Dansk svineproduktion
Indenfor produktion af landbrugsprodukter er kødproduktion den post, der udleder mest CO2. Danmark er det land i verden med flest svin per indbygger, taget i betragtning af landets størrelse gør disse omstændigheder, at der lægges et enormt pres på miljøet. Hvilket fordrer en nedskæring i kødproduktionen samt en drastisk nedsætning af forbruget af kød i særligt den vestlige verden.
Der er en rivende udvikling indenfor dansk svineproduktion, hvor besætningerne bliver større og større, mens livskvaliteten for dyret og kvaliteten på kødet bliver ringere og ringere. Kvantitet fremfor kvalitet.
Danmark er tilmed det land i Europa, hvor vi betaler mindst for vores fødevarer. Undersøgelser viser at til trods for den stigende interesse for økologi og grøn koncept, vælger vi til stadighed de billigste madvarer og den ringeste kvalitet. Udbud følger efterspørgsel.
A strategy of change
Projektets vision er at sætte spørgsmålstegn ved denne udvikling og forsøge at give et bud på produktion af svinekød, der reducerer miljøbelastningen, samt giver svinet og landmanden en bedre livskvalitet. Kvalitet fremfor kvantitet.
Effektiviseringen af dansk svineproduktion har gjort, at grisene placeres i rektangulære stier uden mulighed for at få den stimuli og valgfrihed, som det intelligente dyr har behov for. Jeg ønsker en lignende effektivitet men samtidig at give svinet valgfrihed og stimuli.
Projektet er, i kraft af solcelleanlæg, energipilsanlæg, udvinding af kropsvarme og varme fra gylle samt opsamling af
regnvand til sekundære formål, i høj grad selvforsynenede og CO2 neutralt. Dette projekt giver et bud på, hvordan svineproduktion i Danmark i fremtiden vil kunne bidrage positivt til en miljø- og energimæssig forsvarlig udvikling.
“Perhaps this is the moment in our history when we realize that if today’s tragedies are perpetuated by our everyday acts, then our cultures have adopted a strategy of tragedy. Any enterprise that recognizes that it has become strategically tragic must begin to determine an appropriate strategy of change. Only a strategy of change will give human enterprise an enduring strategy of hope.”
William McDonough, Cradle to Cradle.
Overordnet opbygning
Produktionsfaciliteterne dækker en forholdsvis lille produktion på 200 årssøer,hvor alle grise opfedes til slagtning samt tilhørende jord. Produktionen udgør, det en enkelt mand og medhjælpende hustru kan overleve på samt overkomme at passe alene. I dansk landbrug, som i så mange andre virksomheder, er det sjældent størrelsen, der gør, om det er muligt at tjene penge. Ved at have et forholdvis lille landbrug undgåes tunge udgifter til f.eks. medhjælp. Muligheden er der dog stadig for at indgå samarbejde med andre mindre landbrug og lave et såkaldt multi-site.
Projektet skal ses som et barmark projekt, hvor der er skabt et sammenhængende anlæg fra starten af, dog med mulighed for yderligere udbyggelse evt. med biogasanlæg, der lægger sig formmæssigt op ad produktionsbygningerne.
Med en skelen til udformningen af sekundære elementer i landbruget så som siloer og gylletanke har jeg valgt cirklen som geometrisk grundform. Cirklen er letaflæselig og retningsløs. Jeg arbejder i dens symmetri med en præfabrikation af alt fra facade, til tag- og bundelementer.
Præfabrikation af elementer vil forsyne landbruget med en ensartet og langt bedre kvalitet og kan tilmed billiggøres, da efterfølgende montage af diverse delelementer spares væk.
Anlægget
Anlægget består af en række større og mindre cirkelformede bygninger, der tilsammen giver identitet og danner formmæssig familie.
Selve produktionsanlægget består af to kombinationsstalde, hvor kernen består af en lukket, beskyttet klimastald til faresøer med pattegrise samt i slagtestalden, en klimastald til fravænnede grise og ungsvin op til 30 kg. Herefter flyttes grisene i begge staldafsnit til et område i periferien med adgang til energipilanlæg. Fra kernen udgår fire gange, hvilket giver en enkel logistik.
Det ydre areal omfatter, for farestaldens vedkommende, gylte/polte afsnit samt drægtighedsafsnit, herunder løbeafdeling med fikserede søer. For slagtestaldens vedkommende omfatter det ungsvineafsnit med svin fra 30 kg til slagtesvinestald med tilhørende udleveringsrum.
Personaleslusen placeres i slagtestalden, da jeg ønsker, at personalet skal ankomme til afsnittet med de mest robuste svin.
Jeg har med pileanlægget forsøgt at efterligne tamsvinets adfærd i det fri, hvor det søger skygge og læ i skovbrynet. Da svin ikke kan svede, er de afhængige af skygge, hvis de går udendørs. Jeg har indbygget en underliggende plastik membran, der forhindrer nedsivning af husdyrgødning, idet grisene går på det samme areal året rundt. Dette kan lade sig gøre, idet pilen har trævlerod, og membranen derfor ikke skal graves så langt ned. Pilen optager derved alle nærringsstoffer og sørger samtidig for at dræne området og opsuge regnvand.
Indretning og cyklus i farestald
Stiindretningen lader faresoen følge sin naturlige adfærd, hvor soen isolerer sig ved faring for bagefter at vende tilbage til soflokken efter 7-14 dage.
I farestien forefindes en opklappelig fareboks, der benyttes de første par dage, hvor pattegrisene er svagest og i størst fare for at blive lagt ihjel af soen. Herefter klappes boksen op, og soen kan gå frit i stien.
Klimakassen har gulvvarme. I storstien er gulvvarmearealet afskærmet. Hele hvilearealet i stien består af et drænet betonbasin, hvori der støbes 10 cm gummigranulat, et genbrugsprodukt fra bildæk og skoindustrien.
Storsti i farestald
Et par dage efter faring lukkes soen med pattegrisene ind i storstien umiddelbart på den anden side af gangarealet, hvorved afstandene bliver mindst. Ti farestier svarer til en storsti. Her får søerne mulighed for at danne en flok og være sociale for at opnå en mere naturlig forkomst.
Ved fravænning flyttes søerne til løbeafsnittet, hvor de løbes tre til fire dage efter fravænning. De fikseres i bokse
indtil risikoen for kastning af fostrene er minimeret (ca en måned). Løbeafsnittet er ligeledes med en bund af støbt gummigranulat, idet risikoen for dannelse af skuldersår er størst i denne periode.
De drægtige søer lukkes ud i storstier med adgang til udeareal og naturlig ventilation, hvor de får lov til at gå den resterende drægtighedsperiode på lidt over to måneder. Herefter lukkes de igen ind i farestien.
Løsningen kræver to flytninger mere end mormalt, men tilgengæld skal dyret ikke flyttes særlig langt og flytningerne kan foregå i forbindelse med fodring, hvor udfordringen i den respektive sti udelades, men tilgengæld udføres i henholdsvis storsti i farestald samt storsti til drægtige søer. Flytningerne vil vænne søerne til denne form for sohold, og da de altid er i stand til at lugte hinanden og tilmed har mulighed for at flygte og gemme sig ved slagsmål om rangorden, vil dødelige overfald sandsynligvis forekomme i mindre grad.
Indretning og cyklus i slagtestald
Ved fravænning drives pattegrisene, 7 kg, fra farestalden over i midten af slagtestalden. Grisene befinder sig i denne periode i et immunt tomrum og er særligt udsat for vira og sygdomsangreb og kræver derfor mindre, seperate klimastalde, hvorved spredningen kan begrænses. Her opfedes de til 35 kg, hvorefter de flyttes til storstier udenfor med naturlig ventilation og adgang til udendørs areal. Grisene forbliver i den samme sti, indtil de ved hjælp af en vægt frasorteres til slagtning og sendes til udleveringsrummet.
Udendørs benyttes transponderfeeding, idet det kræver mindst plads og opfylder kravene for et fremtidigt EU-direktiv om sporbarhed af fødevarer.
Generelt
I alle staldafsnit er der implementeret tragtformede gyllekummer i gyllekanalerne, der minimerer overfladearealet og ammoniakudledningen, NH3. Gyllekummerne har indstøbte køleslanger i siderne, hvorved overskudsvarmen ledes ind og bliver til gulvvarme under smågrisene. Kølingen af gyllen, mindsker ligeledes amoniakfordampningen. For at opsamle overskudsvarme fra grisene i de mekanisk ventilerede afsnit hænger der rørsystemer på facaden, der ligeledes fungerer som affugter i stalden.
I ydre staldafsnit med naturlig ventilation udgør en tekstilfacade afskærmning mod vind og vejr. Tekstilfacaden er sektionsinddelt og tilkoblet en vejrstation på taget, der re-
gistrerer vejrforholdene og regulerer facaden automatisk.
Konstruktion
Den overordnede konstruktion er opbygget på samme måde som efterspændte elementbeholdere til husdyrgødning med betonlåg. Disse kan kun være cirkulære.
Den indre vandbeholder består af et støbt beton gulv, hvor elementerne sættes op omkring og går ind i hinanden med en not og fjer samling.
Mellem elementer er en fuge af bitumen, der presses sammen ved den efterfølgende opspænding. Spændekablerne er indstøbt i elementet, for at grisene ikke skal kunne komme til dem. De spænder med et træk på 10 tons på hvert kabel. Elementerne er selvbærende efter opspænding. Efterfølgende lægges lågelementerne på og sammenstøbes. Bundelementer, gyllekanaler, gyllekummer og gangarealer installeres og samles med elastiske fuger. En elementopdeling er nødvendig, da betonen ellers vil slå revner over så store arealer.
Facadeelementprocessen gentages for den ydre facade. Taget lægges på og støbes sammen, og de ydre arealer opbygges ligeledes af præfabrikerede elementer. HQL limtræsspærene fastspændes til den stive facadekonstuktion. Udkragningselemneterne lægges på og sammenstøbes. Herefter monteres inventar, tekstilfacade samt spaltegulv. Tilslut tilkobles gulvvarme og ventilation.
Kraftforløbet i bygningen skal tænkes tredimensionelt. Konstruktionen opnår statisk stabilitet, da tryk og træk forekommer symmetrisk omkring centrum.
Kontekst
Svineproduktionen er placeret mellem Viborg og Silkeborg ved hovedvejen, Viborgvej. Terrænnet er kuperet, formet af smeltevandet. Matriklen er gennemskåret på tværs af tre parallelle smeltevandsdale, der hælder ned mod et større vådområde. Gården er omkranset af fredskov, moser, enge, bække og en sø. De umiddelbare naboer består af et nedlagt landbrug samt en kvægbesætning.
Sekundære funktioner
De sekundære bygninger, der ses fra Viborgvej med retning mod S: maskinhus, værksted og foderlade, har ingen tekstilfacade og fremstår derfor meget åbne i deres udtryk. Der dannes en gennemsigtighed mellem udkragning og facade. Disse bygninger giver læ for de to stalde.
Maskinhus og værksted, hvor aktiviteten er minimal, er placeret længst mod nord ned mod et vådområde for at beskytte og tage hensyn til naturen i dette område.
Naboerne
Anlægget er placeret et stykke fra naboerne, da dets udtryk er anderledes og danner en kontrast til eksisterende byggeri i området. Topologisk set sker der tilmed for meget i landskabet op mod naboerne til at placere anlægget her.
Bygningerne ligger lavt og vil være delvist skjult af energipil samt eksisterende læhegn. Anlægget vil skimtes gennem en række lysninger i beplantningen.
Energipil er en afgrøde og plantes som sådan i lige rækker. Den har derved samme udtryk som de omkringliggende marker. Pilen giver læ for de retningsløse staldbygninger.
Verdenshjørnerne
Den runde form er svær at placere i forhold til verdenshjørnerne, idet den er retningsløs og åben hele vejen rundt. Det kræver beplantning rundt om hele stalden for skygge samt læ.
Desuden er der brug for en sektionsinddelt og regulerbar tekstilfacade, der tilkobles en vejrstation placeret på taget. Derved kan hele facaden mod vest lukke ned ved stærk vestenvind eller snefygning, mens den ved bagende sol lukker af mod syd. Ie. en intelligent facade der tilpasser sig vejrliget og tilmed en billig løsning, der samtidig letter bygningens udtryk.
CV
PROFIL
Cand. Arch. med speciale i industrielt design og formgivning med praktisk erhvervserfaring som møbelsnedker. Jeg har særligt gode kompetencer inden for materiale, konstruktion og tektonik samt beskæftiger mig med og søger implementering af teorierne Cradle to Cradle og Biomimicry. Jeg benytter ofte tværfagligt samarbejde og arbejder selvstændigt, udforskende og resultatorienteret. Jeg forholder mig analytisk, metodisk og struktureret til mine arbejdsopgaver og motiveres i høj grad af nye udfordringer og problemstillinger, der åbner op for innovativ og kreativ tænkning.
ERHVERVSERFARING
2009
Underviser, Danish Institute for Study Abroad, København
• Vejledning under designprocessen og
udfærdigelse af arbejdstegninger
• Medhjælpende håndværker på værksted under
udførelse af prototyper
• Undervisning på engelsk
• Krævende arbejdsdag på 16 timer
• Opretholde fokus og arbejde under pres
2008 Praktik, Tukan Design, København
• Designproces i 1:1 blandt andet børnecykler
• Optegning i Solidworks
1996–2009
Medhjælp, Resdalgård Svineproduktion ApS,
Silkeborg
• Forefaldende arbejde
• Byggeprojekter og renovering
• Pasning af dyr
• Praktisk erfaring og ansvar
2003
Møbelsnedker, Rud. Rasmussen Snedkerier,
København
• Udfærdigelse af de kongeliges møbler til
Operaen
• Møbler af Bernt, Koch og Klint
• Kvalitetsbevidsthed
• Overholdelse af leverencedatoer
2000
Aupair hos Hanne Lageri Thomsen, Basel, Schweiz
UDDANNELSE
2004–2010
Cand. Arch., Kunstakademiets Arkitektskole
• Kandidat: CO2 neutral svineproduktion,
bestået med karakteren 12
• Bachelor: Flydende scene på vandet, bestået
med karakteren 12
• Tektonik og materialeanalyser
• Brugerorienteret design
• Bæredygtighed, Biomimicry og Cradle to Cradle
• Arbejder med alle faser i produktudvikling
• God metode
• Vejledning af yngre studerende
• Opsøge og indhente viden samt spare med
andre faggrupper og virksomheder
2000–2004
Udlært møbelsnedker, Rud. Rasmussen Snedkerier
• Brozemedalje
• Håndværksmæssig og praktisk erfaring
• Mock-ups, detaljeundersøgelser og færdige
præsentationsmodeller af høj kvalitet
• 3D-modellering til udfærdigelse af
arbejdstegninger samt færdigt produkt
2000
Ophold, Kunsthøjskolen Thorstedlund
• Grafik, tekstil og billedkunst
• Kunsthistorie
• Udstilling og salg af egen kunst
1997–2000
Sproglig studentereksamen, Silkeborg Amtsgym-
nasium
• Højniveau engelsk og latin
• Tager overordnede ansvar
• Studerer koncentreret, disciplineret og
ihærdigt
1995–1996
Udvekslingsstudent i USA
• Taler godt engelsk
• Opbygget selvtillid og selvstændighed
KURSER
2009
Selvstudie i bambus, Brasilien. Opfulgt af
materiale- og tektonisk analyse. Efterfølges af bambusworkshop i Chiang Mai, Thailand, 2011
2008
Sommerkursus i skandinavisk møbelarkitektur, DIS
2008
Selvstudie i shakermøbler med ophold på Hancock Shaker Village, Mass., USA
2001
Førstehjælp, Teknisk Skole Rødovre
1995
Længerevarende kursus i væveteknikker og billedvævning
IT
• Autocad
• Solidworks
• Periodevis bruger af Rhino
• CSpakken (InDesign, Photoshop og
Illustrator)
• Office
• Daglig bruger af internettet
SPROG
• Dansk: gode formulerings-, skrive-, og ret- stavningskundskaber
• Engelsk: tale, læse og skrive på højt niveau
• Tysk: læse og skrive på middel niveau,
ordforråd kan friskes op
NETVÆRK
• Medlem af Robocluster, tværfagligt innova-
tionsnetværk med fokus på udvikling af
robotteknologi
• Biomimicry
• Akademisk Arkitektforening
• SE, Snedkernes Efterårsudstilling
PERSONLIGT
Jeg er 30 år, single med egen kajak, der bruges til motion og til at tegne fugle på tæt hold. Motion får jeg desuden ved at løbe og dyrke yoga. Jeg rejser meget, kulturudforskende og studierelaterede og har en stor interesse for klima og miljø samt udvikling og opbygning af katastrofeområder og 3. verdens lande. Jeg arbejder med produktion af egne møbler, egen udstilling af kunst og artikelskrivning samt vejledning af arkitektstuderende. Jeg holder meget af faglitteratur, poesi og jazz.
GRANTS AND TRAVELLING SCHOLARSHIPS
2009 Dreyers Fond
2009 Froeken Marie Maanssons Legat
2008 Sponsored DIS Summerschool
2007 Larsen og Nielsen Fonden
2004 Ellen Poul-Petersens Mindelegat
2004 Snedkermester Rasmus Pedersens Fond
Klik her for at åbne fil med yderligere materiale om projektet.
Top
Print
Share
RSS