Kunstakademiets Arkitektskole er delt op i 9 studieafdelinger, som alle uddanner de studerende til at være arkitekter, men med hver deres fokus på faget.
Når du er blevet optaget på skolen, vil du i løbet af de første uger blive præsenteret for alle afdelingerne på skolen. Studieleder, lærer og studerende fra alle afdelingerne viser deres afdeling frem med eksempler på, hvad de arbejder med.
Derefter skal du vælge, hvilken en afdeling, som du vil gå på. Alle nye studerende afleverer en prioriteringsliste med fire ønsker om afdeling. Studiekontoret får puslespillet til at gå op, så flest muligt får deres ønske opfyldt.
Der vil være mulighed for at skifte afdeling efter det første år. Dette sker ved at henvende sig på Studiekontoret inden sommerferien.
I menuen til højre kan du finde frem til alle afdelingernes sider.



