CityCamp

CityCamp er et temporært overnatningssted for backpackere og andre rejsende der besøger København om sommeren og ønsker en anderledes og billig overnatning. Det er en stilladskonstruktion, som stilles op om foråret i Maj måned og står på grunden sommeren over. I September måned tages den ned, skilles ad og opbevares i en lagerhal til det bliver forår igen. Det temporære i projektet kommer til udtryk i stilladskonstruktionen og sovekabinerne som kan skilles ad og stables.
CityCamp er opstillet på en tom grund på hjørnet af Ny Østergade og Store Regnegade. Men konstruktionen kan i princippet opstilles på alle tomme byggetomter, til festivaller eller på grønne områder hvor der er brug for en temporær overnatningsmulighed. Projektet skal ses som et overnatningstilbud som er på et niveau lavere end et hostel men et niveau højere end et telt. For at holde det på et minimalt prisniveau er der ingen fællesrum såsom køkken, computerrum og lignende da spisning, internet, sociale oplevelser findes lige omkring sitet. For at gæsterne skal føle sig trygge findes der en reception hvor en ansat holder øje med CityCampen, udlevere nøgler til gæsterne og kan give informationer om diverse begivenheder og turistattraktioner. Receptionen er en præfabrikeret container kontor, som opstilles på grunden. Fællesarealerne er udendørs i gårdrummet hvor der er er opstillet bænke planter og eventuelt en grill.
Konstruktionen består af et standard stilladssystem i aluminium. På grund af dets standardisering er samlingen af stilladset universel og kan derfor nemt stilles op af alle stilladsarbejdere.
I Stilladset er der isat sove kabiner i tre forskellige størrelser. Til 1 person, 2 eller 3 personer. Alle har en kantet konisk form med hældende vægge på mellem 5 og 10 grader og skæve tagflader. Hældning og taghøjden kommer af mockup undersøgelser af pladsbrug i forhold til indretningen. Ved at have 3 forskellige typer units kan man alt efter valg af kabiner have en CityCamp med enten få eller mange sengepladser. Toilet og bad er mindre kabiner som man kender fra festivaler o. lign. Det er et standardprodukt som har fået en ny form med udgangspunkt i sovekabinerne.
Kabinerne fastgøres på stilladset ved hjælp af spor til stilladsrør indbygget i bunden. Sporene ”låser” kabinen fast på stilladset så de står sikkert.
Sovekabinerne består af to dele en bund og en top i rotationsstøbt plast. Ved at dele kabinen op er den let at transportere og stable når den ikke er i brug. Valget af rotationsstøbt plast kommer af at det er billigt, bæredygtigt og hurtigt at producere, samtidigt er det yders standhaftigt over for slag og nemme at rengøre.
Bunden har et indbygget rum til sengekøjer bord og hylde. Her opbevares møbleringen når kabinerne er til opmagasinering. Der er ligeledes et hulrum til en stikdåse med strømudtræk ud af bunden.
Toppen har indbygget vindue og dør samt huller til rørene isætning af seng og opbevaringssystem. Kabinen samles ved at lade toppen glide ned over bunde og fæstnes med skruer på alle sider.
Når en kabine er blevet samlet indretter man den med sovekøjer og opbevaringssystem. Køjerne består af to aluminiumsrør med textiline net udspændt imellem. Aluminiumsrørene drejes ud af hinanden til den ønskede længde og føres ud gennem hullerne i kabinens væg. Opbevaringssystemet hænges ligeledes op på et rør som er ført ud gennem væggene.

Stillads konstruktionen er opstillet som en karre mod gaden. Det skaber det et semiprivat gårrdum hvor gæsterne kan opholde sig. Stueetagen er fri så man kan bevæge sig under stilladset og have udsyn til hvad der sker enten ude på gaden eller inde i gårdrummet. Den frie stueetage giver skaber en lethed omkring grunden og de mange søjler fra stilladset står som en transperant skov og forstærker udtrykket om en midlertidig opstilling af noget arkitektur

 

CV
Studieforløb

2010 Januar
Færdig uddannet Arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole København
Afgangsprojekt CityCamp

2008-2009, Afdeling 11
Mobilt Havnebad
Udstillings pavillon til Fælledparken

2007-2008, Afdeling 11
Festival ly - Et bæredygtigt ly til overnatning på Roskilde festival

2006-2007, Afdeling 11
Fremtidens Bolig -Det fleksible bofællesskab
FlowLow -Fleksibelt loungemøbel med lys

2006 Bachelor opgave
Rækkehuset i Hersted industripark

2005-2006, Afdeling 9
Supermarked og café på Husum torv
Kombineret Motel og parkeringshus i Hersted industripark

2004-2005 Afdeling 9
Mosaik -En vandpark ved Åboulevarden
Højbane på H. c Andersens Boulevard
Cocoon -En fugleobservationspost, Præmieret
En offentlig struktur i Havnerummet
Et bofællesskab på Prags boulevard

2003-2004, Afdeling 9
Massen-Et ceremonielt rum
Skiven -En udstillingsbygning
Søjlen -En markedshal på Melchiors plads
Minimal sommerhus enklave på Amager


Arbejde
Onv Arkitekter
Det kongelige teater


Udstilling med møblet FlowLow

4.-19.september 2007
I Normann Copenhagen

4.-22.juni 2007
På Kunstakademiets Arkitektskole

1.-3. juni 2007
På Copenhagen Furniture Festival, Odd Fellow palæet

17.-23.april 2007
På That’s the design, Zona Tortona i Milano

Konkurrencer
Piktogram konkurrence for Frederiksberg svømmehal 2007
Bolia Design Award 2008
Inventar til Glostrup Hospital, Præmieret nr 2
Design that performs 2010

 

Klik her for at åbne fil med yderligere materiale om projektet.

 

Tilbage til projekter

Eva Marie Lisborg
Afdeling 11
Vinter 10

 

29932413
mlisborg@gmail.com