Et anlæg på kanten i Valletta

Hybrid program/
Bibliotek og bad – bøger og vand. Ikke ligefrem den bedste kombination. Hvordan kan disse to vidt forskellige programmer forenes? Det er hvad dette projekt forsøger at give et kvalificeret bud på.

Med en af Vallettas 500 år gamle bastioner som site så jeg potentialet for at etablere mit projekt hvor omdrejningspunktet er et badeanlæg - udlagt som rumsekvenser inspireret af de gamle romerske thermalbade. Foreningen mellem bibliotek og bad opstår i nogle særlige rum og en rute skaber en forbindelse ned til havet og kobler by, bastion og hav sammen. Møderne mellem programmerne opstår i to hovedrum, hvis fælles referencer hver især appellerer til fællesskabet og individet.

Sitet_på kanten/
Mit projekt tager udgangspunkt i mit feltarbejde i Valletta i sommeren 2010, hvor jeg stødte ind i et stemningsfyldt og dramatisk sted, som vakte min interesse. Stedet ligger på kanten af byen, befæstningen og havet.
Valletta, Maltas hovedstad blev opført efter Den Store Belejring i 1565, hvor osmannerne lavede et mislykket forsøgt på at erobre øen.
Johanniterordenen, der var blevet udsat for konstante angreb fra det osmanniske rige blev i 1530 fordrevet fra Rhodos til Malta. Efter ankomsten begyndte man at anlægge en ny by med stor vægt på forsvarstekniske hensyn, hvor programmet var at modstå fremtidige angreb og give beskyttelse for hele øens befolkning. Som forsvar opførtes en høj og stærk befæstning langs hele øens omrids, der be¬stod af bastioner og bagvedliggende forter.
Sitet ligger på kanten af denne befæstning, der på den ene side åbner sig op mod den nordlige havn Marsamxett Harbour med udsigt til modsatte side af bugten og turistbyen Sliema, mens den på den anden side er koblet sammen med resten af byen.

Vision/
Valletta er en by i udvikling, men længe har den været nedslidt. Vedligeholdelse og renovering er blevet nedprioriteret igennem årene og først nu har man igangsat flere større renover¬ings- og byfornyelsesprojekter. Denne positive udvikling forventer jeg på sigt vil udbrede sig til resten af byen. Etableringen af et nyt anlæg og skabelsen af en fornyet identitet til havneområdet og bydelen ser jeg som et led i denne byfornyelses proces.
Det overordnede mål for projektet er at skabe et samlingssted, der indeholder rum for aktiviteter, hvor der både er plads til fysisk udfoldelse og fordybelse.
Et særligt problem jeg forsøger at sætte fokus på i projektet er det helbredsmæssige aspekt blandt børn og unge på Malta. Stillesiddende livsstil, for lidt sportslige aktiviteter samt for mange timer foran tv’et menes at være en af de største årsager til overvægtsproblemer. Undersøgelser viser at børnene ikke får de tilstrækkelige anbefalede idrætstimer i skolen, dels fordi at mange slet ikke har de nødvendige legeplad¬ser og idrætsfaciliteter. Det er typisk grundet pladsmangel. Malta er et af de lande i verden der er tættest befolkede.
Mit projekt bidrager til at afhjælpe manglen på idrætsfaciliteter i byen ved at skabe rum der muliggør fysiske og kropslige aktiviteter.

Det hybride program_mødet mellem bibliotek og bad/
Fokus og udfordringen i dette projekt har primært ligget i at finde en løsning til hvordan de to programmer skulle mødes. Svaret lå i at finde en fællesnævner, som de begge kunne drage nytte af. Begge programmer åbner en mulighed for både at tilgodese samt dyrke fællesskabet og det enkelte individ.
Fællesskabet dyrkes i det sociale rum - svømmehallen eks. gennem holdsport som vandpolo, konkurrencesvømning, babysvømning osv. Biblioteket har i dag fået en anderledes rolle og funktion, hvor bogsamlingen i større grad har skullet give plads til fordel for nye og mere tidssvarende medier i takt med det voksende videns samfund. Det er ikke længere individet som er i fokus. Det er vigtigt at der også er plads til at dyrke det sociale fællesskab og skabe rammer for events som koncerter, foredrag, teaterforestillinger mv.
Individet tilgodeses i badeanlægget, hvor der er mulighed for at træne individuel motionssvømning og udspring. Spabade skaber rammer for kropslig fordybelse hvor det handler om at søge indad via afslapning, personlig velvære og udrensning af kroppen. For det enkelte individ skal biblioteket stadig være et sted hvor sindet kan fordybe sig i en verden af bøger med viden og historier. Samtidigt med at det kan være et uforpligtende opholds- og arbejdssted for alle hvad enten de ønsker at studere, arbejde eller tilbringe deres fritid.

Sammen men adskilt _ svømmehal-fællessal og udspringsbassin-bogtårn/
2 hovedrum – et rum for fællesskabet (svømmehal/fællessal) og et rum for individet (udspringsbassin/bogtårn) - kommer til at være omdrejningspunkter omkring mødet mellem de 2 programmer, hvor svømmehallen bliver et vandret bevægelsesrum mens udspringsbassinet udgør et lodret bevægelsesrum. Af praktiske årsager må de nødvendigvis have fysisk adskilte territorier og 2 adskilte veje. En våd vej og en tør vej - den våde vej for baderen og den tørre vej tilegnet biblioteksgængeren.
Udpringsbassinet/bogtårnet er for baderen en slags brønd, da han springer ned i det 5m dybe bassin. Man kan betegne bassinet som et enkeltmands bassin, da kun 1 person kan springe ad gangen.
Samtidigt kan det også kaldes et tårn, da man som biblioteksgæst ankommer nedefra og bevæger sig opad.
Idéen er at bogtårnet skal rumme bibliotekets bogsamling. Trappen er bred og skal foruden at være adgangsvej anvendes som opholds- og læsezone. Eller man kan vælge at isolere sig i en af læse nicherne.
Svømmehallen/fællessalen er rummet for fællesskabet. Her kan badende møde og deltage med ikke-badende i samme arrangementer.
Forestil dig at ligge i den lave ende af bassinet og lytte til jazz live fra scenen mens man ligger afslappet nede i vandkanten sammen med andre badende tilskuere.

Fællessalen kommer til at rumme små samlinger af ex. musik, dvd-film og infotek til søgning. Der vil også være selvbetjeningssteder for udlån/aflevering/afhentning af reserveret materiale samt en skranke med bibliotekar for personlig betjening.
Et stort trappepodie stabler sig op som en foring langs rummets omrids i en optrappende bevægelse.
Dette giver reposer i mange forskellige niveauer, som også kan fungere som tilskuer-balkoner i forhold til scenen.
Café, administrative rum, depoter osv. vil være at finde under trappepodiet.

 

CV
Uddannelse/
2008-2011 kandidatgrad fra afd.2, Kunstakademiets Arkitektskole
2005-2008 Bachelorgrad fra afd.2, Kunstakademiets Arkitektskole
2001-2004 Bygningskonstruktøruddannelsen fra Erhvervsakademiet for bygge og anlæg

Erhvervserfaring/
2008-2009 Praktik hos Mutopia
2006-2008 Studiejob hos Bornak Arkitekter
2005-2006 Studiejob hos Nobel Arkitekter
2005 Ansættelse hos kant Arkitekter
2004 Praktik hos Kant Arkitekter

Studieture/
Istanbul, Porto, Chiang Mai, Palermo, Sarajevo, Valletta

Computer programmer/
AutoCad, Autodesk Revit Architecture, Rhino, Grasshopper, Illustrator, Photoshop, Indesign, Microsoft Office

 

Klik her for at åbne fil med yderligere materiale om projektet.

 

Tilbage til projekter

Linda Villanueva Jensen
Afdeling 2
Vinter 11

 

+45 22 29 06 76
l_villanueva@ofir.dk