Faglig karakteristik

Arkitektur, proces og projektudvikling

Tre begreber karakteriserer Studieafdeling 3.

Arkitektur står for de faglige færdigheder, der er nødvendige for at kunne frembringe arkitektonisk kvalitet. Her udvikler den studerende en grundlæggende evne til at stille spørgsmål – og til at formulere arkitektoniske svar.

Proces omfatter – ud over arkitektur – de måder, hvorpå man som arkitekt kan overskue forskellige forløb og udnytte de mange metoder og redskaber, der sikrer fremdrift. Her gælder det for den studerende om at udvide erkendelsesfeltet og dermed mulighederne for at agere og nuancere.

Projektudvikling sigter – ud over arkitektur og proces – mod at inddrage og håndtere omstændigheder, der både overskrider og betinger det arkitektfaglige. Her møder den studerende verden med sit projekt – og får dermed mulighed for at udvikle den til det bedre!

 

Afdelingens faglige profil

På afdeling 3 udfordres den studerende til at udvikle sig i et spændingsfelt mellem arkitektfaget som disciplin og arkitektfaget som profession.

For at mestre disciplinen må den studerende råde over metoder og redskaber til at sætte sig selv på spil i projektets arkitektoniske udvikling.

Og for at være parat til faget som profession må den studerende kunne sætte projektet på spil og udvikle det i en forpligtende dialog med kontekster og vilkår.

Det er afdelingens ambition at beskæftige sig med begge dele – og i særdeleshed med de to deles indbyrdes afhængigheder og inspirationer. Arkitekten må have en grundlæggende forståelse af sit fag, kunne håndtere de processer, metoder og værktøjer, der understøtter det, og kunne udvikle projekter, der går i clinch med aktuelle problemstillinger. Succeskriteriet er studerende, der har mod, evner og redskaber til at ændre verden!

Derfor hedder afdelingen Arkitektur, proces og projektudvikling.

 

Afdelingens bacheloruddannelse afspejler denne bevægelse fra at udvikle et personligt forhold til det særligt arkitektfaglige – til at kunne anvende det i situationer, der omfatter komplekse relationer til verden omkring os. 

 

 1. Studietrin: Rumlige Undersøgelser

På 1. studietrin er udgangspunktet formmæssige undersøgelser og opgaver med et enkelt funktionelt og kontekstuelt indhold.

 

 

 2. Studietrin: Et hus i byen - Allen Shakir

På 2. studietrin kompliceres det programmatiske og det kontekstuelle, og forskellige former for tværfaglighed træder tydeligt frem.

 

 3. Studietrin: Introduktionsopgave

 

                                                                            3. Studietrin: Bachelor opgave - Anne Brunsgaard

På 3. studietrin arbejdes der i højere grad med tematiske udgangspunkter og mere komplekse problemstillinger, der inddrager flere planlægningsniveauer.

 

På kandidatuddannelsen er der fokus på den enkelte studerendes selvstændige og specialiserede studie. Med udgangspunkt i individuelle projekter undervises der løbende i redskaber og metoder til problemformulering, programmering og projektudvikling, hvorved den studerende sættes i stand til at udvikle og præcisere projektets mål – og til at nå dem!

                                                                             Kandidatuddannelsen: City Campus - Charlotte Hoare

Studieåret er bygget op omkring et aktuelt tema, der sætter et fælles rum for studiet – en offentlighed – samtidig med, at det giver konkrete udfordringer til udvikling og præcisering af indholdet i de forskellige projekter.