Opgaven
Projeket tager udgangspunkt i ønsket om flere valgmuligheder blandt boliger for ældre personer. Mange vil gerne bo på en anden måde end i enfamiliehus eller i en almindelig lejlighed i byen. Her har min ambition været at lave et bofællesskab der gennem sin beliggenhed, udforming og indhold giver en inspirerende bolig. Tanken er at man skal kunne blive boende hele livet, uden at boligen er en decideret ældrebolig.
Hvornår er man ældre? Det kan jeg ikke svare på: Det er meget forskelligt hvornår man begynder at tænke på sig selv som en ældre person, om man overhovet gør det. Ældrebegrebet er i forandring. Det er mere interessant at tale om livsfaser eller situationer, end om alder.
Opgavens kerne viste sig hurtigt at handle om at finde en balance mellem den offentlige gade udenfor og den private bolig, via de fælles områder.
Min vision med bofællesskabet har været at skabe en tilknytning til nærområdet, inspirere til socialt samvær, give plads for det store og lille fællesskab og skabe varierede rumlige forløb i hjemmet.
Stedet
Grunden ligger på Amagers østkyst ud mod Amager Strandpark i et gammels industrikvarter som snart får en ny lokalplan. Her møder byens højere bebyggelse det flade tæppe af parcelhuse i syd, og strandens og vandets store skala. Bebyggelsesstrukturen er dannet udfra gamle tiders stiforløb fra oplandet ned til vandet og de nu nedlagte fabrikker ligger som langstrakte bygninger i øst - vestlig retning. Jeg tager udgangspunkt i et lokalplaneforslag der er udarbejdet af SLA Arkitekter. Deres ambition er at skabe et varieret og livfuldt område med en blanding af boliger, kontor og offentlige funktioner. Idén er at bevare noget af det gamle præg og generelt fortætte bebyggelsen. Det hidtil meget lukkede område åbnes op og tilgængeligheden øges.
Det mest udmærkende for stedet er vandet. Den gamle Amager Strand ligger lige foran grunden på den anden side af vejen, og den nye Strandpark bredder sig langs kysten. Mod øst er naturen altid tilstede med blæst eller sol eller regn og i hvert fald altid med en stor, foranderlig himmel over sundet. Hvis man følger stræderne væk fra stranden, mister man hurtigt fornemmelsen af vand. Her er det istedet en tæthed og en lille skala, med varierede gaderum og skjulte kroger. Mest af alt er det er gænse-område: Mellem by og rekreation, land og vand, højt og lavt. Det tætte, varierede byrum møder naturens store skala.
Selve grunden ligger mellem to stier der fører vider ind i området. Mod øst møder Amager Strandvej - en lang række træer beskytter dog lidt mod trafikken. Mod vest er der en lille offentlig plads.
Bygningen
Det formkoncept jeg valgte at gå videre med har lavere langstrakte bygninger der følger stierne, med offentlige funktioner og boligerne liggende mellem disse, med stigende højde for at trappe op i skala mod vandet og ned mod pladsen. De løber på tværs over grunden for at få udsigt gennem alle bygningens selvstændige rum. De fælles områder udgør et membram mellem boligerne og de offentlige dele.
Således er der skabt en balanceret værdi både mod pladsen og mod stranden gennem et hus der er holdt sammen i én enhed.
Bygningen ligger på grunden sådan at der skabes to små pladser, én forplads mod Amager Strandvej, der består af en terrasserning op mod bygningen - lave trappetrin i beton - og ét mindre gaderum, der henvender sig mod den offenlige plads vest for grunden.
Mod pladsen i vest ligger en biograf og en café, der f.x. kan lokke nogle af strandgæsterne ind i området om aftenen. Mod Amager Strandvej er der butikker der henvender sig til strandliv og rekreation: en surfbutik hvor man kan leje kites og surfudstyr, en isbod og et rejsebureau.
Bofællesskabet
Idéen med bofællesskabet er at beboerne ankommer til den fælles 1. sal gennem hovedtrappen eller elevatoren, og fordeler sig videre til sin opgang.
Hvert trappehus kan nås gennem fælleslokalerne eller fra terrassen i det fri. Terrassen fungerer altså både som et semi-privat hævet fortov, og som et stort haverum, hvor én side har udsigt over vandet og får noget morgensol, og én side vender mod vest og ligger i ro fra den trafikkerede vej.
Køkken og spisesal ligger i midten af huset, så det er nemt tilgængeligt og får mulighed for at blive husets hjerte. Her er plads for alle beboere at samles. Når man er en lille gruppe kan man vælge at bruge en afgrænset del af rummet uden at det føles som en tom sal der mangler mennesker.
En vigtig ambition har været at give plads for forskellige slags fællesskaber i huset, både det spontane møde og den planlagte eller pladskrævende begivenhed. Her er varierede rumlige situationer, og man kan komme omkring uden andet ærinde end at se udsigten.
Boligen
De 28 boliger er hævet op over de fælles områder og får et privat fokus mod udsigten. To boliger på henholdsvis 50 og 60 kvm deles om et trappeskakt. Typisk vil man kunne bo en person i den lille og to i den lidt større. Det jeg har villet opnå med lejlighederne er en gennemlysthed, gennem at bruge husets struktur med de lukkede sider og den store åbenhed for enderne. Mindre lysslitser i nord og syd bløder lyskontrasten op, og forvandler boligen fra et dyb, mørkt rør, til en lejlighed hvor man i midten har en fornemmelse af lys fra 4 retninger.
Materialer
Som udvendig overflade bruges en fiberbetonplade, der står mat i en lysegrå nuance. Som gulv på de store terrasser har jeg valgt en beton der minder om den sti der snor sig ude på den nye strandpark, lys cement der slibes. I lejlighederne bruges egetræ både som gulv og i detaliering. Altaner og de store tagterrasser har også et bræddebulv, for at forstærke den hjemlige fornemmelse, som kontrast til fællesterrassene. Vinduerne har ramme og karm i egetræ.
I hele huset kan vinduerne i øst og vest skydes til side og demed kan man få næsten som en overdækket terrasse når vejret tillader det.
Den store transparens forstærkes af det meget lette rækværk for endene: Stålwires møder en enkel håndliste af egetræ. Som indvendige vægge ses den bærende beton, der spartles i boliger og fælleslokaler.
CV
Uddannelse
2003-2008 Kunstakademiets arkitektskole afd. 10
2001-2003 Kunstakademiets arkitektskole afd. 5
Erhvervsmæssig erfaring
2006-07 Sommardesignkontoret projektarbejde
2007 NCC's tværfaglige sommerskole om partnering
2005 Praktik og feriejob, JJW Arkitekter
Modeljobs
Præmierede konkurrencer
2006 Skitsekonkurrence om forskerboliger
2005 Studiekonkurrence om nyt studenterhus på CBS
2004 Skitsekonkurrence om udvikling af Sidinge Fjord
Klik her for at åbne fil med yderligere materiale om projektet.
Top
Print
Share
RSS