En integreret daginstitution ved Sømosen i Ballerup

En integreret daginstitution ved Sømosen I Ballerup – med afsæt i retningslinjerne for Svanemærket byggeri

I en tid, hvor det er nødvendigt at fokusere på miljøet og global opvarmning, er det også nødvendigt at sikre bæredygtigheden i hele processen omkring byggeriet.
I de kommende år vil byggeriet blive stillet overfor stadig stigende krav om CO2-reduktion og tilpasning til klimaændringer
Det har været mit hovedfokus at undersøge, hvordan man kan bygge energivenligt i en større skala, og samtidig komme med et bud på en bæredygtig institution.

Ballerup Kommune er en populær kommune for især børnefamilier, som typisk pendler til København for at arbejde hver dag.

Sømosen i Ballerup er en naturoase placeret imellem Ballerups industripark, og Herlevs parcelhusområde, og ligger som en del af Hjortespringkilen.Disse faktorer har været vigtige i forhold til valget af projektets beliggenhed.

Ballerup Kommune har lanceret projektet “Grønne Daginstitutioner”, hvor børnene lærer at tage hensyn til miljøet i deres dagligdag. En grøn daginstitution kan blive et eksempel til efterfølgende større, bæredygtige projekter, som man ønsker at bygge miljøvenligt.

Den udvalgte grund er udlagt til offentlige formål, og ligger ud til mosen. Ved at tænke bæredygtige tiltag ind fra begyndelsen, har formen udviklet sig naturligt i forhold til både det kuperede landskab samt energioptimering.

De grønne tage fortæller, sammen med stuerne, en historie om landkabets koter,ved at de ligger i forskellige niveauer.

Alle materialerne er naturlige materialer, og valgt ud fra miljøkrav, lav vedligeholdelse og æstetik. Sammensat giver materialerne et harmonisk, naturpræget helhedsindtryk.

Det grønne tag, er sammen med facadebeklædningen i lærketræsspån, valgt ud fra et ønske om at bygningen falder naturligt ind i landskabet.

Huset er næsten selvforsynende med energi, hjulpet af bl.a. soceller og et jordvarmeanlæg. Trækonstruktionen, orientering mod syd, vinduesarealerne – og især de bæredygtige tiltag - sikrer at huset overholder lav-energibygning klasse 1, hvilket er bedre end krævede for et svanemærket byggeri, men i trit med de fremtidige krav.

Stuerne er opdelt i mindre enheder, og orienteret omkring en fælleskerne med fællesrum, depot og toiletter. Rummene kan via skydedøre til fællesrummet slås sammen. Hele sydfacaden kan ligeledes åbnes ud til træterrasserne og naturlegepladsen.

Indvendigt sikrer indbyggede møbler, ramper og trapper, et udfordrende og legende miljø med bl.a. hemse og små "vinke farvel" vinduer på nordfacaden.

Udvendigt er bygningskroppen med til at definere legearealet i mere eller mindre overvågede zoner. Derfor er vuggestuedelen placeret, så den vender ud mod det lille gårdrum, og børnehavedelen mod øst, vender ud mod det åbne landskab.

 

CV
Studieforløb
1. semester, Afd. 10 2002

Lys og rum
En feriebolig

Studieture: Danmark, Schweiz, Østrig og Tyskland

2. semester, Afd. 10 2003

Et udemøblement
Et naturcenter ved Mølleåen

3. semester, Afd. 10 2003

Et produktionsanlæg – Et Savværk

4. semester, Afd. 10 2004

Boligbebyggelse i Ordrup Park

5. semester, Afd. 10 2004

Visionsopgave Kalundborg

Facadeudformning til bolig i Sydhavnen

6. semester, Afd. 10 2005

Bacheloropgave: Et Kultur- og idrætshus på Vesterbro

Studietur til Kina

7. semester, Afd. 8 2005

Analyse af Ørestaden

8. semester, Afd. 8 2006

Boliger for handikappede i Ørestad Syd

2007 Barselsorlov

9. semester, Afd. 10 2008

Praktik ved Arkitekturværkstedet

10. semester, Afd. 10 2008

Et æblemosteri
Fortællinger om spor - Koncept for udvikling af nedlagt jernbaneområde i Københavns Sydhavn, efter princip om ”minimal intervention” efter landskabsarkitekt Peter Latz & Partners bæredygtige arbejdsmetode.

Praktik & Studiejob:

2007 - 7 måneders praktik hos Arkitekturværkstedet v. Arkitekt maa Hans Peter Hagens

2008 - studiejob hos Arkitekturværkstedet

Kurser & Workshops:

2008 - Summer School v. Grontmij | Carl Bro - Architectural Engineering med fokus på et fremtidsorienteret projekt, der giver plads til kreative og visionære idéer, i forhold til fremtidige klimaforhold.

 

Tilbage til projekter

Henriette Fogh Møgelhøj
Afdeling 10
Vinter 09

 

2534 4261
henriette@ka-pow.dk