige karakteristikaer for havnen er kanten, genbruges den eksisterende kant og videreføres ved at havnebassinnet udvides og et nyt vandnært og offentligt tilgængeligt byrum vil opstå. Der etableres en promenade langs med kanten.
Ved at placere ny bebyggelse helt ud på kanten gøres oplevelsen af kanten mere markant.
Promenaden genbruger eksisterende betonsøjlerække, der bærer den øvre kaj og eksisterende nedre kajkant genanvendes. Derudover tilføjes kajen en træbro i et lavere niveau, for at få en tættere tilknytning til vandet og for at få bedre opholdsmuligheder.
Ind imellem søjlerne og på den eksisterende kaj skal naturens eget valg af beplantning have lov at springe i skov, hvor der ikke trampes stier.
Væg langs med promenaden udsmykkes med graffiti, så området tilføres urbanitet i form af street art der også vil kunne ses fra den anden side af kanalen.
Eksisterende råstofkranbroer, kajkanter og bærende konstruktioner for den øvre kaj er af beton, jeg har derfor valgt at den rumlige strukturs bærende konstruktioner også skal fremstå af en beton med en lidt ujævn overflade, hvor nogle af stenene i betonen enkelte steder vil træde frem i overfladen.
Gulve består af slebet og poleret beton med opdelinger af patineret jern, der refererer til de nedlagte jernbanespor der går igennem området.
Nogle af de eksisterende bygninger er af tegl. Derfor vælger jeg en græsarmeringsteglsten som belægning på den nedre kaj.
Jeg vil nu fortælle om strategien for skalaen og derefter kommer der to eksempler på hvordan strategien skala udmøntes i projektet.
En stor variation i bygningskalaen er en del af områdets nuværende karaktere, som jeg ønsker at bevare, da det er meget karakteristisk for en typisk eksisterende og selvgroet industrihavn og det er derfor en del af Danmarks industrikulturarv.
Samtidigt ønskede jeg en fortættet bydel der vil være medvirkende til at skabe et mere urbant havnemiljø, med øget aktiviteter, der kan skabe oplevelser og give mere liv på havnen.
¬Området kan derfor udbygges i en bebyggelsesstruktur, der indeholder multifunktionelle rumligheder. Byggefeltet som det her er angivet spænder fra områdets nye hovedstrøg til kanten af den øvre kaj på langs med eksisterende råstofkranbroer. Byggefelterne er placeret tættere på kajkanten end de mod syd eksisterende bygninger, hvilket er en måde at understrege at en for havnen ny type byggeri indtager denne del af havnen. Bebyggelsesstrukturen må ikke have en højde, der overstiger 15 m, da eksisterende karakteristiske industribygninger i baggrunden skal fremtræde tydeligt, set fra den anden side af kanalen, som landmarks.
For at få store rumligheder og samtidigt tage udgangspunkt i stedets retninger valgte jeg at placerer den rumlige bygningsstruktur på langs med råstofkranbroerne.
Med udgangspunkt i eksisterende huses bredder, valgte jeg, at bygningsstrukturens rumbredder skulle kunne varierer fra 8-16 meter.
Strategien for den tilføjede bebyggelse er igennem en bebyggelsesstruktur, at kunne udforme rum med en multifunktionel og flexibel anvendelighed, så den også er anvendelig over tid og vil kunne omfortolkes i takt med ændrede brugs- og behovsmønstre.
En bebyggelsesstruktur der er innovativ i sin kontekst men samtidig forholder sig til byens eksisterende struktur.
Bebyggelsesstrukturen skal danne rum hvor en kultur kan udfolde sig ved at den lægger op til kommunikation, samvær og iscenesættelse af det særlige byliv der vil kunne opstå i det område og som vil give bydelen identitet.
Følgende citat er brugt som inspiration til arkitektonisk at udforme rum, struktur og mellemrum, som kan indeholder forskellige funktioner I en samhørighed.
Citat er af antropolog Birket-Smith fra 1966. ”Kulturen er som et træ, et eventyrligt træ, hvor hver gren er formet forskelligt fra sin nabo, hver blomst har sin egen farve og duft, hver frugt har sin særlige sødme. Denne rigdom og fylde er groet naturligt frem. Hver kultur og hvert folk har sit særpræg; men grenene er alle skud på samme stamme og næres af samme safter. Skæres grenene over og skilles fra stammen, visner blomsterne.”
Bydelen og bebyggelsesstrukturen skal kunne udvikles ved at brugerne får indflydelse på organiseringen, drift og vedligehold.
Byrummene skal i kraft af deres indretning, materialer og funktionslag indeholde kvaliteter som de kvaliteter havnen også har idag.
Eksisterende kvaliteter skal fortolkes og danne nye byrum der har en rå karakter hvor byinventaret ikke er forfinet og med rumligheder både horisontalt, vertikalt og strukturelt. Det skal være dynamiske byrum som vil kunne rumme mangfoldig livsudfoldelse. Byrummene skal skabe rammer for byliv, til publikumsorienterede aktiviteter og give rum for spontane aktivitets og samværsformer.
Jeg har valgt at bevare byens byrumsmæssige karakter ved at fremhæve det spaciøse rum. Rummet har ryg mod to sider. Mod syd/øst en eksisterende og markant høj bygning. Mod syd/vest en langstrakt klassisk industribygning. Mod nord åbner rummet sig mod byen og havnebassinnerne. Rummet kan anvendes til markedsplads, musik eller teaterarrangementer eller lignende formål.
Derudover er der det intime byrum. Byrummet er omkranset fra 3 sider af eksisterende bygninger i forskellige skalaer. I den vestlige ende af byrummet er en eksisterende bygning. I den sydlige ende står et udvokset træ. Begge elementer gør byrummet fortættet og intimt. Byrummet anvendes til udendørs servering og til ophold. Byrummet har en mindre åbning mod øst som giver udsigt til en ny bebyggelsesstruktur med en smal passage der giver udsigt over en del af Næstved by på den anden side af kanalen, samt udsigten til en eksisterende kran på kajkanten.
Bygninger på den nedre kaj bevares og indtages af små forretninger eller produktionsvirksomheder.
Diagrammet her viser hvordan jeg forestiller mig den nedre kajkant kan tilføre byen en ny form for et rekreativt urbant byrum, som brugere anvender vedligeholder og udvikler.
Multifunktionaliteten består i, at huset starter sit ”liv” som værende en skal bestående af en bærende konstruktion og klimaskærm. Derefter indtages rumlighederne. Brugerne bestemmer hvor de ønsker at placerer sig i strukturen og hvor de multifunktionelle zoner flettes ind i strukturen. Det er også brugerne der bestemmer hvordan de forskellige funktioner fordeles i strukturen.
De konceptuelle principper for rumorganiseringen samt rumudformningen er langstrakte rum, der egner sig til inddelinger og sammenfletninger på tværs af strukturen. Strukturen vil derfor kunne dele sig i små og store enheder eller en kombination af disse.
Strategien infrastruktur tager afsæt i den måde den nyværende infrastruktur er med frie arealer imellem husene til trafik. Dog skal trafikken adskilles, så gående og tung trafik har hver deres zone.
Bydelens nuværende utilstrækkelige tilgængelighed foreslår jeg udbedret ved etablering af nye adgangsveje fra syd og vest. Den nordlige adgangsvej til området som er eksisterende bibeholdes.
Ensidige alléer plantes langs de 3 adgangsveje, for at henlede opmærksomheden på den fortættede del af havnen.
Eksisterende torv i centrum af Næstved by, forbindes med adgang til et nyt torv i den industrielle bymidte. Eksisterende industriområde forvandles til nye rekreative byrum.
Udbygning af området skal foregå i en bebyggelsesstruktur der indeholder multifunktionelle rumligheder. Bebyggelsesstrukturen lægger sig helt ud til kanten på den øvre kaj og imellem råstofkranbroerne.
Adgang igennem råstofkranbroerne udgør den offentlige adgang til funktionerne, der lægger sig op ad eksisterende råstofkanbroer og det rekreative areal på den nedre kaj.
Eksisterende industribebyggelser bevares med deres specifikke og multifunktionelle funktioner.
Sydlig indfaldsvej til bydelen skal med stier, der udgår fra denne, tilfører adgang til et rekreativt beplantet areal ,der ved at området friholdes for bebyggelse er med til at understrege den nye fortættede bykerne.
Bydelens infrastrukturelle hovedstruktur består af en gade, der omkranser bydelen i et ortogonalt system, der svarer til byens eksisterende retninger.
Omkring bygningerne er der et frit flow, uden markerede gader og stier.
Parkering placeres ved ankomsten til bydelen, for at generne fra trafikken derved bliver minimeret.
Særligt karakteristisk for området er det byrum der strækker sig igennem bydelen, placeret lige bagved råstofkranbroerne. Derfor plantes en ensidig allé og byggefelterne til den nye bebyggelsesstruktur placeres, så de ikke går ud og forstyrrer, det view der er fra den ene ende af bydelen til den anden.
For at markerer den langsgående bevægelse bibeholdes synlige installationer der løber langs med gaden.
Broer og installationer, der spænder på tværs af gaden bevares for at bevare gadens strukturelle loft.
For at markerer den langsgående bevægelse bibeholdes synlige installationer der løber langs med gaden.
Inspireret af områdets eksisterende udvendige trapper, foreslår jeg tagflader som adgangsgivende elementer.
Hældningen på tagene bestemmes af trappeformlen, da infrastrukturen primært foregår på tilstødende tage. Trappeformelen anvendtes for at sikrer en god gangkomfort. Jeg kom derfor frem til at tagene kunne have en hældning der er fra 5 til 32 grader.
Infrastrukturens retninger går primært i længderetningen af bygningskroppene som også er samme retning som råstofkranbroerne.
Bygningsstrukturen giver mulighed for at indflette uderum i terrænniveau og oven på tagene. Det er også i disse rum, at en væsentlig del af overgangene imellem de forskellige funktioner foregår. Det er adgangsgivende rum der er løftet op over terræn, hvilket giver udsyn, lyd og luft, når man færdes i overgangene.
Bebyggelsen kan indeholde produktionsvirksomheder, udstillingsarealer, kontorvirksomheder og mindre boligenheder. Med overlappende indre og ydre zoner, der vil kunne anvendes multifunktionelt.
Eksisterende industribebyggelser med specifikke og multifunktionelle funktioner bevares.
Nye bygninger tilføjes med multifunktionelle rumligheder.
Byens pladser, veje og promenader er fælleszoner.
En mulig indretning af bygningsstrukturen kunne være en virksomhed med tilhørerne kontorlokaler, udstilling og boliger til.
De sorte streger angiver råhuset på plan og snittegningerne.De røde streger angiver en mulig tilføjet indretning.
En anden mulig indretning kunne bestå af kunstnerboliger med tilhørerne fællesfaciliteter, hvor kunstnere vil kunne indgå arbejdsfællesskaber. De sorte streger angiver råhuset. De blå streger angiver en mulig tilføjet indretning.
Den multifunktionelle struktur i sin helhed er udarbejdet ud fra konceptuelle principper vedr.
Geometri
Lysindtag
Multifunktionalitet
Rumorganisering
Infrastruktur
Uderum / overgange
For at skabe gode rumligheder kræver det lysindtag, der gavner langt ind i strukturen. Derfor vedtog jeg konceptulle lysindtagsprincipper der går ud på at gennemlyse strukturen ved mindre ovenlys, placeret højt i bygningsvolumenet suppleret med store sidelys.
Materialerne for den rumlige struktur og de omkringliggende belægninger, består af materialiteter og stofligheder, der kan genfindes i området, som det fremtræder idag.
Enkelte ældre og de fleste nyere bygninger i området er idag beklædt med forskellige typer industrielt fremstillet metalpladebeklædninger. Som tilfører lydbilledet et lidt rungende og klaprende udtryk, som jeg ønsker at bevare for at bevare stedets rustikke udtryk. Derfor vælger jeg et nutidigt industrielt fremstillet produkt, der består af forpatinerede zinkplader med stående false. Produktet er designet på den måde at det ikke kræver traditionel håndværksmæssig bearbejdning på stedet, men skal blot samles og tilpasses ved afslutningerne.
Med inspiration hentet i eksisterende bolværker af egetræ vælger jeg at døre, vinduer og udvendige trapper skal være af egetræ for at udtrykke sig maritimt.
CV
Cv ligger på min hjemmeside: www.gl-arkitekter.dk
Klik her for at åbne fil med yderligere materiale om projektet.
Top
Print
Share
RSS