Politiske organer

Skolerådet er skolens øverste kollegiale organ. Her sidder rektor, prorektor, valgte repræsentanter for lærere, teknisk-administrative medarbejdere og studerende samt to eksterne medlemmer.

Skolerådets opgave er at fastsætte retningslinier for skolens overordnede udvikling og økonomiske dispositioner. Det er også Skolerådets opgave at godkende uddannelsens og forskningens organisation, Studieordning og Forskningsplan.

Studienævnet består af valgte lærer- og studenterrepræsentanter.

Studienævnet godkender undervisningsplanen og udarbejder forslag til studieordningen.I øvrigt kan studienævnet udtale sig om alt, hvad der har med uddannelsen og dens organisering at gøre.