Erhvervs- og Karrierevejledning

Studerende skal have fremtidens job i tankerne
Det er vigtigt, at studerende har den kommende karriere i tankerne, imens de studerer. Derved øges bevidstheden om de valg, der skal træffes studiet igennem og de rigtige valg træffes hurtigere.
Ved at øge erhvervs- og karrierevejledningstilbudene, øges indblikket i de mange retninger en arkitektkarriere kan gå. Den enkelte studerende skal igennem sit studie opmuntres til en øget reflektion om sine fremtidsmuligheder ved at modtage målrettet vejledning om drømme og planer og samtidig møde arkitekter, der allerede er i fuld gang med karrieren.

Arkitektskolen har fokus på erhvervs- og karrierevejledning
Arkitektskolen gør meget ud af at vejlede de studerende om det arbejdsmarked, som venter dem efter endt studietid. Området oplever et øget fokus, og skolen har sin egen fuldtids Studie- og Erhvervsvejleder. Erhvervsvejlederen arrangerer forskellige arrangementer med erhvervsfokus - fx Iværksætterlaboratorium og Karrieredage. Derudover er erhvervsvejlederen en aktiv part i skolens udvikling af både en Alumneforening og et aftagerpanel. Begge dele har bl.a. som fokus at gøre overgangen mellem studie og arbejdsliv til en positiv oplevelse.

Hvor kan erhvervslivet være med?
Erhvervslivet er en vigtig partner i erhvervs- og karrierevejledningen på arkitektskolen. Det er altid muligt for firmaer og offentlige institutioner med potentielle jobmuligheder for arkitekter at tage kontakt til skolens erhvervsvejleder for at deltage i erhvervsarrangementerne eller udvikle helt nye samarbejder. Man kunne forestille sig virksomhedsbesøg, workshops, innovations- eller karrieredage på jeres tegnestue, virksomhed eller organisation. Man kunne også forestille sig, at erhvervslivet blev en medspiller i Alunmeforeningens aktiviteter. Eller måske noget helt fjerde.

kam_fakta_udstilling_2.jpg

Har du lyst til at læse om vejen til det første job? 
I Arkitektforeningens blad ARK Fokus (4/07) finder du en nyuddannets dagbog. Download her

Se desuden mere på www.arkitektforbundet.dk