Projektets intention:
Mit projekt tager afsæt i skolen i samfundet, og giver et arkitektonisk bud på, hvordan en fremtidig skole kan forene arkitektur og pædagogik. Skolen i det danske samfund er en gammel institution, der med Anordningen om Borger – og Almueskolevæsnet fra 1814, sikrede at alle børn ret til at modtage den elementære undervisning i religion, læsning, skrivning og regning.
Danmark har i dag udviklet sig til et videnssamfund, hvor en uddannelse er blevet en selvfølgelighed og vores tilegnede viden er blevet en ”natur ressource”. Netop derfor er der meget fokus på skolen i samfundet i dag og fremtidens skole byggerier. Min inspiration til projektet tager derfor sit udgangspunkt i skolen som arketype. Skolen som rollemodel og platform for barnets tilegnelse af faglige kundskaber, personlige og sociale udvikling.
Jeg har taget afsæt i et citat af Ulla Kjærvang, som er arkitekt og konsulent for DCUM, hun siger: ” De æstetiske rammer fortæller eleverne, at samfundet anser skolen som et vigtigt sted, og dermed at de selv er vigtige”.
Jeg har som udgangspunkt for projektet valgt at arbejde med privatskolen Livets Skole. Jeg har set på skolens rolle i samfundet og de pædagogiske og ideologiske grundprincipper i undervisningen. Projektet giver et bud på en skole, med en arkitektonisk orden og udtryk, som er baseret på Livets Skole pædagogik og værdigrundlag.
Området:
Projektet er placeret på en grund i Valby, da jeg nærede et ønske om at arbejde med en bymæssig kontekst, så skolen kunne forblive en byskole og indgå som et aktiv i nærmiljøet. Valby har med sin geografisk placering i København korte afstande til rekreative områder, byens tilbud og har en central placering i forhold til de byområder eleverne kommer fra; Vanløse, Valby, Frederiksberg.
Grunden ligger i det gamle Valby mellem Valby Langgade og Nordisk Film. Tæt på Valby station og offentlig transport, der gør det let tilgængeligt at komme til skolen. Valby er et område med en meget blandet karakter der spænder fra gamle landsbyhuse, karrébyggeri, 70’er boligblokke til rækkehuse, villakvarter og gamle industriområder. Valby bærer præg af bydelens udvikling fra landsby til en integreret del af storbyen, og har sin helt egen charme og vitalitet. En større del af Valbys gamle industri kvarter er i disse år under byfornyelse.
Grunden:
Grunden strækker sig fra Mosedalvej til Gadekærvej. Tidligere lå der små landsbyhuse og baghaver på grunden, og på den sydvestlige del af grunden lå Valby gadekær. Grunden krydses i dag af et par offentlige stier, og er et åbent delvist grønt område og tilfældig parkeringsplads for områdets beboer.
Nord for grunden ligger Nordisk Film med sine karakteristiske røde træ bygninger. Mod øst ligger Valby landsby, den ældste del af bydelen, som kendetegnes ved sine smalle gade forløb og gule gamle murstenshuse med caféer og butikker ud mod Valby Langgade. Mod vest rejser sig et større boligkvarter, bestående af nyere og klassiske karrébebyggelser fra 1920’erne til 1970’erne med røde mursten og tegltag. Grundens skæve vinkler, smalle form og komplekse kontekst ligger som et stort Voigt mellem de mange bygningstyper og det store skala spring fra landsbyen i øst til karrebebyggelsen i vest.
Jeg har givet et bud på, hvordan en bygning kan indpasses på dette sted, som både forholder sig til konteksten og formår at være skole og et rekreativt sted på samme tid.
Bygningen:
Bygningens placering på grunden forholder sig til stedets bebyggelseskant, retninger og gadens rum. Bygningskroppens landskabelige bevægelse vokser fra landsbyens lave skala til karréens store volumen. Skalaspringet er med til at skabe en dynamisk bevægelse, både indvendigt såvel som udvendigt i bygningen.
Skolens placering på grunden giver mulighed for aktive og naturlige uderum, som kan anvendes i undervisningen og i pauser, og som stimulerer eleverne til kreativ, sund og fri leg. De naturlige opholdsarealer skaber visuelle og fysiske grænser mellem skolen og offentligt uderum, uden indhegning af børnene. Det tidligere gadekær er genetableret og fungerer som biotop og rekreativt område, og markerer en naturlig grænse til offentlige arealer. Tagfladerne er en del af skolens aktive uderum. Grunden og tagfladen ses som en samlet opholds flade, består af børstet beton med cirkulære udsparinger til ophold og leg f.eks. beplantet med træer, siv, bambus, elefantgræs eller belagt med sand og grus.
Den udvendige facade er beklædt med Ege-brædder, som med tiden vil patinere gyldent-gråt. Facadens udtryk spiller på en enkelt op måde til områdets meget varierede materialiteter og bebyggelse. Brædderne sidder vertikalt og starter helt nede ved fundamentet og afslutter oppe ved tagskægget. Bygningens facader har store vindues partier i stuen og lange smalle horisontale vindues bånd på 1 sal. Vinduesåbningerne mod sydsiden skyder sig ind i facaden og skaber en lille udvendig sidde niche til børnene, på den nordlige side er der vindues karnapper der skaber en opholds niche indenfor. Det indre materiale valg harmonerer med facadens brug af eg. Tanken er, at de ydre rammer er rolige og harmoniske og at møbleringen, børnenes egne kunstværker og tøj i garderoben er farverne i rummet. Indervægge, toiletkerner, scene og trapper er beklædt med egelister uden på en lyddæmpende rockwool væg. I gangzonerne er der valgt en lys magnesit, som er et robust materiale hvor børnene kan løbe med udesko, i den øvrige del af bygningen er gulvet i hjemmebaserne og faglokalerne belagt med ege planker som er olie behandlet og lofterne er beklædt med et akustisk beklædte.
Skolens organisering:
Jeg har tegnet en skole bygning, der danner rammerne om et inspirerende læringsmiljø, der kan rumme 140 til 180 elever. Skolens flow, funktioner og rumlige organisering tager udgangspunkt i barnets naturlige vej og udvikling fra indskoling til udskoling. Funktioner som fagområderne forholder sig derfor også til barnets udviklings niveauer. De kreative og musiske fag er placeret i indskoling og de videnskabelige fag i udskoling. Med varierede størrelser og placering af skolens rum og funktioner, skabes der niveau spring og visuel kontakt i et oplevelsesrigt rum forløb.
Udgangspunktet er en arkitektur med nye og spændende læringsmiljøer for elever og lærere, samt at sikre en bæredygtig bebyggelse for skolens fremtidige udvikling.
I udarbejdelsen af planløsningen har jeg lagt vægt på en logisk og sammenhængende bevægelse i bygningen, og at lys, form og funktioner er med til at skabe varierede og interessante rumligheder og gode arbejdsforhold.
Mine tanker og ideer til de indre rum er multifunktionalitet, rumlige variationer og oplevelser.
- Ideen er ex at aulaens store rum kan bruges til flere funktioner og aktiviteter på samme tid.
- At oplevelsen af et rum hænger sammen med lys og forskellige udkig.
- Og at rum i rummet giver barnet en forståelse og oplevelsen af forskellige rumligheder og skala.
Undervisningen foregår ikke kun klassevis men også på tværs af klasserne. Skolens rumlige organisering også er skabt ud fra en tanke om forskellige grader af fællesskab, funktionsopdeling og flow.
1: Fællessalen/Aulaen: Skolens kerne/sociale centrum bruges til morgensamling, teater, rytmik m.m.
2: Fagområder: Biologi, geografi, fysik, musik, billedkunst m.fl., hvor fagene og eleverne mødes på tværs af hinanden.
3: Hjemmebasen: Giver plads til fælles og selvstændig læring i de forskellige fag og klassetrin.
4: Læringrum: En integreret funktion og rumlighed der giver eleverne et alternativt læringsmiljø, som arbejder med det introverte, det aktive, det sanselige og sociale rum, som er inspireret af Dunn & Dunn læringsstile.
Jeg har forsøgt at give et bud på en bygning med rum til børn, hvor læring, sansning, leg og bevægelse er forenet med æstetik og pædagogik. Det overordnede arkitektoniske koncept er en forbindelse og bevægelse mellem de ydre og indre rum. Hvor bygningens organisering og form giver børnene mulighed for at bevæge sig gennem bygningen og ud på taget, over bygningen og ind igen. Denne bevægelse er som et Möbius-bånds uendelige bevægelse hvor alting er kædet sammen
CV
Kunstakademiets Arkitektskole sep. 2002 - jan. 2008
Feb. 2007 - Jan. 2008 10. semester; Afgang afd. 10 - Kenneth Warnke & Jan Albrechtsen
9. semester afd. 10 - Kenneth Warnke & Jan Albrechtsen
Sep. 2006 - Jan. 2007 8 semester
Praktik: Kasper Danielsen Arkitekter / Advice Group
Feb. 2006 - Aug. 2006 Orlov, ansat hos: Rum & Farve
Sep. 2002 - Dec. 2005 Kunstakademiets Arkitektskole,
7. semester afd. 1 - Jens Kvorning, Steen Høyer & Jonna M. Krarup
6. semester afd. 10 - Peter H. Jørgensen & Jørgen Hauberg
5. semester afd. 10 - Pernille Edstrand & Christina Christensen
3 - 4. semester afd. 10 - Mads Mandrup & Finn Ørstrup
1 - 2. semester afd. 10 - Jørgen Hauberg
Aug. 2001 - Juni 2002 Kreativ byggelinie/Bygningskonstruktør
Aug. 1999 - Juli 2001 München, ansat
hos Ludwig Beck
Aug. 1996 - Juli 1997 Udveksling USA
Aug. 1995 - Juni 1999 HHX Vordingborg
Top
Print
Share
RSS