Udviklingen af området ses i sammenhæng med konvertering af andre tidligere industriområder i København. Området vil relatere sig til områder som kødbyen, Carlsberg, sporvognsremisen på Enghavevej, Islands Brygge, Carl Jacobsensvej m.fl. Fysisk ligger baneterrænet i spændingsfeltet mellem disse og funktions- og eventmæssigt vil områderne komme til at spille sammen.
Mens udviklingen af havnen har været drevet af hovedsagligt kommerciel og økonomisk interesse har fokus i opgaven været at udvikle det tidlige værkstedsområde til et rekreativt (by)landskab ved at arbejde med udviklingen af området som en hybrid mellem bebygget og park.
Områdets historiske lag blandes med nye lag af kulturelle, kreative, idræts- og uddannelsesaktiviteter samt et lag af kontrasterende landskabsrum mellem slette og træmassiver. De eksisterende bygninger konverteres til kulturelle formål som kunsthal, museum, gallerier, eventhal mm., mens de nye bygninger hovedsagligt rummer uddannelses- og idrætsfunktioner, konferencecenter, læring og erhverv.
For at skabe større frirum og grønne arealer koncentreres ny bebyggelse i syv byggefelter, der løber som en strøm gennem området. Højere bebyggelsesprocent og meget friareal, betyder at der må bygges højt og tæt så det bebyggede footprint minimeres. Parkens store horisontale flade sammenbinder områdets funktioner og bygningsvolumenerne står direkte på fladen som skulpturelle figurer.
Nye byggefelter skabes så der etableres en slags campus på området. Bygningerne har et volumen og en type af rum, der ligger mellem karréen og hallernes storskala, der er områdets karakteristiske typologier.
Det rå industrielle lag af værkstedsbygninger, spor, skinner og master understreger stedets historie og bevares i vidt omfang. Området tilføres nye lag af beplantning, bebyggelse og program.
De landskabelige byrum opstår i og mellem blandingen af skovmassiver, åbne vidder, hegn, haver, historiske spor samt mere urbane rum mellem eksisterende og nye bygninger. Den horisontale parkflade understreges ved at skabe en kompakt men spredt bebyggelse, der bevarer områdets kig til det øvrige Københavns rumlige pejlemærker som byens spir, tårne og siloer.
Med områdets kompakte kulturelle og landskabelige programmer skabes en modsætning til den omgivende bys udprægede bolig- og kommercielle programmer. Området bliver et gennemstrømningsrum for de mange Københavnere, der cykler til og fra arbejde, det bliver en åben pause i den kompakte by, et sted man opholder sig, dyrker idræt, lærer nyt, fordyber sig. Parkens rum og funktioner komplementerer boligbyen med sport, park, uddannelse, kultur og events.
CV
Uddannelse
2008 Afgang Kunstakademiets Arkitektskole. Afd 1
2000 Hjøring Gymnasium
Jobs
2007 Projektmedarbejder Center for Idræt og Arkitektur
Diverse workshops for Supertanker og 2+1
2006 Arkitektmedarbejder B- Architecten Antwerpen
Byudviklingsrapport for Nykøbing-Rørvig Kommune
2005 Kuratorassistent Vitra Design Museum
2004 Udstillingsmedhjælp Louisiana Museum for Moderne Kunst
Konkurrencer
2005 2. præmie i idékonkurrence om nyt studenterhus på CBS
2004 3. præmie Traditionens Potentialer i forbindelse med Kunstakademiets 250 års jubilæum
Top
Print
Share
RSS