I de kreative miljøer i dag arbejdes der i stigende grad med networking på tværs af faggrupper og niveauer f.eks. kan billedkunstnere have eget galleri og dermed dække flere funktioner/led. Kunstnere kan undervise som bibeskæftigelse, autodidakte kunstnere kan nå professionel status fra en dag til den anden med den rette iscenesættelse – især med afsæt i netværk. I takt med det voksende, globale fokus vokser også behovet for en modvægt i lokal forankring.
Institutionelt kan de traditionelle fysiske og psykiske rammer udfordres og udformes i forhold til disse tendenser. Grænser og fagfelter flyder ud og sammen, hvilket både stiller øgede krav til opvejning mellem stabilitet og mobilitet. Samtiden byder på hurtigt omskiftelige miljøer, på tværs af det lokale, nationale og globale, hvor man samtidigt kan gå fra tanke til handling på kort tid. Derfor må man i institutioner fysisk og emotionelt være indbydende overfor eksterne inputs samtidigt med, rammerne giver ro til afsondret, intern fordybelse eller åbne for tværgående og fleksible projekter. Projektets arkitektoniske bud, skal hermed gerne provokere og udnytte ovennævnte, aktuelle samt potentielle udvikling.
Vision
Billedskolen skaber rum til at brugerne kan netværke og at skole, kunstnerboliger og galleri fungerer som en allieret enhed - hvor lokalmiljøet på Vesterbro påvirker og påvirkes.
Intention
I dag findes over 100 eksisterende billedskoler. Hovedsagligt er målgruppen børn, mellem 5. og 16 år. Voksne går typisk på højskole eller aftenskol, hvilket f.eks. foregår på folkeskoler i ledige aftenstimer. Billedskolen har i stedet lokaler som indbyder til samarbejde på tværs af genrer, fag og målgrupper.
Dette projekt skaber, alternativt, et domicil og arbejdsplads for kunstnere, som potentielt kan yde professionel undervisning til lokale brugere af billedskolen- også i dagtimerne. Desuden er det tilhørende galleri åbningen til omverdenen og basen for fælles udstillinger.
Huset fungerer som et åbent forum for undersøgelser, eksperimenter og fordybelse – samt er et sted for udveksling af ideer, viden og erfaring. Skolen tænkes som et aktivt hus, der tilbyder kurser både dag og aften. Weekender og ferier er tænkt til workshops og selvstudier. Husets udvidede felt og funktioner for billedkunsten skal gerne bidrage til en forløsende, underfundig, fri og spændende måde at kommunikere på. Her kan man få mulighed for at udfolde sig kreativt og fortælle sin helt egen billedhistorie, der samtidig kan inspirere andre, både i proces og færdig form.
Jeg har igennem hele projektet forsøgt at gøre det til en del af min opgave at indpasse kvaliteterne i bydelens råhed, livlige fornemmelser, hvor næromgivelserne integreres i husets mange aktiviteter; bl.a. tilgodeses det eksisterende, aktive gårdmiljø, hvor der i dag bl.a. er trælasthandel og motorcykelværksted.
Området
På Vesterbro er der plads til nytænkning, hvilket kan blive skolens dynamo.
Vesterbro er karakteriseret ved kontrasten mellem den tætte karréstruktur, afgrænset af Ingerslevgade, Vesterbrogade, Vesterfælledvej og Reventlowsgade, og de åbne arealer mod syd og vest med transport- og tekniske anlæg, samt store industrianlæg.
Vesterbro var engang Københavns barske og fattige arbejderkvarter og red light distrikt. De senere år har bydelen dog gennemgået en omfattende byfornyelse med renoveringer og gårdrydninger. Slidte små lejligheder er blevet til liebhaverboliger. Kvarteret omkring Halmtorvet er nu forvandlet til et populært område med adskillige mondæne caféer. Unge tilflyttere er kommet til området, der stadig er bohemelivets og byens ubestridte, rå nerve. Når mørket falder på er her stadig liv, takket være caféer, barer, natklubber, døgnåbne fastfood spisesteder, kiosker og endog åbne butikker.
Vesterbro har altid været et farverigt kvarter, med plads til forskellige mennesker og levemåder. Den store andel af studerende udgør sammen med det levende multikulturelle islæt et væsentligt bidrag til et varieret og spændende byområde. Områdets mange fordele bæres desuden af beliggenheden tæt på centrum og transport, der opfylder unge menneskers ønsker om nem adgang til studier og byens mange tilbud.
Jeg ønsker her at vise et eksempel på, hvorledes man bl.a. kan komplementere karréstrukturen. Den udvalgte karré er omkranset af Vesterbrogade og Enghavevej, hvor størstedelen af bygningerne er opført før år 1900. En del af disse karréer har de sidste 10-15 år været under byfornyelse.
Grunden
Selve grunden er i dag bebygget med 1-3 etages bygninger med lav bevaringsværdi. Med omkringliggende 5 – 5 ½ etage, primært byggeri fra århundredeskiftet. Den karré jeg har valgt til opgaven, er koblet på både Vesterbrogade, samt den tværgående Enghavevej. Den gennemsnitlige bebyggelsesprocent er ca. 175, og fordelingen mellem boliger og erhverv er ca. 55/45. Den nordvestlige del af karréen har et fælles og forholdsvis velfungerende gårdanlæg, mens resten af karréen har begrænsede friarealer. Den nuværende karré har sat sit præg – samtidigt forholder jeg mig forholdsvis frit til den.
Bygningen
Mod Enghavevej er der placeret to gallerier, som skal tilrække den udefra kommende forbipasserende. Indgangene er placeret, så man kan træde ind, fra gadeplan og blive en del af det aktive gårdrum, hvor kunstnere arbejder udenfor den store produktionshal, hvor ude-indeforholdet og ind- og udblik er divergerende.
Fra galleriernes 1. sal fører gangbroerne over til atelierernes fællesrum, hvorfor det fungerer som bindeled og mellemzone for den besøgende og de billedproducerende.
Dette forløb gennem huset kan generere en kreativitet på tværs af de arbejdende kunstnere, billedskolebrugere og besøgende.
Gangarealerne er ligeledes en mulighed for at synliggøre de løbende processer og bevægelsen imellem forskellige stadier og niveauer.
Bygningens samlede identitet, med flow og form, er med til at skabe et kreativt miljø, samt et visuelt og funktionelt løft til området, med respekt for det eksisterende miljø.
CV
2006 Praktik v. Dorthe Mandrup Arkitekter
2005-2006 Udvekslingsophold v. Faculty of environmental Design, Tohoku University of art & design i Yamagata, Japan.
2001-2002 Piccoline, PLH Arkitekter.
2000-2001 Byggeteknisk Højskole, Bygningskonstruktør.
Top
Print
Share
RSS