
Arkitektur, vilkår og vision
Studieafdeling 10 har bygningskunsten, med dens forankring i nutidens strukturer, som det centrale omdrejningspunkt. Vi arbejder i alle skalatrin og med kunstneriske udtryk, som er affødt af den studerendes forståelse for den enkelte opgave.
Vi praktiserer en dialogpræget undervisning. Sigtet er at træne den studerende i at deltage i fagets praksis, hvor dialogen, når denfungerer, skaber den energi, der driver faget fremad og frembringer debatskabende og vedkommende arkitektur. Vi insisterer på at fastholde arkitekten i rollen som den, der forstår og holder sammen på helheden i designprocessen - som den, der giver idéen form og som den, der forstår at sammenfatte modsætningsfyldte vilkår til et velfungerende hele. Gennem de fem studieår vil den studerende blive vejledt af en række forskellige lærere. Til hver årgang er knyttet en række faste lærere, som deler vejledningen imellem sig. Ved særlige lejligheder - kritikker, workshops og studiekredse - vi lærerne optræde på andre årgange. Der vejledes på grundlag af et fælles værdigrundlag og efter fælles principper, hvor gruppeundervisningen står centralt. Det pædagogiske sigte med denne |

